Hitachis gigantudfordring til EMC og IBM

<B STYLE="color:#C8000A">Barcelona:</b> OPDATERET. Den japanske teknologigigant Hitachi lancerer et lagringsystem, der kan håndtere op til 32 petabytes, samt software, der også inddrager data, som ligger på EMC- og IBM-udstyr med i en fælles pool og styrer disse data.

Barcelona: Verdens største leverandør af lagringssystemer i den tunge ende EMC, må have sved på panden. Står konkurrenten Hitachis ord til troende, så slår det kraftigste lagringssystem i en ny generation fra japanernes side EMC's flagskib Symmetrix DMX 3000 med flere banelængder.

Hitachi lancerede tirsdag sin nye storagefamilie med navnet Tagmastore - Universal Storage Platform.

Den mindste version, USP100, der er på størrelse med et amerikansk køleskab, rummer op til 256 diske à 146 gigabyte, og har en båndbredde for mellemlagret - cached - data på 17 gigabyte pr. sekund.

Den allerstørste versions båndbredde er 68 gigabyte pr. sekund, og den kan rumme 32 petabyte data (en petabyte er lig 1000 terabytes).

Hitachi satsede for alvor på det tunge marked i 2000 med sin Lightning 9900 Hi Star Series og næste generation, der kom i 2002.

Slag mod konkurrenter

Begge gange tabte EMC markedsandel, men skulle stå lidt stærkere denne gang. IDG News Service citerer en analytiker fra Merryl Lynch for, at EMC vil miste lidt terræn, men ikke så meget som de to forrige gange.

I den tunge ende, hvor der bruges eksterne lagringssystemer, har EMC ifølge IDC en markedsandel på knapt 21 procent, fulgt af Hewlett-Packard med godt 18 procent og med IBM på tredjepladsen.

Men HP producerer ikke selv de allerstørste lagringssystemer. HP vil - i lighed med Sun - fortsætte med at sælge Hitachis mammutsystemer under eget mærke.

Hvad der imidlertid kan blive mere alvorligt for EMC og IBM, der begge selv producerer de allerstørste systemer er, at Hitachi - ifølge egne oplysninger - skulle være kommet længere med virtualiseringssoftware end både EMC og IBM.

Stor lager-pool

Virtualiseringssoftware sørger for, at et lagringssystem kan deles op i mange "servere", der kører uafhængigt af hinanden. Det betyder en større sikkerhed, end når applikationers data lagres på kryds og tværs. Og serverne tilknyttet de vigtigste applikationer får fortrinsret til fart og plads.

Men virtualisering betyder ogsaa, at lagringsmedierne betragtes som én pool - på tværs af fabrikat og på tværs af lagerteknologi. Typisk udnyttes lagringssystemer meget dårligt, og det råder virtualiseringen bod på.

Er system A ved at segne under belastningen, er der ingen grund til at købe ekstra lagringskapacitet, hvis der er plads på system B fra en anden leverandør.

Og administrationen forenkles betydeligt, idet alt - igen på tværs - kan styres fra en og samme skærm. Ifølge Hitachi giver det store besparelser for kunderne.

Foreløbig gælder det på tværs af lagre af alle størrelser fra HP og Sun. Om få måneder vil Hitachis software automatisk kunne sikre overførsel af data fra EMC- og IBM-lagre til Hitachis egne. Fuld styring af overførsler frem og tilbage kommer først senere.

Ifølge Phil Jones, europæisk marketingdirektør for Hitachi, har koncernen endnu ikke taget stilling til, hvor mange fabrikater der skal kunne rummes under softwareparaplyen. Heller ikke om tapemedier inkluderes.

- Men det vil jo være logisk, når man tænker i information lifecycle management, siger Phil Jones med henvisning til, at de mest kritiske data typisk bør ligge på hurtige diske, mens ældre data flyttes nedad til billigere medier.

Den japanske gigant, der dækker lige fra små musikdyr til kæmpelagringssystemer, havde i øvrigt sat alle sejl til ved lanceringen i dag. Centrum for arrangementet var i Guggenheim museet i New York, suppleret af store pressearrangementer i Tokyo, Frankfurt og Barcelona.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere