Selvom klimaet ofte er lunt i Silicon Valley på denne årstid, så er der i øjeblikket iskold luft mellem to af dalens helt store giganter.
Nemlig Facebook, der har hovedkvarter i Menlo Park, og Apple, der hovedkvarter lidt længere syd på, i Cupertino.
Det stod lysende klart, da Facebook onsdag aften offentliggjorde sit årsregnskab, der umiddelbart fremstod imponerende godt.
I det pandemiramte 2020 havde selskabet således tjent svimlende 179 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 58 procent i forhold til året før.
Det flotte regnskab kommer dog med et aber dabei.
For Facebook kom også med en mere dyster melding til aktionærerne. For de kommende kvartaler vil byde på større usikkerhed.
Supervåben kan mistede effekt
Den væsentligste årsag er, at Facebooks supervåben, de ekstremt målrettede annoncer, kan miste en del af sin effekt i takt med, at Apple udruller en ny funktion i styresystemet iOS 14.
Med opdateringen til iOS 14 vil Apple kræve, at brugerne skal give deres eksplicitte tilsagn til, at Facebook kan få til lov at tracke brugerne, og det forudsiger Facebook vil give problemer.
”Selvom timingen af ændringerne i iOS 14 endnu er usikre, så forventer vi at se en begyndende effekt i udgangen af første kvartal,” lød det fra Facebooks finansdirektør David Wehner ifølge mediet Zdnet.
Tidligere været på kant
Facebooks topchef og stifter Mark Zuckerberg og Apples topchef Tim Cook har tidligere haft offentlige slagsmål, der tager udgangspunkt i de to selskabers divergerende syn på privacy.
Da Facebook i 2018 var hårdt ramt af Cambridge Analytica-skandalen, blev Tim Cook i et interview med amerikanske MSNBC spurgt om, hvad han ville gøre, hvis han var i Mark Zuckerberg sko.
”Hvad jeg vil gøre? Jeg vil slet ikke være i den situation, ”svarede Tim Cook og uddybede:
”Sandheden er, at vi kunne tjene tonsvis af penge, hvis vi valgte at monetisere vores kunder - hvis vi gjorde vores kunder til vores produkt. Men vi har valgt ikke at gøre det.”
Apple er den største konkurrent
Onsdag aften brød de to selskabers fjendskab så igen ud i lys lue.
Det skete under det såkaldte earnings call, der finder sted efter, at regnskabet er blevet fremlagt. Her rettede Mark Zuckerberg igen sit skyts mod Apple.
”Apple er nu en af vores største konkurrenter,” sagde han.
Misbruger position
Herefter anklagede Zuckergberg Apple for at misbruge sin dominerende markedsposition til at fremme sin egen interesse og undertrykke konkurrenterne.
”Apple har et hvert tænkeligt incitament til at bruge sin dominerende platforms-position til at gribe ind i hvordan andre apps fungerer, hvilket de regelmæssigt gør til fordel for egne apps,” lød det fra Mark Zuckerberg.
Eksempelvis fremhævede Mark Zuckerberg Apples beskedtjeneste iMessage, der er i direkte konkurrence med Facebooks to besked-apps WhatsApp og Messenger.
Hjørnestenen i Apples økosystem
Ifølge Facebook-stifteren har Apple brugt den magt, der ligger i at eje iOS-platformen, til at give iMessage bedre vilkår end konkurrenterne.
”IMessage er hjørnestenen I Apples økonosystem,” sagde han og uddybede:
”Det kommer pre-installeret på enhver iPhone og via private API’er og tilladelser får det forrang i styresystemet, hvilket er årsagen til, at det er den mest brugt besked-tjeneste i USA.”
Zuckerbergs bandbule stoppede dog ikke her.
Smykker sig med lånte fjer
Han anklagede også Apple for at smykke sig med lånte fjern, når selskabet hævdede, at privatlivspolitikken er drevet af hensynet til brugernes interesser.
For ifølge Facebook-chefen er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem Apples egne økonomiske interesse, og selskabet tilag på privacy-området .
”Apple hævder muligvis at gøre det for hjælpe folk, men dets tiltag følger åbenlyst Apples egne interesser,” sagde han.
Samtidig gentog han en række anklager mod Apple, som Facebook tidligere har fremført i en række avis-annoncer før jul.
I annoncerne fremførte Facebook, at særligt små virksomheder vil blive negativt påvirket at de nye tiltag i iOS, fordi de vil få svært at nå ud til potentielle kunder via platforme som Facebook.
”Det får konsekvenser for væksten hos millioner af forretninger over hele kloden,” gentog Zuckerberg onsdag aften..