indhold
Brancheforeningen GSM Association, som repræsenterer 540 mobilteleoperatører og producenter, har fremlagt Mobile Services Initiative (M-Services), som skal standardisere de services, som enheder og teleoperatører kan tilbyde kunderne.
Blandt de firmaer, der allerede har sluttet op om M-Services er Nokia, Alcatel, Ericsson og Motorola. I retningslinierne for M-Services skriver brancheforeningen, at målet er at efterligne det japanske i-mode, der har haft stor succes i forhold til WAP, som anses for at være et flop blandt de fleste iagttagere.
Initiativet betyder dog ikke, at WAP ryger ud. Istedet skal det ses som en overgang fra det nuværende WAP 1.2 til den kommende WAP 2.0 standard.
GSM Association har en flash-demonstration, der gennemgår konceptet.