Artikel top billede

Humac sletter oplysninger om russiske ejere fra hjemmeside: "Mange misforstår og tænker at alt hvad der er russisk er dårligt"

Oplysninger om, at Apple-kæden Humac er ejet af en russisk koncern blev for få dage siden fjernet fra selskabets hjemmeside. Ifølge Humac-direktøren Michael Bech er det sket for at undgå misforståelser.

Apple-kæden Humac har fjernet oplysninger fra sin hjemmeside, der fortæller, at selskabet er 100 procent af det russiske selskab Inventive Retail Group.

Det skriver B.T.

Ifølge The Wayback Machine, der gemmer ældre udgave af hjemmesider, stod der den 25. februar følgende på hjemmeside, hvilket nu er blevet fjernet.

”Humac A/S blev etableret i 1989 og er 100 procent ejet af Inventive Retail Group, Moskva. Inventive Retail Group driver Monobrand butikker for en række kendte mærkevare producenter, heriblandt: Apple, Lego, Samsung, Sony, Nike, UNOde50 og Street Beat.”

Oplysningerne er således blevet fjernet få dage efter, at russiske tropper i sidste uge invaderede nabolandet Ukraine, hvilket blandt andet har affødt markante restriktioner mod russiske interesser i Europa.

”Der er mange, der misforstår, at når man har en russisk it-entreprenør som investor, så på grund af pressens dækning af det tragiske og forfærdelige, der sker i Ukraine i øjeblikket, så er der mange, der misforstår og tænker, at alt, hvad der er russisk, er dårligt,” siger Michael Bech, administrerende direktør i Humac, til B.T.

Humac har 23 fysiske butikker og 250 ansatte rundt omkring i Danmark, og kæden blev i 2009 opkøbt af den russiske kæde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere