Artikel top billede

(Foto: www.ernstpoulsen.com / Ernst Poulsen)

Dansk it-fagforening får ny formand efter første kampvalg nogensinde

It-fagforbundet Samdata/HK får ny formand efter det første kampvalg i forbundets historie.

Det danske it-fagforbund Samdata/HK med omkring 17.000 medlemmer får ny formand i skikkelse af Gitte Korsgaard Andreasen.

Hun er blevet valgt på fagforbundets delegeretmøde efter det første kampvalg nogensinde i fagforbundet historie, meddeler forbundet.

Hun aflæser Thomas Bisballe, der selv har valgt at trække sig fra posten efter seks år som formand.

Gitte Korsgaard Andreasen har i de senere år været en af fagforbundets to næstformænd, og helt usædvanligt valgte begge næstformænd at opstille som kandidater til formandsposten.

Foruden Gitte Korsgaard Andreasen drejede det sig om Per Robert Nedergaard Nielsen.

Ifølge Samdata/HK er det ellers kutymen, at bestyrelsen bliver enig om at opstille en enkelt formandskandidat, som så bliver valgt.

“Valget var relativt tæt, men Gitte Korsgaard Andreasen kunne efter stemmeoptællingen trække sig som vinder,” meddeler fagforbundet.

“Opgøret var ikke mere dramatisk end, at Per Robert Nedergaard Nielsen valgte at stille op som 1. næstformand, hvor han blev valgt til uden modkandidater,” lyder det fra Samdata/HK.

Næstformand i seks år

Gitte Korsgaard Nielsen har været næstformand i seks år. Hun er uddannet datanom og datamatiker og arbejder til daglig som specialkonsulent i it-sikkerhed i ATP.

Fagforbundet meddeler, at hun gennem årene selv har efteruddannet sig med en stribe eksaminer i ledelse, kommunikation, innovation og projektledelse.

Og netop efteruddannelsen er en mærkesag for hende, hedder det.

“En stor procentdel af Samdata\HK’s medlemmer er autodidakte it-folk eller også har de en kort it-uddannelse, der er suppleret af korte certificeringskurser eller enkeltfag. Det er helt afgørende, at de får mulighed for at uddanne sig – også med sammenhængende forløb, der giver et titel som for eksempel akademi- og diplomuddannelserne på erhvervsakademierne,” meddeler den nye formand ifølge fagforbundet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere