Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Netgear banker webhastigheden i vejret

Kan du bare ikke få fart nok på nettet, så er den nye Nighthawk X4S AC2600 måske sagen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nighthawk X4S er det nyeste medlem af Netgears Nighthawk-serie. Med understøttelse for MU-MIMO (Multi-User, Multiple-Input, Multiple-Output) samt Quad-Stream på begge frekvensbånd, dvs. samtidig trådløs dataoverførsel til og fra fire forskellige enheder på hvert frekvensbånd, skal Nighthawk X4S, ifølge producenten, være et kæmpemæssigt skridt fremad rent hastighedsmæssigt. Den fik tildelt en CES Innovation Award på CES i sidste uge takket være sine avancerede funktioner, suveræne hastighed og fremragende trådløse dækningsevne.

På grund af størrelsen og af hensyn til batterilevetiden er mange mobile enheders WiFi-forbindelse stadig begrænset til et eller to trådløse streams ad gangen, men fordi Nighthawk X4S understøtter en båndbredde på 160 MHz, fordobles den teoretiske overførselshastighed, så der undgås flaskehalse ved overførsler til og fra mobile enheder, der understøtter 160-MHz båndbredde.

"Nighthawk X4S er et fremragende routervalg, hvis din familie holder af at spille og streame med lynets hastighed", fortæller Pål Vatneberg, nordisk salgschef hos NETGEAR. Han uddyber: "Den har en hurtigere netværksprocessor end nogen anden router, der kan købes af almindelige forbrugere. Samtidig bruger den markedets nyeste WiFi-teknologi, så dine mobile enheder er sikret optimale arbejdsforhold, både i dag og i fremtiden."

I kraft af sin øgede hastighed kombineret med Beamforming+ teknologi, der muliggør en større trådløs rækkevidde ved at fokusere signalet, sikrer Nighthawk X4S problemfri streaming til alle enheder i husstanden, hvad enten der overføres store mængder data, streames 4K-video eller spilles over internettet. NETGEAR Nighthawk X4S er både kompatibel med næste generation af WiFi-enheder og bagudkompatibel med 802.11 a/b/g/n-enheder.

Netgear Nighthawk X4S AC2600 Smart WiFi Router (R7800) kan fås i Danmark fra februar til en vejledende pris på 2.490 kroner.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering