Artikel top billede

CDO Christine Hunderup fra pensionskæmpen Velliv tester konstant nye ideeer: "Vi sender ud klokken 10, og klokken 14 har vi 150 svar fra rigtige kunder"

The Digital Edge: Hos Velliv er CDO Christine Hunderup midt i en hastig digital omstilling. Velliv, som tidlige hed Nordea Liv & Pension, skal på få år skifte central it-platform, skifte brand og skifte selve den måde, som firmaet arbejder digitalt på.

Hos Velliv er CDO Christine Hunderup midt i en hastig digital omstilling. Velliv, som tidlige hed Nordea Liv & Pension, skal på få år skifte central it-platform, skifte brand og skifte selve den måde, som firmaet arbejder digitalt på.

Det er en omstilling som berører flere hundrede pensionskunder i Danmarks tredje største pensionsselskab.

I dag udgør den digitale afdeling, som Christine Hunderup står i spidsen for, 13 ansatte med en bred vifte af nye kompetencer. Og deres kontor er rykket ud af kælderen og ind på en central plads, hvor folk fra hele forretningen nu deltager i digitale sprints.

Den historie kan du høre Christine Hunderup fortælle i den nyeste episode af podcasten The Digital Edge. I episoden kan du desuden høre:

  • Hvordan brugernes forventninger skifter stadigt hurtigere, herunder kundernes forventninger til de nyeste digitale teknologier.
  • Hvad Christina Hunderups digitale afdeling har af ansvarsområder hos Velliv og hvordan samarbejdet foregår med it-afdelingen
  • Hvilke værktøjer den digitale afdeling anvender for at bliver mere innovative og mere kundefokuserede.
  • Hvordan Christine Hunderup med digitale værktøjer arbejder for at øge pensionsselskabets engagement med kunderne så Velliv taler med dem oftere og tidligere i deres arbejdsliv
Værter på episoden er chefredaktør Lars Jacobsen og Jesper Schleimann, digital transformation officer, EMEA North hos SAP.

Du kan lytte til hele episoden nedenfor. Bemærk at podcasten er på engelsk.

Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.