I løbet af år er varigheden af et ransomware-angrebet faldet dramatisk, og det skyldes med stor sandsynlighed, at de it-kriminelle er blevet hurtigere og mere effektive i arbejdet med at få opfyldt deres mål.
Det skriver mediet Bleeping Computer med henvisning til data fra IBM.
Således varede et ransomware angreb i 2019 i gennemsnit i hele 1637 timer, mens det i 2020 var faldet til 230 timer og i 2021 varede et angreb i gennemsnit blot 92,5 timer .
Angreb bliver opdaget tidligere
Bleeping Computer påpeger samtidig, at erhvervslivets oprustning på it-sikkerhedsområdet har betydet, at virksomheder opdager angreb tidligere, og dermed har det tvunget de it-krimelle til at gennemføre mere strømlinede angreb, der efterlader virksomheder med en kortere reaktionstid.
Erhvervslivets oprustning på it-sikkerhedsproblem afspejler sig blandt andet i at mens det i 2019 blot var otte procent af virksomhederne, der havde en såkaldt “endpoint detection solution,” så var det tal steget til 36 procent i 2021.
IBM’s data viser ligeledes, at erhvervslivet er blevet bedre til at opdage ransomware-angreb i tiden. Således blev 42 procent af alle forsøg på ransomware-angreb opdaget i tide i 2019, mens tallet var staget til 64 procent i 2021.