Artikel top billede

Visma køber dansk fintech-virksomhed og fortsætter opkøbstogt

Visma fortsætter sin opkøbsstrategi og skal med opkøbet give fintech-virksomheden Pensopay give de fornødne muskler til at udfordre konkurrenterne i Skandinavien.

Den danske fintech-virksomhed Pensopay er blevet opkøbt af Visma, der fortsætter sin opkøbsstrategi.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra de to virksomheder.

Pensopay, der holder til i Vejle, leverer betalingsløsninger til webshops.

Vismas opkøb giver Pensopay de fornødne muskler til at udfordre de store konkurrenter i Skandinavien, lyder det.

Pensopay, der blev stiftet af Pierre Rindsig og Danny Christensen i 2015, udbyder et system til at håndtere betalinger via online butikker.

Fintech-virksomheden har i dag mere end 5.000 kunder, der består af onlinebutikker i forskellige størrelser.

Pensopay, der beskæftiger 25 medarbejdere, vil fortsætte sin drift i Vejle med de nuværende medarbejdere efter Vismas opkøb.

"Jeg ser frem til de kommende års tætte samarbejde, hvor vi med tyngden fra Visma for alvor skal udfordre de store konkurrenter i Skandinavien,” siger Pierre Rindsig, der er stifter og administrerende direktør i Pensopay.

Også hos Visma er der tilfredshed at spore ved aftalen.

"Pensopay opererer inden for et interessant område for Visma i Danmark. Selskabet har vist deres værd og er uden tvivl den mest interessante upcoming aktør inden for betalingsløsninger. De har bygget et solidt fundament, men har et kolossalt potentiale til at erobre endnu flere kunder og tage markedsandele i Skandinavien,” siger Lars Engbork, som er administrerende direktør i Visma e-conomic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere