Det vil angiveligt koste Garmin 10 millioner dollar at få genåbnet sine it-systemer, der i sidste uge blev ramt af et stort ransomware-angreb.
Det kan du læse mere om her: Garmin ramt af stort ransomware-angreb: Lukker ned for tjenester over hele verden
Så meget forlanger den russiske hackergruppe Evil Corps nemlig af Garmin for at åbne for normal drift af de ramte it-systemer.
Angrebet har ramt millioner af mennesker i mange lande, der anvender Garmins GPS-enheder - herunder løbere, trafikanter, cyklister, piloter og mange andre.
33-årig luksus-hacker
Ifølge flere medier drives Evil Corp af den 33-årige russiske hacker Maksim Yakubets, der i Rusland er kendt for sin ekstravagante livsstil med store biler og et liv i generel luksus.
Maksim Yakubets er dog jaget vildt, og det amerikanske forbundspoliti, FBI, har udlovet en dusør på fem millioner dollar for oplysninger, der kan føre til hans anholdelse.
Det er den hidtil største dusør nogensinde, som er blevet udlovet for en cyberkriminel.
FBI mener, at Evil Corps under blandt andet navnet Aqua står bag hacker-relaterede skader på amerikanske firmaer for mere end 100 millioner dollar.
Disse tjenester er ramt
Garmin har endnu ikke bekræftet noget som helst, efter selskabets website, callcenter og Garmin Connect gik ned torsdag.
Også flyGarmin til lufttrafik gik ned - inklusive website og mobilapp.
Det sammer gælder vejrtjenesten Connect Services, Garmin Pilot Apps, betalingstjenesten inReach og logistik- og trackingtjenesten Garmin Explore.
Ifølge magasinet Bleeping Computer er Garmin ramt af ransomwaren Wasted Locker.
Garmin meddelte kort søndag, at der ikke var nogen tegn på, at ‘nedbruddet har ramt’ brugernes data ‘inklusive data om aktiviteter, betalinger og andre personlige oplysninger.’
Ifølge Bleeping Computer har Garmin forgæves forsøgt at lukke ned for alle computere på sit netværk for at undgå, at de blev krypteret af ransomware-angrebet - herunder alle maskiner på selskabets VPN-netværk.
Da det kiksede, blev alle Garmin-ansatte bedt om omgående manuelt at lukke for deres computere.
Læs også: Garmin ramt af stort ransomware-angreb: Lukker ned for tjenester over hele verden