Microsoft synes at ville fravriste noget af det momentum, som Apple og Google har gjort i klasseværelserne med deres respektive iPads og Chromebooks.
Det står klart efter, at Microsoft ved Bett-konferencen kunne præsentere et nyt line-up af fuldt udstyrede bærbare maskiner og en prisvenlige digital pen til skolebrug.
Dertil kommer en ny kollektion af software-tjenester tiltænkt undervisningsmiljøer. Det skriver Windows Central.
Priserne på skolemaskinerne starter ved bare 189 dollar, svarende til under 1.250 kroner stykket.
Samtidig styrkes Microsofts samarbejdsapp ’Teams’, som udbygges med en stribe features til undervisere til blandt andet tildeling af karakterer til indleverede opgaver.
Billige maskiner til klasseværelset
Microsoft præsenterede i alt syv Windows 10 maskiner i sit nye undervisningsinitiativ, som leveres af laptopproducenterne Dell, Asus og Lenovo.
Maskinerne byder på skærmstørrelser på mellem 13 og 15 tommer og udmærker sig alle sammen ved at ramme prislejer under 300 dollar.
- Lenovo 100e
- Lenovo 300e (2-in-1)
- Lenovo 14w
- Acer TravelMate B1(B118-M)
- AcerTravelMate Spin B1(B118-R/RN)
- Acer TravelMate B1-141
- Dell Latitude 3300 for Education
Læs også: Studieklar PC til små penge: Her er 11 tips til den perfekte, prisvenlige bærbar
Knaldbillig alternativ til Surface Pen
Microsofts egen prisvenlige hybrid-pc, den kompakte Surface Go, får også en tilbehørsopgradering i form af en ny digitizer pen: Classroom Pen.
Den fylder mindre end sædvanlige pen, mens tippen er hærdet og har dermed yngre brugere for øje.
Prisen er reduceret kraftigt – pennen koster 40 dollar i indkøb, men leveres kun til kunder i undervisningsmiljøer i pakker à 20 styk. Det er omtrent 60 procent lavere end den eksisterende Surface Pen.
Pennen får salgsdebut i februar og vil få en ekstra tip per Classroom Pen leveret med i handlen.
Gratis tjenester til klasseværelset
Ud over den nye hardware, får klassens lærer også nye værktøjer til rådighed, visse Microsofts Team-løsning til undervisningsmiljøer anvendes.
Nye features vil fremover gøre Teams til en platform til indlevering, karakteruddeling og notering af opgaver og øvelser.
Sammen med ’SIS’ (Student Information System) kan en karakter tildelt over Teams' øvelsessystem ’Assignment’ synkroniseres automatisk. Funktionen fungerer også på mobile enheder.
Teams-assignments bliver frem over også nemmere at oprette, organisere og få overblik over.
Eventuel plagiering kan genkendes via den nu integrerede ’Turnitin’-tjeneste, som undersøger indleverede opgaver og sammenholder dem med online ressourcer.
Microsoft indleder samtidigt en forsøgsordning med gratis adgang til undervisere til selskabets ’MakeCode’ spiludviklingsplatform. Med MakeCode vil elever på enkel vis skabe deres egne spil via enten ’drag-and-drop’ komponenter eller Javascript.