Det er 109 år siden, at den første Nilfisk-støvsuger så dagens lys. Siden er verden – og den danske støvsugerproducent Nilfisk – blevet større og mere digital.
Men hvordan bliver en hæderkronet produktionsvirksomhed digital? Og hvordan går man fra produkter til services, når man har mere end 100 års historie.
Det ved Bjarne Schøn, som står i spidsen for den digitale transformation af Nilfisk. Hans afdeling, kaldet Digital Service, opererer som en startup inden i den store organisation.
I tæt samspil med kerneforretningen skal Bjarne Schøn skabe nye intelligente services. Services som både Nilfisk og kunden kan udnytte til at blive mere effektive i rengøringen.
Emnerne i denne episode er:
- Hvad er det for en digital challenge som Nilfisk har ansat Bjarne til at løse?
- Insigt i Bjarne Schøns baggrund fra blandt andet Microsoft, hvor han arbejdede med innovation for Bill Gates.
- Hvordan Nilfisk er ved at bygge en "software-fabrik" fra bunden midt i en klassisk produktionsvirksomhed.
- Hvordan Bjarne Schøn har grebet opgave an mht. ansatte, organisatorisk placering og ledelsesstil.
- Bjarnes gode råd til industri- og servicevirksomheder der skal i gang med at innovere.
Værter på episoden er chefredaktør Lars Jacobsen og Jesper Schleimann, digital transformation officer, EMEA North hos SAP.
Du kan lytte til hele episoden nedenfor. Bemærk at podcasten er på engelsk.
Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)
Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.