Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Du har formentlig hørt ordet ’blockchain’ rigtig meget inden for de seneste par år, men hvis du er som flertallet, så har du ikke helt kunnet gennemskue, hvad det egentlig indebærer af muligheder og eventuelle trusler.
Lad mig derfor forsøge at forklare det kort på nogle minutters læsning.
En kort introduktion til blockchain-teknologien
Blockchain er det, man i fagsprog kalder et ”distribueret ledgersystem”.
Det vil i praksis sige, at deltagerne i et sådant netværk eksempelvis kan godkende transaktioner, uden at de har behov for en central enhed til at godkende dette.
Indenfor finansverden ville en sådan ”central enhed” typisk være vores velkendte banker.
Blockchain forbindes ofte med netop det monetære system, fordi bitcoin-valutaen er blevet så hypet, men blockchain-teknologien rækker langt videre end dette.
Kryptovalutaer som bitcoin kan dog fint anvendes til at illustrere metodikken bag.
Når blockchain anvendes i praksis, vil en bruger anmode om en transaktion. Det vil sige, at du eksempelvis gerne vil betale for en vare eller en ydelse.
Din anmodning om denne transaktion sendes til et såkaldt peer-to-peer netværk, hvilket betyder en række computere, som man inden for blockchain kalder for ”nodes” eller på dansk blot ”individuelle computere”.
Dette netværk af computere validerer din transaktion og din status som bruger af systemet igennem nogle velkendte algoritmer.
Det er disse algoritmer, som danner grundlaget for den pågældende blockchain. Det betyder samtidig, at i forhold til bitcoin har dette system sine egne algoritmer.
Når først din transaktion er blevet verificeret, bliver denne transaktion kombineret med andre transaktioner for at danne en ny blok af data til ledersystemet.
Denne nye blok tilføjes til den allerede eksisterende blockchain, og på den måde bliver kæden altså permanent og ikke-redigerbar. Og herefter er din transaktion gennemført.
Hvis du synes, at dette umiddelbart lyder komplekst, så forstår jeg dig godt.
Det heldige er, at man som menigmand ikke behøver at forstå, hvordan det rent teknisk virker, eller hvorledes algoritmerne udvikles.
Det gør vi heller ikke til daglig i de i øvrigt også ganske komplekse banksystemer, men modsat bankernes metodik er der stadig megen mysik omkring blockchain.
Egentlig uden grund, for det er ikke raketvidenskab, selvom det er komplekst at udvikle.
Blockchain for de lidt mere nysgerrige
Har du brug for en lidt mere detaljeret beskrivelse af blockchain-teknologien, så følger den nedenfor.
Hvis du hellere vil videre og læse om det fremtidige potentiale med blockchains, springer du blot dette afsnit over.
Den helt store styrke ved blockchain-teknologien er muligheden for at distribuere information på tværs af alle noder, der udgør systemet.
Databasen for denne blockchain findes således ikke ét bestemt sted, hvilket ville udgøre det sikkerhedsproblem, at en udefrakommende kunne infiltrere dette ene sted, eller én bruger sad på al kontrollen.
I stedet hostes databasen af tusindvis af computere på én gang, hvilket er en del af det unikke og sikkerhedsmæssigt stærke ved blockchains.
Et blockchain-netværk verificerer sig automatisk med bestemte intervaller og opretter et selvkontrolsystem, der garanterer nøjagtigheden af de data, den indeholder.
Grupper af disse data kaldes “blokke”, og da disse blokke er kryptografisk kædet sammen, bliver dataene begravet og sværere at manipulere.
At ændre noget data på blockchain ville kræve en enorm mængde computerkraft.
Til trods for disse åbenlyse fordele er der også ulemper ved blockchains.
Én af ulemperne er, at denne distribuerede model kræver konstant computerkraft fra flere forskellige kilder for at fungere.
Det kan altså ikke som en konventionel database køre igennem én central host.
Hvordan kan blockchain gøre en forskel i fremtiden?
Ligesom med så mange andre teknologier ligger det interessante og potentialet ikke i selve teknologien, men i implementeringen og opfattelsen af mulighederne.
Bitcoin har på godt og ondt vist potentialet, men også problematikkerne omkring blockchains. Uanset hvad, har bitcoin én gang for alle sat blockchain på dagsorden.
Kigger man lidt frem i tiden, kan blockchain tænkes at blive implementeret i en lang række forskellige sammenhænge.
Eksempelvis virker det oplagt, at den meget udbredte cloud-teknologi også begynder at blive tænkt sammen med blockchain.
Det vil gøre os i stand til at distribuere cloud-storage-services til blockchain-skyen, og på den måde skal man ikke kun stole på én enkelt leverandør af storage.
Potentielt kan det altså forbedre sikkerheden og mindske afhængigheden af én enkelt udbyder såsom Amazon eller Google.
Inden for det juridiske felt virker blockchain også som et oplagt bud på, hvorledes man i fremtiden kan arbejde med de såkaldte ”smarte kontrakter”. Se illustrationen nedenfor:
Allerede nu sker der en eksplosion i underskrivelsen af digitale aftaler, mens man ved hjælp af blockchain nemt kan forestille sig en fremtid, hvor to personer underskriver en digital aftale, som efter for eksempel efter seks måneder overfører 100 dollar fra den ene person til den anden.
Aftalen indgås nu og her i ”den smarte kontrakt”, mens pengene frigives via blockchain de aftalte seks måneder senere.
Endelig findes der hele debatten omkring at gennemføre valg og vigtige afstemninger digitalt.
Det store problem har hidtil været risikoen for misbrug eller hackere, men nogle eksperter inden for blockchain forudser, at teknologien måske vil kunne bidrage til at undgå vælgersvindel, tabte stemmer og så videre.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.