Kommentar: I disse år står konsulenthuse og it-virksomheder i kø for at sælge nye innovative løsninger til det offentlige.
Tilsyneladende med en vis succes. For i de seneste år har vi blandt andet set kommuner som Aalborg, Albertslund og Vesthimmerland kaste sig ud i forsøg med førerløse busser.
Samtidig har innovationskonsulenterne Anders Hvid og Rasmus Bie-Olsen i denne måned udgivet bogen 'Grib Fremtiden,' hvor de slår tromme for, at de danske kommuner i endnu højere grad skal gribe de muligheder, som nye teknologier som blockchain, virtual reality og kunstig intelligens tilbyder.
Læs også: Danmark største bilimportør: Om to år vil de fleste danskere have prøvet en selvkørende bil
Kan jeg friste med en 'Københavner Coin'?
I bogen finder vi en række kreative eksempler på, hvordan nye teknologier kan revolutionere den kommunale borgerservice.
Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler er ideen om en kommunal kryptovaluta.
Her kan de danske kommuner belønne borgerne med en krypto-mønt, hvis de udfører frivilligt arbejde.
På den måde kan borgerne i København eksempelvis modtage en "københavner coin", hvis de tømmer kommunale skraldespande, rydder op i byens parker eller hjælper på det lokale plejerhjem.
Efterfølgende kan den kommunale valuta veksles til adgang til kommunale faciliteter som sportshaller eller forsamlingslokaler.
Det kan du læse mere om her: It-folk vil have ny kurs for kommunale it-projekter: Der er hårdt brug for en ny model for it-implementering i det offentlige
Det er naturligvis anerkendelsesværdigt, at vi i Danmark har så højt et digitalt ambitionsniveau for den offentlige sektor, at flere kommuner er parate til at tage teknologi i brug, der befinder sig på "cutting edge-niveau".
For der er ingen tvivl om, at digital innovation både kan være med til at højne det kommunale serviceniveau og hæve effektiviteten i den offentlig sektor.
Noget der er påkrævet i disse år, hvor mange kommuner blandt andet bliver økonomisk udfordret af et stigende antal plejekrævende ældre.
Blind tro på it som problem-knuser
Men denne type ideer er også et udtryk for, at der i it-branchen ofte er en blind tro på, at alle samfundets problemer kan løses, hvis blot der tilsættes knivspids teknologi.
En tro som branchen i disse år forsøger at sælge vidt og bredt på politisk niveau
Den hviderussiske forsker og forfatter Evegyn Morozov, der i denne uge aflagde CBS i København et besøg, taler eksempelvis om, at den internationale tech-verden lider under en sygdom, som han kalder for 'solutionism'.
Det vil sige, at problemer groft sagt kun anerkendes som problemer, hvis de kan løses med en app eller en anden fix it-løsning.
Morozov er blevet berømt for sit til tider dystopiske syn på den teknologiske udvikling, men det er alligevel værd at have hans tanker in mente, når talen falder på de mere eller mindre vidtløftige løsninger, som konusulenthuse og projektmagere i disse år forsøger at afsætte.
Eksempelvis bør vi overveje, om de problemer, vi forsøger at løse med it, nu også er de problemer, der er størst og mest magtpålæggende at løse. Eller er løsningerne måske snarere udtryk for, at en masse konsulenthuse nu ser sit snit til at fakturere en masse konsulenttimer, søge en masse fondsmidler og lave en masse buzzword-fyldte LinkedIn-opslag?
Slå koldt vand i blodet
Dermed ikke sagt, at man i det offentlige Danmark skal afholde sig fra innnovationsprojekter og ikke skal omfavne kreative ideer.
Men der al mulig grund til at slå koldt vand i blodet. Ikke mindst når det drejer sig om teknologier, som førerløse busser og blockchain, der endnu er relativt uafprøvede og indebærer en høj risiko.
For den offentlige sektor har en moralsk pligt til at forvalte borgernes skattekroner på bedst mulig vis.
Det indebærer desværre nogle gange en vis grad af kedelig konservatisme, hvor man ikke kan påtage sig first-mover-rollen, men i stedet må vente på den helt rette timing.