Artikel top billede

På vej ud i rummet: Amazon ansøger om tilladelse til at opsende 3.236 satelliter

Amazon vil levere internet til en stor del af verden og ansøger om lov til at opsende 3.236 satellitter i kredsløb om jorden,

Amazon har ansøgt de amerikanske myndigheder om tilladelse til at opsende hele 3.236 bredbånds-satellitter i kredsløb om jordkloden.

De flere tusinder satelitter er af Amazons egen model Kuiper. De skal fra rummet levere bredbånd til det meste af jordkloden.

Amazon har netop indleveret ansøgningen til de amerikanske myndigheder.

I den meddeler selskabet, at Kuiper-satellitterne skal levere bredbånd til ‘millioner af forbrugere og virksomheder, der i dag mangler tilstrækkelig adgang til internettet.’

I sporet på Elon Musk

Med ansøgningen træder Amazon for alvor ind i konkurrencen med Elon Musk’s Space X-projekt.

De amerikanske myndigheder har allerede givet tilladelse til, at Space X kan opsende næsten 12.000 satelitter i såkaldt low-Earth orbit.

Det dækker over kredsløb i højder på mellem 180 kilometer og 2.000 kilometer. I disse højder gennemfører en satellit typisk en fuld tur rundt om jordkloden på omkring halvanden time.

Amazon skriver i sin ansøgning, at Kuiper-satellitterne skal være i kredsløb i højder mellem 590 kilometer og 630 kilometer.

Topchef Jeff Bezos har fornylig fortalt, at Kuiper-projektet vil koste Amazon milliarder af kroner, men det handler om at give ‘millioner af mennesker’ adgang til internettet.

Amazon peger i ansøgningen på, at Kuiper-systemet vil hjælpe mobile netværks-operatører med at udvide deres trådløse netværk.

Desuden vil Kuiper-systemet kunne gavne skibs-trafikken, luft-trafik og land-trafik, påpeger Amazon.

Ifølge selskabet har 3,8 milliarder mennesker i dag ikke adgang til stabilt og hurtigt bredbånd.

Læs også:

Amazon vipper Microsoft af tronen som verdens mest værdifulde selskab - men er stadig langt fra sin egen rekord

Ny mulighed fra Amazon: Få din egen AWS-server hjem i kælderen med ny on-premiseløsning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere