Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
BLUF: Mine tre provokationer fra sidste klumme virkede ikke. De Fem var mere end enige.
(Du kan læse den klumme her: Mere om, hvorfor it-projekter fejler. Svaret på alt. Og nogle provokationer)
Lad os i stedet tale om mangel på arbejdskraft, inklusive dem, der skal have lært at skifte voksenble i Randers.
For vi lever i så gode tider, at økonomer ikke har ord for det, det vil sige ikke kan forklare, hvorfor vi både har endog meget høj beskæftigelse og høj inflation.
Ligesom de ikke kunne forklare kombinationen af stagnation og inflation for mange år siden, og derfor kaldte det "stagflation" for dog i det mindste at virke tænksomme.
I sådanne situationer finder jeg trøst i Dire Straits' fantastiske sang Industrial Disease, hvor teksten indeholder ordene "sociologists invent words that mean "industrial disease"".
Der er fuld beskæftigelse, mangel på arbejdskraft og krav om friere forhold baseret på den der snedige opfindelse kaldet internettet, som selv cheferne opdagede under pandemien.
Altså forstået på den måde, at cheferne opdagede, at andre end de selv godt kunne arbejde hjemmefra.
Det har de så forsøgt at glemme efter pandemien, men ånden har svært ved at kravle helt ned i flasken igen. Folk knurrer.
En masse mennesker holdt helt op med at arbejde (gik på pension), da de fik et par års tænkepause fra hamsterhjulet under coronaen, mange andre tog på camping- og vandreture - og nu vil Generation Z (født mellem 1995 og 2010 og kendt som Zoomers fordi de zoomer rundt på internettet) have jobs, hvor de kan arbejde hjemmefra, bo lige, hvor de lyster og nyde det fede liv. Til stor fortrydelse for alle de gamle.
Som Gasolin sang:
Der lød en stille hvisken,
Og tiden gik i stå
Den dag, de stilled' bilerne
Og gik bort på må og få.
Nu vandrer de på sletterne
Og flokkens gamle mænd,
De synger op mod stjernerne:
Lad det aldrig ske igen.
Færre på arbejdsmarkedet, større efterspørgsel efter arbejdskraft...
Well, det skal nok gå godt i et land, hvor politik domineres af ældgamle mennesker med neo- og xenofobi. Der skal for eksempel bruges 45.000 flere til pasning i de næste otte år eller så.
Og it-branchen vokser som altid lystigt deruda' og beskæftiger flere og flere til højere og højere lønninger. Fordi alt bliver it. Fordi alle arbejdspladser bliver it-arbejdspladser. Og fordi man glemmer, at:
"Studies of corporate IT spending consistently show that greater expenditures rarely translate into superior financial results. In fact, the opposite is usually true"
- Nicholas G. Carr, IT Doesn’t Matter (hbr.org)
Hvordan skal vi sørge for både at kunne passe folk, få lavet nye køkkener og konstrueret nye ejendomsvurderingssystemer i de kommende årtier? Teknologi? Effektiviseringer? Nye kohorter?
Teknologi? Som sædvanlig vises der underlige teknisk fix-indslag om en bagdelstørrerobot fra Japan på størrelse med Rundetårn, der helt sikkert kan løse en masse problemer i ældreplejen.
Hvem vil ikke gerne slynges lidt rundt - og ryste røv som dengang man var ung - på sine gamle dage? Pasning er dog nok ret meget 1:1 og meget lidt automatiserbart i nogle årtier frem. Lidt ligesom it-udvikling.
Effektiviseringer? De store effektiviseringsgevinster ligger i at lade folk arbejde, det vil sige at befri dem for KORS (Kontrol- Og RegistreringsSystemer) og behandle dem som mennesker samt dirigere dem derhen, hvor de kan gøre en forskel.
Det er en lektion, der til stadighed undrer (og derfor afvises af) nye generationer af CBS-graduates og djøfere, der fodres med Taylorismens velsignelser i skiftende forklædninger.
Over halvdelen af alle jobs i store privatbikse og offentlige dimser er såkaldte bullshitjobs i følge en herlig bog. Men det er fede jobs, og vi har råd til dem. Så glem rigtige effektiviseringer.
De unge og nye generationer? Well, lad os lige dykke lidt dybere ned i dén mulighed. Gen Z mener for eksempel, at det er arbejdsgiverens problem, hvis det bliver opfattet forkert, at de tager TeamsZoom-mødet fra en hængekøje på en strand i Thailand.
Gamle idioters insisteren på at tage de fjollede idealer fra industrisamfundet og kopiere over på vidensamfundet 1:1 kan de ikke tage seriøst, og jeg kan egentlig godt forstå dem.
Det kan da være noget så inderligt ligegyldigt, om man arbejder fire eller 40 timer om ugen, hvis man får gjort sit arbejde, ikke?
Og dog: Én af de konkrete udfordringer med at arbejde hjemmefra er, at det bliver ret svært at passe et job på plejehjem, hospitaler og i vuggestuer, altså helt generelt de steder, hvor vi opbevarer og behandler medborgere uden ret meget hår på hovedet.
Det er også vanskeligere at køre en restaurant, café eller bar med personale, der arbejder remote. Meget vanskeligere.
