Kirkbi, der er pengetanken, bag Lego har opkøbt den amerikanske e-læringsplatform Brainpop for 875 millioner dollar eller lige knap 6,7 milliarder danske kroner.
Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.
Brainpop er en platform, som tilbyder læringsmateriale til unge mellem 5-18 år i form animationer og små videoer.
"Vi arbejder på at etablere Lego-ideen om læring gennem leg i den formelle uddannelsessektor," siger Jørgen Vig Knudstorp, bestyrelsesformand i Lego Brand Group til Wall Street Journal.
Flere store tech-satsninger
Lego og Kirki har i gennem den seneste tid været i gang med en større teknologi-satning, og det er således lang fra første gang i år, at Lego og Kirki annoncerer større tech-investeringer.
I april investerede Kirkbi én milliard dollar eller cirka 7,6 milliarder kroner i spiludvikleren Epic, der blandt andet står bag spilsuccesen Fortnite.
Derudover annoncerede Lego i foråret, at selskabet vil tredoble antallet af tech-folk i koncernen og i den forbindelse åbnede selskabet fra Billund også et nyt digitalt kontor i København.
"Der vil altid være den fysiske leg. Det er hjertet i det hele, men jeg tror, du kan lave oplevelsen meget større. Du kan bygge noget, men så kan det, som du bygger, måske komme til live eller indgå i noget andet eller være relateret til en film, du ser. Hele oplevelsen bliver sammenhængende,” sagde Niels B. Christiansen, administrerende direktør i Lego til Børsen i forbindelse med åbningen af selskabets digitale kontor i København.