Artikel top billede

Kom bankerne for langt foran kunderne efter MobilePay-successen? Hør Computerworlds nye podcast The Digital Edge

Podcast: The Digital Edge: Kom bankerne for langt foran kunderne med digitale løsninger? Og hvorfor kan gode tider være gift for digitaliseringen? Få svarene fra Spar Nords direktør for innovation, Ole Madsen, i en ny interviewserie om virksomheder midt i digitaliseringen.

Hos Spar Nord, der er en af Danmarks største banker, står direktør for kommunikation og innovation, Ole Madsen, midt i bankens ambitiøse digitalisering.

Det er et projekt, som Ole Madsen før har kaldt ”et af de mest ambitiøse i verden” - og et projekt, som har ændret den måde, hvorpå banken adopterer ny teknologi. Og den måde, som banken interagerer med kunderne på.

Det er en kæmpe udfordring. For få industrier står over for samme udfordringer som den finansielle sektor. I hvert fald indtil videre.

Lyt med til Computerworlds nye podcast ”The Digital Edge” hvor vi sammen med Ole Madsen udforsker, hvordan Spar Nord arbejder med den digitale udfordring.

I podcasten kan du blandt andet høre om:

  • Hvordan den finansielle sektor kom ”foran” kunderne, da de overvurderede efterspørgslen efter digitale løsninger hos både private og erhvervskunder
  • Hvordan mange bankers kerne-it er så gammel, at den står i vejen for etableringen af mere kundevendte løsninger. Og hvor dyrt og tidskrævende det er at løse det problem.
  • Hvorfor Ole Madsen vurderer, at det er en farlig tid for digitaliseringen når den traditionelle forretning klarer sig godt.
Værter på episoden er chefredaktør Lars Jacobsen og Jesper Schleimann, digital transformation officer, EMEA North hos SAP.

Du kan lytte til hele episoden nedenfor. Bemærk at podcasten er på engelsk.

Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.