Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
En bekendt kontaktede mig for nogle år siden og spurgte, om jeg kendte et sted, hvor hun og 20 andre driftige erhvervskvinder kunne mødes?
De havde selv mad med, idet de havde bestilt og betalt 20 luksusfrokostfletkurve.
Jeg fik fat i en god ven, som lånte dem et fedt lokale i en cool bank - og der fulgte en fin, gratis frokost med, så det nye problem var, hvem der så skulle spise luksuskurvene, som var på vej til at blive leveret.
Så fik hun den gode idé at nogle hjemløse kunne få kurvene! No problem. Det skulle jeg da nok ordne.
Så jeg ringede til Mændenes Hjem og tilbød glad en masse god mad til dem. De takkede (meget) pænt nej tak, da de jo havde deres egen cafeteria, kok, osv. Nå, så prøvede jeg det næste sted. Og det næste. Og det næste.
Jeg fandt ud af, at der er spisetilbud nok til hjemløse, så ingen sulter. Fedt. Der er også sovetilbud nok, men en del foretrækker at lade være med at bruge dem, da det kan blive lidt klaustrofobisk, der kan være ballade, osv.
Luksusfrokost
Til sidst gik en gren/aflægger af Kofods Skole, der ligger ved Kultorvet her i København, med til at tage imod dem, selvom de aldrig før havde serveret mad for deres gæster. Men de kunne da gøre en undtagelse.
Så jeg drog derhen med 20 store kurve, og så var der ellers luksusfrokost til en masse hjemløse. Fint nok.
Det var et fint sted, hvor hjemløse kan få skiftet tøj, få bad, få byttet sovepose, mm.
Jeg fik mig en lang, god snak om hjemløse og deres hverdag med den næstkommanderende på stedet, som selv havde været hjemløs i seks år.
Hun vidste noget om livet på gaden. Og var skidesur over, at de unge hjemløse bare efterlod deres soveposer (som de havde fået af hende) rundt omkring i stedet for at passe på dem... og hun kunne fortælle, at udenlandske hjemløse og danske hjemløse aldrig blandede sig med hinanden, selvom de måske kunne bruge hinandens hjælp. Nogle ting er universelle....
Hun brugte flere gange udtrykket "at tale til folk nede i panelhøjde", det vil sige tale med dem, så de kan forstå det. Det tror jeg vitterligt også hun kunne. Der var ikke gået en topdiplomat tabt i hende. Fantastisk menneske. Fantastisk oplevelse.
De høje paneler
Det var historien. Og nu til andre paneler - de høje paneler:
Jeg så forleden, at man havde nedsat (endnu) et ekspertpanel. denne gang for grønne iværksættere.
Vi har før set forskellige ministre nedsætte ekspertpaneler for mange forskellige ting.
Det er kun, når det handler om it, teknologi, iværksættere og den slags, at jeg gider se nærmere på det, fordi jeg selv har haft lidt med det at gøre.
Og hver gang sørger de for at tage én eller anden succesfuld iværksætter med i panelet. Mens resten af besætningen til tider ligner noget, som et ekspertpanel må have brugt lang tid på at sammensætte i et whiteboardlokale - eller måske i et panel.
Nu lige netop formålet med dette panel var nemt nok at forstå, for det var simpelthen nogle EU-penge, som skulle brændes af til netop dét formål, så ministeren lavede selvfølgelig et grønt iværksætterpanel og stillede sig op ved siden af til fotosessionen. Helt fint.
Andre gang tror jeg næsten, at de mener det. Men selv, når de medtager erfarne, succesfulde iværksættere, så tager de også typer som direktører for multinationale, amerikanske bikse, der aldrig selv har skabt noget, med - og endda præsterer de jævnligt at sætte en embedsmand for bordenden, som stensikkert ALDRIG selv har forsøgt noget. Og noget diversitet skal der også til. Nogle gange en bankmand. Fordi.
Intet brugbart
Jeg fatter det ikke. Og enten kommer der intet brugbart ud af det, eller også kommer der noget brugbart ud af det, som aldrig bruges, men dør en stille død et sted i styrelses-hængedyndet.
Der var jo også det guldpanel (nyt ord, jeg lige fandt på) forleden, der afleverede 50 eller 100 gode råd og anbefalinger uden nogen form for affaldssortering eller prioritering. Det var crowdsourcing, der mødte brainstorm.
Man må bare elske det.
Hør nu her: Danmark har - jeg gentager mig selv, jeg ved det godt - verdens laveste andel af iværksættere og selvstændige, fordi det er træls at være iværksætter, startup'er, selvstændig, osv. her. Så simpelt er det.
Alle de udvalg og paneler, alle de 4-5.000 mennesker, der hæver en god hyre i en af vore 200 væksthusdimsedutter... de nytter jo nada, nichts, rien du tout, nothing, når det bare er mere træls at være iværksætter eller selvstændig end ikke at være det.
