Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Libratone gør det næsten altid godt i vores test, og det gælder også Loop. Dels er konceptet, hvor du kan skifte fronten til forskellige farver, ganske tiltalende for mange. Dels er den runde Loop møbleringsvenlig. Du kan stille den frit ved hjælp af de medfølgende fødder – på gulv eller reol – men du kan også hænge den op på væggen. Den smalle runde højttaler kan blive en del af stuens indretning.
Der medfølger en lille fod, så du kan stille Libratone på et bord eller reol. Vinklingen af foden er for stejl til, at højttaleren kan stilles på et gulv.
Der er masser af tilslutningsmuligheder: AirPlay, Bluetooth, USB eller minijack. Du kan endda tilslutte via NFC, så har du ikke lige fået installeret den tilhørende app på din smartphone eller tablet, kan du let streame de nyeste tunes fra Spotify med det samme. En fleksibel højttaler.
Højttaleren kan også hænges op på en væg, og den fås i en række forskellige farver.
Lydmæssigt er Libratone Loop ret neddæmpet. Det er fra første øjeblik klart, at Loop ikke kan levere samme solide lydtryk ud i stuen som Denons eller Harman/Kardons testdeltager, og du får ikke helt den lydspredning, som du finder hos Samsung. Men lyden kommer alligevel fint ud, og hænger du højttaleren op på væggen eller stiller den, så den kan spille frit ud i rummet, vil du opleve et meget homogent og lækkert lydbillede.
Især mellemtonen er gennemsigtig, og dis-kanten er dejlig luftig. Vi savner lidt af den dybe bas, du finder hos Denon og Harman/Kardon, og derfor er Libratone ikke her en vinder målt på ren lydkvalitet. Men den er suveræn, når det handler om at indgå i hjemmets indretning.
[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Datatid TechLife mener:
[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]