Intel vil sælge en væsentlig af sin NAND-forretning til sin sydkoreanske konkurrent SK Hynix med endelig overtagelse i marts 2025.
Det er planen, at SK Hynix her skal overtage intels NAND-forretning - inklusive fabrikker, udstyr, medarbejdere og design-rettigheder.
“SK Hynix og Intel stræber efter at opnå myndighedernes tilladelse [til opkøbet, red] i slutningen af 2021,” lyder det fra de to selskaber.
Dernæst vil Intel gradvist overdrage sine NAND-faciliteter til det sydkoreanske selskab. Intel fremstiller i dag sine flash chip på en stor fabrik i Dalian i Kina, som også indgår i handelen.
“Med opkøbet sigter SK Hynix efter at forøge sin konkurrence-dygtighed indenfor storage-løsninger - inklusive SSD’er til enterprise, i det hastigt voksende marked for NAND flash,” lyder det fra selskabet.
Det sydkoreanske selskab meddeler, at målet er at blive ‘en af verdens førende selskaber i halvleder-industrien.’
Intel meddeler, at frasalget af flash-forretningen sker, fordi selskabet vil fokusere på at investere i områder, hvor selskabet kan ‘spille en større rolle i kundernes succes,’ ligesom selskabet vil satse på områder, der kan ‘levere attraktive afkast til aktionærerne.’
Det har i den seneste tid ikke været tilfældet for NAND-forretningen, som Intel har haft svært ved at give tilstrækkeligt afkast, når man tager de massive investeringer, der er påkrævede, med i betragtningerne.
Intel har således fornylig eksempelvis meddelt, at produktionen af de kommende 7NM-chips er blevet udskudt til 2022.
Det har været noget af en streg i regningen, idet rivalerne i både Samsung og TSM allerede er i gang med at producere 7NM-chip.
Det kan du læse mere om her: Dystre udsigter for Intel trods fantastisk regnskab - udvikling af ny vital Intel-teknologi bliver et helt år forsinket
Opkøbet vil katapultere SK Hynix højt op på listen over verdens største flash-producenter.
Med opkøbet vil det sydkoreanske selskab nemlig komme til at sidde åp 23,2 procent af markedet - kun overgået af Samsung, der sidder på 31,4 procent.
Købet er blot det seneste i rækken af fusioner og frasalg i den globale chio-industri, der for tiden gennemgår en stor konsolidering.
Det er således ikke lang tid siden, at Nvidia købte Arm, hvilket du kan læse mere om her: AMD tæt på gigant-opkøb: Kan købe rival for 190 milliarder kroner
Det er fornylig også kommet frem, at AMD er ved at købe kinesiske Xilinx i en handel til 30 milliarder dollar.
Læs også: