One-Netbook er en mikro-PC med 5G-evner
Interessen for de helt små laptops, de såkaldte netbooks eller UMPC’er, har været svindende i over et årti. Mikromaskiner med diminutive skærme, mister deres relevans, når smartphones og tablets kan klare mange af de samme opgaver.
Det forhindrer dog ikke den kinesiske nicheproducent NEGX, fra at melde den snarlige ankomst af en ny mikro-pc, som vil kunne afvikle fuld Windows, skriver Notebookcheck.
Maskinen hedder OneGX1 og byder på Microsofts styresystem på sit syv tommer store display.
Mekanikken ombord er lovende, får så kompakt en enhed. Kræfterne levers af en Intel Tiger Lake processor, mens opkoblingen til nettet vil kunne klares over lynhurtig 5G, eller alternativt 4G. Selve lagerpladsen sikres af en M.2 forbundet SSD.
Batteriet skulle have 10.000 mAh at rute med, hvilket bør give en rimelig driftstid.
Hvornår maskinen vil kunne erhverves og hvad den vil koste, oplyser selskabet dog intet om endnu.
DJI slipper ny entusiast-drone løs
Verdens førende drone-producent til private brugere, kinesiske DJI, slipper denne uge en længe ventet opdatering til selskabets populære Mavic Air drone.
Afløseren hedder ganske enkelte Mavic Air 2.
Her tages igen udgangspunkt i et foldbart design, der dog øges lidt i vægt (570 gram), så den nu er endnu længere væk fra klassen under 250 gram, som ikke kræver indregistrering og forsikring.
Det giver dog dronen plads til et større batteri og rækkevidde, der giver op til 33 minutters flyvetid og 10 kilometers aktionsradius.
Dertil kommer en stribe AI-assisterede funktioner som Activetrack 3.0, der følger et objekt og samtidig undgår forhindringer i dronens flyvebane. En anden lovende nyhed er Spotlight 2.0, som lader dronen fokusere på et motiv, hvorefter brugeren kan få dronen til at cirkler frit omkring motivet.
Rent fotografisk bydes der på et 48 megapixel kameramodul, der optager billede i op til 48 megapixels, samt video med både 4K og 60 fps samt giver muligheder for HDR og slow-motion.
Prisen debuterer ved 6.499 kroner, mens den ’Fly More Combo’ med ekstra-udstyr som ekstra batterier og propeller løber op i 7.999 kroner.
Sonos omsider på vej med ny soundbar
Amerikanske Sonos er angiveligt tæt på at komme med en kærkommen opdatering til deres soundbar ’Sonos Playbar’.
Det skriver The Verge.
Den nye playbar skal afløse forgængeren fra 2013 og vil, ifølge et billede lækket af Dave Zatz fra mediet Zatz Not Funny.
Billeder antyder, at den nye soundbar vil gå efter et mere stilrent design. Der giver dog ikke mange indikationer om, hvad teknik der vil bydes på.
Det er dog sandsynligt at der vil ydes support til Dolby Atmos, AirPlay 2 og det kommende Sonos S2 styresystem antydes også som en mulighed.