Artikel top billede

CIO Jesper Riis fra DSV: Sådan arbejder jeg med governance så omkostninger og kompleksitet kan begrænses

Der er dømt stram governance hos Jesper Riis, CIO for verdens femtestørste transportvirksomhed. Men det er samtidig en betingelse for innovationen slår han fast. Hør mere om ledelse, performancekultur og vision hos globale DSV med de danske rødder.

The Digital Edge podcast: Få danske firmaer er vokset så hurtigt som transportfirmaet DSV.

Gennem både organisk vækst og opkøb omsætter DSV for mere end 12 milliarder dollars og der er mere end 40.000 ansatte i 75 lande - tal der gør DSV til verdens femtestørste transportvirksomhed.

Størrelsen og den globale udbredelse stiller nogle helt særlige krav til it-ledelse hos DSV.

Heldigvis er DSVs CIO Jesper Riis, som i 2018 vandt titlen som Årets CIO for sit arbejde med at skalere og styre it-udviklingen hos DSV.

Jesper Riis er desuden gæst i den seneste episode i podcasten The Digital Edge, hvor vi sætter fokus på hvor stor en rolle teknologi og ledelse spiller i en global virksomhed med klare danske rødder.

I podcasten kan du derfor høre Jesper Riis fortælle om:

  • Hvordan DSVs governance-struktur ser ud - og hvordan den er central når omkostninger og kompleksitet skal holdes nede
  • Hvordan it spiller en afgørende rolle for DSV i en branche der er præget af lave profitmarginer
  • Hvad det kræver af personligt lederskab at stå i spidsen for 1100+ it-folk i en global organisation
  • En række gode råd fra Jesper Riis til andre it-ledere
Værter i denne episode er Jesper Schleimann, Digital Transformation Officer, EMEA North at SAP, og Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld. Podcasten er på engelsk.

Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.