Så er det store spørgsmål: Ønsker de unge mennesker at arbejde onsite 40 timer om ugen, eller ønsker de at have et fedt, remote job med høj løn, total frihed, masser af goder og uendelig jobsikkerhed?
Det ser ud til, at de helst vil arbejde i succesfulde, private kæmpebikse eller i det offentlige, hvor der er bedre muligheder for at få det, som man vil have det, end i små, hidsige startups og travle detailbikse. Det viser en ny, stor undersøgelse fra USA.
Hvis jeg som ungt menneske med drømme og hele molevitten fik at vide af alle de gamle mennesker omkring mig - og foran mig på tv-skærmen - at jeg skam havde stor lyst til at tage en "omsorgsuddannelse", fordi samfundet mangler en masse til at tage sig af alle de små, de syge og de gamle, og gerne ude i mongobongo-områder, så tror jeg ærligt talt, at jeg ville se mig om efter andre muligheder. Jeg ville vandre afsted på må og få.
Tænk at skulle indlede sit arbejdsliv med udsigten til resten af livet kun at komme til at passe og pleje en masse skrigende børn og gamle mennesker, der nonstop ville brokke sig over dette eller hint?
Samtidig med at regnedjøferne, de filurer, i finansen, regionerne og kommunerne lavede stadigt sjovere videospil i Excel (fra deres hjemmearbejdspladser, forstås) for at spare et minut her og en krone dér - uden at du havde nogen som helst indflydelse på det, endsige mulighed for at vise dem, hvordan virkeligheden så ud udenfor Office365?
Samtidig med, at du skulle høre på deres gode råd henover rødvinsglassene, når mødregruppen har arrangeret balfaldera for par?
Gad du det?
Gennemsnitsalderen i Danmark - og i EU som sådan - er nu 43 år, and counting, og alt i nyhederne handler om gamle menneskers problemer.
Vi tror, at de unges hedeste drømme går ud på at fixe de problemer, vi gamle har skabt. Jeg er ikke sikker på, at deres drømme er begrænset til dét.
Det er jo så bare ekstremt heldigt for it- og teknologi-firmaer, samt de store private og alle de offentlige bikse. Det er dér, Gen Z vil hen.
Ingen hamsterjul og hundredevis af processer
De vil have vældig frihed, total tryghed og en masse penge og goder - uden hamsterhjul, uden hundredvis af processer og procedurer, og ikke mindst uden HR.
Jeg sidder og bliver helt misundelig mens jeg skriver det.
It-branchen kan tiltrække de nye kohorter med nogle få tilpasninger, fordi Gen Z - til stor fortrydelse for alle os gamle - ligner alle os gamle med hensyn til krav om et lækkert, luksuriøst liv uden rigtige forpligtelser.
Vi er lige nu bagud i forhold til arbejdsforhold og frihed i Danmark i forhold til USA og et par andre steder, men det skal nok komme med tiden.
Gen Z stemmer med fødderne. Det får konsekvenser, selvom The Establishment ikke vil vide af det.
Dét, som man traditionelt har kommunikeret fra De Helt Store Ked-mig-ihjel IT-bikse, hvis frygtindgydende ledere har lært det på CBS og Polit-studiet, summeres nok bedst, kortest og mest præcist af Billy Connolly i denne YouTube-powerpoint-præsentation af den arketypiske business plan:
Billy Connelly's Business Plan - YouTube
Hvis biksene vil tiltrække Gen Z skal de ændre på den slags ting. Eller de skal til at lede efter arbejdskraft andre steder. Men hvor?
Nemme Løsninger!
Jeg har som altid nogle nemme, simple og ubrugelige forslag:
- Ansæt folk over 50.
- omskol og omdirigér de +50 procent af arbejdsstyrken, der har bullshitjobs, eller
- få fat på nogle billige udlændinge.
Vær så god. Det var da nemt.
Den med Plus50-segmentet er indlysende. Sørg for, at I ikke har teenagere til at stå for ansættelsen, da de foretrækker teenagere.
Og brug for guds skyld ikke HR-folk til at udvælge og kvalificere!
De har ingen faglig indsigt og fungerer kun på nøgleord. Lad dem, der skal lede og arbejde sammen med den nye person, udvælge og tale med kandidaterne.
Og drop alle de der åndssvage og inkonklusive tests, der har samme værdi som horoskoper. Spild af tid, penge og livslyst.
Den med 50 procent af arbejdsstyrken, der har bullshitjobs, er ikke noget, som jeg finder på.
Manden, der skrev bogen om det for et par år siden, lavede skam seriøse undersøgelser af en masse virksomheder og opdagede, at mere end 50 procent af medarbejderne uden videre kunne undværes. Han startede med HR i øvrigt.
Billige udlændinge må man desværre ikke indføre i Danmark på grund af de mange, bange, gamle mennesker, der har stemmeret. Men så må man lade dem arbejde remote fra en strand i Thailand.
Alt i alt skal det nok gå alt sammen. For it-branchen, altså.
Eller hva'? Overlever vi? Bliver alt fortsat bedre? Vil Gen Z falde til patten? Hit me på mogensxy@gmail.com
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.