Artikel top billede

(Foto: Jida Li)

Lego sætter turbo på den digitale omstiling: Vil tredoble antallet af tech-medarbejdere

Den danske legetøjs-gigant Lego sætter for alvor fart på den digitale udvikling. Antallet af it-folk skal nu tredobles, lyder det.

Lego giver nu sin digitale satsnings en seriøs overhaling.

Den seneste ambition lyder, at antallet af tech-folk skal tredobles.

Torsdag åbnede Lego et nyt digitalt kontor i indre København, hvilket er det fjerde digitale kontor, som Lego har på verdensplan.

Ved startskuddet indtager 100 it-folk kontoret, men der er plads til 400, hvilket gerne skal være indløst, når kalenderen viser 2023, skriver Lego i en pressemeddelelse.

De andre digitale kontorer, der befinder sig i Billund, London og Shanghai, vil desuden udvides for at give plads til en medarbejdergruppe, der næsten vil blive tredoblet i år, lyder det.

På verdensplan skal Lego have 1.800 tech-medarbejdere ved udgangen af 2022.

“Vores digitale omstilling er en af de største enkeltstående investeringer, Lego-koncernen vil gennemføre i en generation. Vi har blandet fysiske og digitale oplevelser i mange år og er begejstrede over de fremskridt, vi ser. Men vi har større ambitioner, så nu accelererer vi vores investering og udvider vores tech-teams,” siger Atul Bhardwaj, Chief Digital & Technology Officer. Han fortsætter:

“Legoklodsen vil altid være kernen i vores forretning, men vi oplever stor succes i vores arbejde med at gøre Lego-brandet digitalt i alt fra leg til shopping og samarbejder med forhandlere.”

Lego-koncernen vil optrappe sine digitale investeringer bredt over alle områder fra produkt over shopping til teknologisk infrastruktur og har derfor intensiveret jagten på talentfulde ingeniører, UX/UI designere, Technical Program Managers, digitale sikkerhedsspecialister, Data Scientists og Product Managers, oplyser Lego.

Det er en rekrutteringskampagne, der blev igangsat torsdag i forbindelse med åbningen af kontoret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere