Frygten for, at blackouts skal ramme den digitale infrastruktur, er nu så stor, at den
den britiske regering har holdt flere møder med en række datacentre-operatører i landet.
Ifølge erhvervsmediet Bloomberg har møderne haft fokus på, hvordan de kan undgå nedbrud hos datacenterne i løbet af vinteren, hvor de britiske myndigheder allerede har advaret om risikoen for time lange blackouts på kolde og vindstille dage.
Er datacentre kritisk infrastruktur?
Helt konkret frygtes det derfor, at strømafbrydelser vil betyde, at datacentrene må indstilling driften, og dermed kan det føre til omfattende nedbrud i den digitale infrastruktur.
Et af de centrale punkter på møderne var derfor, om datacentret kunne karakteriseres som kritisk infrastruktur.
Samtidig blev der ifølge Bloomberg diskuteret planer for allokering af dieseldrevne nødgeneratorerne og forsyning af tilstrækkelige mængder brændstof til de mellem 400 til 600 kommercielle datacentre i landet.
Operatører af datacentre bad også om tilladelse til at kunne starte nødgeneratorerne op til 15 minutter før et forventet backup, hvor de i dag først har tilladelse til at starte deres generatorer i det øjeblik et blackout indtræffer.
Herhjemme har IBM's tidligere driftsforretning Kyndryl, der sidste år blev udskilt i selvstændigt selskab, i et interview med Computerworld slået fast, at selskabet selv under et blackout vil være i stand til at drive sine datacentre, hvis der blot er tilstrækkeligt med brændstof til rådighed.
"Det gør, at der ikke er et eneste blip. Vi kan køre så længe, der er diesel på tanken, og vi sikrer os, at der altid er tanket op. Skulle det tage mange dage med en strømafbrydelse, så er vi også forbedt på det, og det har vi været i lang tid," sagde Bent Larsen, administrerende direktør for Kyndryl Danmark til Computerworld.