Facebook og moderhuset Meta ligner en døende gigant.
Faktisk kan man ikke længere rigtig omtale Facebook i samme åndedrag som Apple, Amazon, Google og Microsoft. Målt på selskabsværdi er Meta-koncernen blot en tiendedel af Apples.
Annoncemarkedet afmattes med udsigt til en recession, mens Apples stadigt strengere krav fjerner annonceringsmuligheder.
Dertil vil lovgivere fra nær og fjern stramme tommelskruerne om de sociale medier – med særligt Facebook, Instagram og Whatsapp i sigtekornet.
Nådestødet synes TikTok at komme med, hvis infektiøse algoritmer og underholdende format har overhalet både Facebook og Instagram indenom på ingen tid.
Men fremtiden for selskabet er ifølge stifter og CEO Mark Zuckerberg at finde i det virtuelle – metaverset.
Her er en platform for arbejde, leg, læring og underholdning, hvor Meta skal være definerende og måske endda tech-giganten, som alle skal slå.
Til det formål er selskabets nyeste hardware-satsning, Augmented Reality (AR), Mixed Reality (MR), Virtuel Reality (VR) headsettet Quest Pro en af nøglerne, der skal åbne porten til de virtuelle verdener og for Metas nye vækstakse.
Slet ikke dum
Et er Metas kvababbelser, noget andet er selve produktet, som allerede ved første møde giver nogle gode indtryk.
Det er solidt skruet sammen, det vejer ikke alt for meget og det er ganske komfortabelt. Det bør det så også være til en pris på 1.799 euro, altså små 13.500 kroner.
Det, sammen med de velproportionerede controllere til hver hånd, der på ganske praktisk vis kan lade på en samlet dock er altså noget som man godt kan bruge i længere tid.
Driftstiden lyder på en to-tre timer, hvilket er noget nær det maksimale, jeg ville ønske at have sådan et sæt spændt fast på hovedet.
Meget avanceret
Quest Pro er samtidig noget mere avanceret end de headsets, der ellers er at finde på markedet.
For det første rummer det al elektronik og samler det i headsettet. Her er derfor ingen ledninger, der rager ud eller kan snubles over.
For det andet er det omgivet af myriader af kameraer, der registrerer omgivelserne og kan videreføre det til headsettet.
Det kan genkende dine hænder og forstå hvad de enkelte fingre gør, det kan genkende dit ansigt og dennes mimik, og det kan forstå, hvor du befinder dig i et rum, og hvad der kan være af forhindringer, du kan falde over eller støde ind i.
Potentielle snubleemner genkendes altså og selv mindre genstande, såsom ting på dit skrivebord som din bærbar og mus genkendes. Ganske imponerende.
Langt fra perfekt
Selvom Quest Pro er noget nær det mest avancerede, du kan opdrive indenfor VR, AR og MR, er der dog stadig flere ting, der kan forbedres.
Selve skærmens opløsning og hardwaren går an til at skabe overbevisende virtuelle scener og gengive bevægelser med god timing. Men heller ikke mere.
Her er stadigvæk lang, lang vej til fotorealistiske gengivelser af virtuelle verdener og opløsningen kommer til kort, når det gælder mere gnidrede detaljer. Jeg vil eksempelvis nødigt skulle læse større mængder tekst i disse omgivelser, da skærmen ikke er skarp nok.
Det hjalp heller ikke, at selve optikken i linserne ikke var helt skarp, og at man skulle placere den ret minutiøst på den helt rigtige indstilling, før tingene stod nogenlunde skarpt.
Dertil er et grundlæggende problem med, at den særlig Mixed Reality oplevelse, hvor omgivelserne filtreres ind i synsfeltet, beror på kameraer som er noget grynede og ikke har særlig god dynamik.
Velkommen til Meta-mødet
Den første virtuelle oplevelse jeg fik fornøjelsen af at prøve, var det virtuelle mødelokale, i en app kaldet Workroom.
Forestil dig det ultimative Teams-møde, hvor du og de andre mødedeltagere ikke bare toner frem som grynede webcam-feeds, men som rudimentære 3D-figurer uden ben.
Her kan du altså transportere dig selv og resten af holdet til eksotiske lokationer, såsom græske ferieøer eller den nordamerikanske stillehavskyst.
Det lyder lokkende, men skæmmes af, at Meta helt har overset den lydkulisse, der følger med Grækenlands kridhvide strande eller Californiens berømte nationalparker. Så bliver det hele lidt kunstigt.
Men når du nu er i det virtuelle møde med kollegerne, og du er færdig med at undre dig over, at du er blevet tildelt slanke damehænder, kan du dog glæde dig over, at headsettet på ret overbevisende vis kan opfange når du smiler eller griner og videregive humøret til ens avatar.
