Kina vil have formuleret et sæt nye internationale standarder for it-sikkerhed.
Det sker som en direkte reaktion på USA’s bestræbelser på at køre Kina ud på et sidespor ved at beskylde landet for blandt andet at udgøre en it-sikkerhedsmæssig trussel.
Ifølge den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, er området for tiden præget af det, som han kalder for ‘politiseren.’
Istedet bør det være præget af fakta og lovgivning, siger han.
Han peger på, at politiseren af sikkerheds-området samt det, som han kalder ‘bagvaskelse af andre’ skader de basale normer, der i dag ligger til grund for internationale relationer.
Samtidig “ødelægger det globalt, digital samarbejde og udvikling,” siger Wang Yi.
Ifølge amerikanske Wall Street Journal vil Kina derfor nu have udviklet et sæt internationale regler til håndtering af it-sikkerhed, som “afspejler alle landes vilje og interesser.’
Udenrigsministeren nævner ikke USA ved navn, men hans udmelding kommer efter en række initiativer fra USA, der blandt andet har sat en række store kinesiske tech-firmaer på den sorte liste og forbudt amerikanske virksomheder at handle med dem.
Trusler mod national sikkerhed
USA har således udpeget en række kinesiske virksomheder og løsninger som trusler mod den nationale sikkerhed. De tæller TikTok, WeChat, Huawei, SMIC og flere andre.
USA lancerede for en måneds tid siden det såkaldte Clean Network-program, der har til hensigt at rydde kinesiske leverandører ud af det amerikanske tele-netværk.
Det kan du læse mere om her: USA gør klar til at lukke af for Kina: Vil rense ud med kæmpe-kampagnen ‘Clean Networks’
Kineserne kalder det nye initiativ for ‘Global Initiative on Data Security.’
Kina opfordrer med lanceringen alle lande til at håndtere data-sikkerhed på en ‘fyldestgørende, objektiv og fakta-baseret måde.’
Du kan læse mere om de kinesiske planer hos det kinesiske udenrigsministerium her: Global Initiative on Data Security.
Læs også:
Kæmpe søkabel på 12.800 kilometer kan ende som en død sild
Nyt omfattende USA-forbud kan blive ‘dødbringende slag’ mod Huawei
Kina udvider sin ‘Great Firewall:” Blokerer nu for al krypteret HTTPS-trafik
Huawei tvinges til at stoppe med at producere top-chip til smartphones: USA blokerer