"Jeg tror altså, at det ville klæde dig med en page."
Nu er det ikke længere frisøren, der skal komme med gode råd til kundernes frisure.
Hvis det står til Amazon, skal nye algortimer og ny teknologi i stedet sikre, at kunderne i fremtiden får lettere ved selv at træffe beslutninger om deres hårpragt.
Det er i hvert fald tanken bag Amazons seneste påhit: En frisørsalon med navnet Amazon Salon.
Åbner i London
Den nye frisørsalon åbner i London på Brushfield Street, hvor den kommer til at brede sig over to etager.
Via tablets udstyret med augemented reality teknologi, bliver det muligt for kunderne at se, hvordan nye frisurer, hårdfarver og stilarter kommer til at klæde dem.
Samtidig bliver det muligt for kunderne at købe hårpleje produkter direkte via deres smartphone. Det kræver blot at de skanner produktets QR-kode i Amazons app.
”Vi har designet salonen med det formål, at kunderne skal have mulighed for at opleve den bedste teknologi, de bedste hårplejeprodukter og de bedste stylister der findes i branchen,” lyder det ifølge en pressemeddelelsen fra John Boumphrey, der er britisk landechef for Amazon.
Læs også: Test: Så skræmmende nemt og effektivt er det at handle i Amazons fuldautomatiske Go-supermarked
Satser på fysiske butikker
Amazon har gennem de seneste år åbnet forskellige fysiske butikker over hele verden, og her har især selskabets selvbetjeningssupermarked Amazon Go vakt stor opmærksomhed.
De første butikker Go-butikker var af minimarkeds-størrelse, men efterfølgende har Amazon også lanceret supermarkedsbutiker Go Grocery, der er endnu større.
Derudover har Amazon også en række fysiske boghandlere og er desuden ejer af supermarkedskæden Whole Foods.
Amazon oplyser, at den nye frisørsalon vil åbne for den brede offentlighed om et par uger, mens allerede nu på forsøgsbasis er tilgængelig for ansatte hos Amazon.