Mens AMD igennem de seneste par år har gjort sig mere og mere gældende i toppen af processor-markedet, har virksomheden i større ubemærkethed bragt stadigt mere interessante nyheder til lavpris-segmentet.
Dette segment er lige blevet styrket yderligere denne uge, hvor producenten slipper to prisvenlige processorer til de mere prisbevidste købere: Ryzen 3100 samt Ryzen 3300X.
Med lanceringen følger et nyt chipset, B550, som bliver markedets billigste chipset med understøttelse af den lynhurtige PCI-e 4.0 standard.
Læs også: 16-kernet tysk muskel-maskineri: Det her er en af klodens kraftigste laptops
Stærk quad-core
Billigste adgangsbillet til Ryzen-familien af processorer har været Ryzen 3 familien, som hidtil har budt på fire kerner og fire regnetråde. Nu snurrer de fire kerner hurtigere, mens de kan adressere op til otte regnetråde.
Med de nye processorer løftes frekvenserne til op til 3,9 GHz (Ryzen 3100) og 4,3 GHz (Ryzen 3300X), mens arkitektur opdateres til selskabets hurtige ’Zen 2’ og dennes strømeffektive 7nm fremstillingsproces. Ryzen 3300X får ydermer mulighed for at blive overclocket.
De nye processor skal ikke forveksles med eksisterende Ryzen 3 3200G og Ryzen 5 3400G, som byder på den aldrende ’Zen+’ arkitektur og lavere ydelse, men som, modsat de nye processorer, har en indbygget grafikprocessor ombord.
Ryzen 3100 debuterer officielt til 99 amerikanske dollar – det halve af, den hidtil billigste Ryzen 3 processor hidtil, den seks-kernede Ryzen 5 3600. I dag kan sidstnævnte erhverves til omkring 1.350 kroner herhjemme, hvorfor prisen på Ryzen familiens billigste medlem kan forventes at ryge under 700 kroner.
Ryzen 3300X officielle debutpris lyder på 119 dollar, svarende til omkring 820 kroner, før eventuel told og afgifter.
De nye Ryzen processorer får salsgsdebut i maj måned.
PCI-e 4.0 til lavpris
Lanceringen af den nye budget-duo betyder også at prisen for at adgangsbilletten til PCI-e 4.0 teknologien, sænkes gevaldigt,
Det sker, fordi AMD samtidig sender B550-chipsettet på markedet, som sammen med ’Zen 2’ processorer gør det muligt at udnytte de vilde hastigheder som PCI-e 4.0 standarden understøtter.
Kræver du lynhurtig lageradgang vil du kunne fordoble båndbredden til dit PCI-e lager ved at skifte til PCI-e 4.0.
De første bundkort med B550 chipsettet ombord får debut i juni måned.
Se også: Disse nye CPU’er gør, at 2020 bliver et ualmindeligt interessant år at købe en bærbar