"Sæt kursen mod det nærmeste offentlige eller multinationale kontor, kære konfirmand. Det er nemmest".
Den lovpligtige firmakonto
'Vi kan bare nævne den der stående joke med den lovpligtige firmakonto. Man kan ikke lave en biks uden. Man skal ikke have kassekredit eller noget. Bare en virksomhedskonto.
Det kan man ikke få. Bankerne, man ringer til, siger enten bare nej eller starter en proces, der ville få Kafka til at skrive Bind 2. Man skal oplyse ALT, og man skal i øvrigt betale flere tusinde kroner om året, osv osv osv. Det er HELT vildt.
Hvorfor ved jeg nu dét? Fordi jeg har prøvet det nogle gange i de senere år.
Selv min hustru, der er hærdet regnskabsdame i en stor biks, måtte lade sig forbløffe.
Hun prøvede også at hjælpe. Hun troede ikke på det jeg fortalte hende. Det gør hun nu. Fordi hun selv prøvede det. Hun var ikke nemt at dele lejlighed med i de dage, men vi sparede da noget på varmekontoen.
Når man ER lykkedes med at starte en biks op. Når man ER blevet rig og lykkelig. Når man ER begyndt at blive inviteret med til nogle få af de pæne selskaber - SÅ bliver man før eller siden opså inviteret med i et panel, der skal "styrke" (fedt ord uden nogen som helst substans) ét eller andet, som man har fundet ud af ikke trives så godt.
Tror I, at disse millionærer og milliardærer ved, hvad der skal til for at få bare LIDT flere til at prøve - og LYKKES - med at stable en biks op, lykkes med at vokse den, lykkes med at udbrede den over landets grænser og fremfor alt lykkes med at fastholde den på danske hænder i Danmark?
Mjah måske ikke
Well, det ser ikke ud til, at det er tilfældet, for det bliver jo ikke bedre, selv om vi efterhånden har paneler op af alle væggene helt til loftet og har haft det i årtier. Men de har jo trods alt gjort det, disse gode folk.
Så de må da vide det! Men hvorfor sker der så intet, nu på tredje eller fjerde årti?
Jeg tror det er fordi disse superiværksættere, der placeres i panelerne, står overfor to udfordringer, måske tre:
1) De aner ikke, at man ikke kan få en firmakonto. De tænker ikke, at det er et problem. De har andre problemer nu. De er videre
2) De andre i panelet har aldrig selv vovet pelsen og skabt noget, og synes, at det er enormt sejt at skrive en rapport til en kontorchef
3) Find selv på noget.
Mulige løsninger er der nogle stykker af:
1) Lav et "tiger team", hvor milliardæriværksættere, CEO's for globale bikse, bestyrelsesforkvinder og departementschefer iført anonymiserede identiteter skal lykkes med at få startet en biks, inkl. at få den korrekt registreret, få en firmakonto, sørge for at undgå dummebøden på 800 kroner for ikke at fortælle Skat, at man IKKE har noget at fortælle Skat én gang om måneden, og alle de andre, gode ting.
Ligesom når man lader topbossen ringe til sin egen support anonymiseret, så de selv kan høre den dér forfærdelige tone/lyd i 42 minutter, indtil de - ligesom os andre - er ved at skrige.
2) Lav et reelt udvalg/et rigtigt panel bestående af dem, der lige nu kæmper for at lykkes, kæmper for at få fodfæste, lige er crashed & burned, er gået rabundus - og sæt også lige en slagter, en fiskemand og en grønthandler i panelet samtidig. Og sørg så for at gøre det, de anbefaler. Bare gør det. Lyt til Folket!
Er aristokrati det bedste?
Thi vi tror jo af én eller anden grund, at aristokrati er den bedste styreform.
Aristokrater tænker, at det bedste man kan gøre er at lade tre "top-økonomer" (og dét begreb kan vi more os over i nogen tid) sætte sig sammen og løse et økonomisk problem.
Vi ved, at det faktuelt ikke er rigtigt.
Der kommer bedre beslutninger, når eksperterne sidder sammen med ligestillede med helt andre baggrunde. Men det med de tre eksperter er jo det, der virker mest naturligt, med mindre man ikke tror på aristokrati som styreform.
Officielt er der mange, der ikke støtter aristokrati, men reelt er det dét vi har.
Det kunne være tid til en stille og rolig revolution 
. Jeg sørger for det nødvendige, gode vejr.
Revolution eller ej, så er I velkomne til at skrive til mig om ting, der reelt vil gøre en forskel og få flere til at prøve og flere til at lykkes her i Verdens Bedste Land. Verdens Mest Digitaliserede Land! Jeg lytter på firmakanal mogens@teo.dk og privatkanal mogensxy@gmail.com - og på både kort- og langbølgebåndet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.