Jeg er også blevet ganske overbevist af selve headsettets højtaleres evne til at gengive hvor lyden kommer fra og justere niveauet, alt efter hvem der taler og den (virtuelle) afstand der bliver gengivet. Man kan faktisk hviske noget til ens (virtuelle) sidemand.
Quest Pro’s evne til at genkende min gestikuleren er heller ikke dum, da hele oplevelsen kan styres med fingrene og nogle simple fagter. Og det fungerer med nogenlunde træfsikkerhed.
Selvom der er muligheder i de virtuelle seancer, er der også en masse åbenlyse forhold der skal fikses, før lejemålet til kontoret i indre by kan opsiges.
Lags, bugs og andre grimrianer er der eksempelvis stadig mange af. Ligesom ens Zoom og Teams-videomøde kan fryse af og til, er det også tilfældet her. Det er dog endnu mere graverende, fordi det er hele ens verden der hakker eller fryser til.
Samtidig opstår der mystiske. Under seancen rykkede en af mødedeltagerne ved siden af mig og blev pludselig to hoveder mindre end mig, hvorfor jeg skulle kigge langt ned for at se hende i øjnene. Ganske distraherende.
Det virtuelle kontor
En anden oplevelse der er værd at besøge, men ikke dvæle for lang tid i, i Workroom er det virtuelle kontor.
Forestil dig, at din flyverplads på kontoret kunne genskabes i hjemmet. Her gengives tasturet fra din bærbar, mens dennes skærm i stedet kan blæses op i tre gange 40 tommer storskærm foran dig.
Idéen er god, men ganske utålelig i praksis, da opløsningen slet, slet ikke kan måle sig med den ægte vare. Alene det at taste på tasturet er svært, fordi tegnene på tasterne knap nok kan tydes.
Det kunne dog gå an til at kunne se en film eller lignende, selvom man her skal være opmærksom på, at lyden altså slipper ud fra begge sider af headsettet. Ens sidemand i toget eller på kontoret vil kunne høre det meste, af hvad der foregår på dit store lærred.
Det kreative værksted
En præsentation af VR-grej er aldrig komplet uden nogen form for visuel imponerende tegnoplevelse, hvor man kan tegne med lys, bølger eller flammer i det åbne rum med app’en Gravity Sketch.
Her var oplevelsen dog en anden, for med headsettet ’Passthrough’ funktion slået til, befinder man sig ikke inde i noget virtuelt malerstudie, men i ens reelle omgivelser, hvor man altså kan kreere sin lysende 3D-værker. Altså Mixed Reality.
Her skal der lyde en ros til selve kontrollerne, som gør det let at skifte mellem paletter og værktøjer, mens der relativt nemt kan zoomes ind og ud og skaleres objekter.
Det er ret intuitivt alt sammen og en ganske sjov, om end noget nichepræget oplevelse.
App-kvalitet og brugervenlighed blev til gengæld et stort issue i arkitekt app’en Arkio, hvor det der skulle være en seance med mig som Gud, hvor jeg skulle kunne bygge huse, veje og hele bykvarterer blev en frustrerende forestilling, hvor jeg døjede med at finde det rette værktøj og placering, mens hele bydele, sværmede omkring mig.
Frustrationen blev total, da min medskaber, og en af udviklerne bag app’en dukkede op i varierende størrelser og afstande. Pludselig var han 100 meter væk og senere tårnede han over mig, som en anden King Kong.
Mere avancerede VR-apps kræver tydeligvis en slags VR-kørekort, som jeg nok skulle bruge nogle dage på at anskaffe mig.
Sats ikke butikken
Virtuelle verdener og digitalt tunede virkeligheder er efterhånden ikke nogen nyheder. Jeg fik trådt mine første virtuelle fodspor i 2014 med HTC’s dengang banebrydende Vive Headset.
Hvad der nu vækker min skepsis, er at se, hvor begrænset udviklingen i grunden har været i de otte år. Det skuffer, for i tech-verdenen er otte år flere menneskealdre.
Der var en verden til forskel mellem den første og den ottende generation af iPhonen. Facebook årgang 2004 versus Facebook årgang 2012 var også væsentlige forskellige produkter.
Quest Pro er dog, ligesom lignende produkter for otte år siden, en interessant, men niche-præget oplevelse, med markante udfordringer til en pris, hvor de færreste gider at være med.
Vi er desværre ikke der, hvor vi skal være, for at kontoret, skoleværelse eller arkitektstuen kan skvulpes over i metaverset og hvor man som bruger vil foretrække det virtuelle alternativ.
Det langsommelige udvikling får mig derfor også til at tvivle på, at Facebook og Meta kan hive stikket hjem i den nærmeste fremtid.
Det er noget skidt, for inden længe vil Meta potentielt mød stiv modstand, når en reel tech-gigant, Apple, inden længe stempler ind med sit bud, på en overbevisende VR/AR/MR-oplevelse.