ComputerViews: I disse uger er der travl aktivitet på en mark uden for Esbjerg.
Her bliver der i øjeblikket foretaget opmålinger, jordprøver og arkæologiske udgravninger på en grund, hvor et endnu ukendt selskab, skal opføre et 250.000 kvadratmeter stort datacenter.
Dermed er det sjette gang på knap tre år, at en stor udenlandsk virksomhed opkøber en grund i Danmark med henblik på at opføre et såkaldt hyper-scale-datacenter.
Oprindeligt var det planen, at der skulle opføres en kæmpemæssig vindmøllefabrik på grunden i Esbjerg, men de planer faldt til jorden, da Siemens Wind Energy for knap otte år siden skrottede planerne.
I stedet for et nyt dansk industri-eventyr, ser det altså ud til at grunden kommer til at huse en række lagerhaller med svimlende mængder af computerkraft.
De to projekter er dog ikke så langt fra hinanden, som man måske skulle tro.
Læs også:Se kortet: Her bliver Danmarks næste mega-datacenter placeret
Lige linje fra vind til data
For der går en lige linje fra det datacenter-eventyr, der i disse år skyller indover Danmark til det danske vindmølleeventyr, der tog sin spæde start under oliekrisen i 1970’erne og for alvor fik fart på, da Svend Auken (S) i sin tid som miljøminister i 1990’erne besluttede sig for at investere heftigt i grøn energi.
For vi kan i dag med ret stor sikkerhed sige, at de mange nye datacenterplaner ikke var blevet til noget, hvis Danmark ikke kunne stille store mængder vedvarende energi til rådighed for it-giganterne.
Apple har eksempelvis ikke lagt skjul på, at det er helt afgørende, at virksomhedens datacenter har adgang til grøn energi.
Det vurderes, at Apples datacentre koster i omegnen af seks milliarder kroner stykket.
Dermed vil den samlede pris for opførelsen af seks datacentre efter alt at dømme overstige prisen på både Storebæltsbroen og den metroring, der netop nu er under opførelse i København.
Læs også: Nyt gigant-datacenter kan være på vej til Danmark: Stor aktivitet på grund ved Esbjerg
En bekostlige energikilde
Det er på trods af, at vindenergi har været under beskydning for at være en alt for bekostelig energikilde, som vil påføre danske virksomheder højere omkostninger og dermed sænke den danske konkurrenceevne.
Men gennem de seneste år er et renskuret CO2-regnskab blevet et væsentligt konkurrenceparameter for verdens største virksomheder. Især for de helt store it-virksomheder, der alle kommer fra progressive byer som San Francisco og Seattle på den amerikanske vestkyst.
Eksempelvis indfriede Apple tidligere på året sin ambition om, at virksomhedens udelukkende skal bruge vedvarende energi i sine kontorfaciliteter, butikker og ikke mindst i sine energislugende datacentre rundt omkring på kloden
Mange andre af verdens store it-giganter opererer med lignende ambitioner, og derfor har Danmark takket være gigantiske vindmøllerparker, som Horns Rev - der i øvrigt ligger ud for Esbjergs kyst og dermed få kilometer fra det kommende datacenter - haft en unik position i kampen om at tiltrække datacentrene.
Læs også: Esbjerg Kommune: Vi aner ikke hvem der vil bygge kæmpe datacenter i kommunen
Et statsligt moonshot
Det danske vindeventyr kan i dag betragtes som en slags statsligt pendant til de moonshots – det vil sige visionære og risikable investeringer - som især Google er kendt for at foretage i ny teknologi.
Alle moonshots moder er dog det amerikanske rumprogram, der gav os en række uforudsete spin-off-effekter i form af ny innovation.
På samme måde ser vi nu også, at de danske vind-investeringer giver en række uforudsete effekter.
For det var formodentligt de færreste, som tilbage i 1980’erne eller 1990’erne havde forestillet sig, at danske vindmøller i fremtiden vil blive en væsentlig årsag til, at klodens største og meste magtfulde virksomheder valgte at placere deres investeringer i Danmark.
Spørgsmålet er så, hvad Svend Auken (S) ville have ment om, at Danmarks grønne energiproduktion på denne måde blev opslugt af multinationale virksomheder, der betaler et minimum i skat og skaber relativt få danske arbejdspladser.