For nyligt udkom den nye version af Windows 11 under navnet Windows 11 22H2, kort tid efter fulgte en række nye funktioner, og nu kommer endnu en opdatering til det nye Windows 11.
Det skriver Microsoft-mediet Onmsft.
Der er tale om en kumulativ opdatering, der går under ’navnet’ KB5018496.
Den indeholder nye indstillinger i proceslinjen til at administrere Task Manager-funktionen og en ny 'forbedret' sikkerhedskopieringsoplevelse når du bruger en Microsoft-konto.
Udover fejlrettelser er der fire nye funktioner i den nye opdatering.
- Ved opdateringen ændres søgebehandlingen i proceslinjen ved at forbedre det visuelle udtryk. Denne ændring er først tilgængelig for et begrænset antal brugere, men vil senere blive udbredt mere.
- Opdateringen forbedrer sikkerhedskopieringsoplevelsen, når du bruger din Microsoft-konto, skriver tech-giganten. Nogle enheder bemærker muligvis visuelle ændringer ved denne forbedring. Dette er tilgængeligt for et lille publikum i starten og implementeres mere bredt i de kommende måneder.
- Der tilføjes forbedringer til Microsoft konto-oplevelsen i Indstillinger. For eksempel kan brugere administrere deres Microsoft OneDrive-abonnement.
- Føjer Task Manager til kontekstmenuen, når du højreklikker på proceslinjen. Denne funktion lanceres i de kommende uger.
Læs mere om opdateringen her.