Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Wired Magazine havde en leder forleden, hvor bladet med udgangspunkt i Facebook-skandalen gik all-in omkring de konsekvenser, som GDPR (Persondataforordningen) får for hele Verden, når den træder i kraft 25. maj:
Ikke alene bekræftede Wired mit (for nogle af mine venner) provokerende synspunkt, at dansk lovgivning med MEGET få undtagelser tager udgangspunkt i lobbyisters ønsker og behov, mens EU med ENDNU færre undtagelser tager udgangspunkt i borgernes interesser:
“The EU stands firmly for the interests of the individual.”
Ting og sager
Wired går et skridt videre, og sammenligner GDPR med Den Kolde Krig, hvor kapitalismen, med USA i spidsen, vandt over kommunismen, fordi den kunne give borgerne mere af det, de gerne ville have, nemlig ting og sager OG politisk frihed.
Kommunisterne kunne hverken give folk det ene eller det andet.
Og så kom det, jeg fandt særdeles interessant:
“Combatants in the new Cold War are fighting over the currency of the modern age: personal information. The battles are over who controls data. Vying against each other are those societies that believe that individuals have an absolute right to control their personal data—to exercise the same kind of dominion over data that they do over their bodies or their personal property—and those that believe that personal data is a good to be traded on the open market and thus subject to the same market forces at play elsewhere. May the most innovative, efficient company win.”
To blokke
Med andre ord: EU og et hav af andre lande, der er i fuld gang med at kopiere GDPR, står som én superblok og forsvarer individets ret til dets egne data, mens en anden superblok - med USA i spidsen - synes, at de data bare skal gives til de store tech-bikse, så de kan tjene en masse penge på det frie marked uden så mange restriktioner.
Ja, så er der selvfølgelig den tredje blok (Kina, Nordkorea, Rusland og andre rædselsregimer), der synes, at regimerne skal have fuld social og anden kontrol over deres borgere og virksomheder (og dermed også deres data, naturligvis).
Det er næsten ligesom under Den Første Kolde Krig.
Dog skal det siges, at hvor vi dengang havde Jørgen Dragsdahl, Jan Øberg fra SIPRI samt mange flere - og hele vore helt egen venstrefløj - dengang til at fortælle os, at rædselsregimerne var de eneste RIGTIGE, fredselskende demokratier (det krævede MANGE ord dengang), og at USA i virkeligheden var meget værre, har vi nu…. Marie Krarup.
Verden bliver i sandhed et bedre sted over tid.
Ubehagelig drejning
Med Facebook-skandalen (som snart bliver til Google-skandalen, Amazon-skandalen, YouTube-skandalen, Snapchat-skandalen, osv) har tingene pludselig taget en lidt ubehagelig drejning for Big Business-blokken aka anti-borger-blokken.
Tech-lash er virkelig, og de store tech-bikse får rigtigt travlt nu med at positionere sig som borgernes beskyttere og venner.
Det ser ud til at blive nemt for Apple, svært for eksempelvis Microsoft, IBM og Amazon, og meget svært for Google (search, Maps, YouTube) og Facebook.
Og der er collateral damage som aldrig før:
Det viser sig nu, at det var folk fra Palantir, der gav Cambridge Analytica fidusen til at lave en app, der skovlede deltagernes venners data op, så de kunne arbejde videre på deres målrettede påvirkning af grupper.
Det kunne tyde på, at Palantir har gjort det samme.
Det er interessant, fordi den ellers højt besungne investor Peter Thiel, der meget gerne ville have Trumpie valgt, ejer Palantir og sidder i Facebooks bestyrelse.
Så nu er det pludseligt heller ikke helt så cool at arbejde i en række virksomheder, der er associeret med Facebook-skandalen (og lige om lidt en rækk andre skandaler - Google sidder for eksempel HELT stille for tiden, men bare vent).
Det ser også ud til, at min teori fra min forrige klumme om, at det nu ville blive lidt pinligt at arbejde for Facebook og de andre, kommer til at holde stik: “Who wants to work on a weapon?”, som TechChrunch skriver.
EU vil vinde
EU’s tilgang vil vinde. Faktum. Regimer med større personlig frihed vinder altid.
Det bliver den globale standard, og Norge, UK, Sydkorea, Japan og mange andre har sagt, at de følger den.
USA har sin frivillige Privacy Shield-standard, som virksomheder kan vælge at følge og dermed være GDPR-compliant.
Men mon ikke amerikanerne også som et led i Tech-lash indfører GDPR, eller noget, der ligner det rigtigt meget?
Logisk set bliver det nødvendigt for at kunne handle frit over grænser i fremtiden.
Det betyder ikke, at der ikke længere kan tjenes penge på dette nye guld eller olie - tværtimod - men det betyder, at der skal ændres på forretningsmodeller, og at der nu bliver mulighed for mange flere små, mellemstore og store bikse i verden, der tjener penge på intelligente anvendelser af data.
Som altid, når monopoler, duopoler, oligopoler og karteller stækkes eller fjernes, så har det samme effekt, som når man fjerner rockwool: Der kommer lys og luft ned til det/dem nedenunder. Derfor kaldes mellemledere i virksomheder nogle gange for rockwool-laget 
.
Næste skridt fra EU’s side i kampagnen for at stække monopolerne og skabe hygge, velfærd, dejlighed, vækst, beskæftigelse og rigdom baseret på data, bliver en beskatningsform, der ikke gør det muligt for dem at snyde mere.
De snyder som gale for tiden, og kun Europas svar på Cayman Islands og De Hollandske Antiller, nemlig Irland og Liechtenstein, synes det er en god idé.
Resten af os sammenligner det vel snarere med røveri kombineret med lettere nedbrænding af landsbyerne.
Slip billigere i skat
Én af idéerne fra EU’s side, som jeg inderligt håber får gang på jorden en dag, er at lade virksomheder slippe billigere skattemæssigt, jo mere af deres data de frigiver i det åbne domæne, så andre også kan lave eksempelvis research og forretninger på disse data.
Dybest set kunne det betyde, at visse virksomheder kunne slippe meget billigt i skat mod at frigive alle deres data til os andre (passende anonymiseret, randomiseret eller lignende).
Eftersom data er lig med penge giver det fantastisk god mening, synes jeg.
Vi stævner i en rejselysten fråde, som vi sang engang, mod det nye kontinent Datamerika, og vi begynder at ane uendelige prærier, enorme skove, store floder, høje bjerge, kæmpe bisonflokke - men også fjendtlige stammer, pelsjægere, barske gunslingers, kyniske snakeoil-charmers, nybyggere med røde kinder og ét eller flere Clondikes.
Vi aner også tilstedeværelsen af naboer og genboer, der ikke bryder sig om vores nye, frie grundlov.
Thi den store forskel er, at vi fra EU og omegn har en god grundlov med til Datamerika, som vi agter at tvinge alle ordentlige mennesker og outlaws til at følge, hvis de ikke vil op og hænge eller rulles i fjer og tjære og jages ud af byen.
Alle de outlaws, der (forståeligt nok) synes det gamle, lovløse system er bedre, vil måske ikke nyde godt af den nye grundlov i særlig grad.
Men deres børn og børnebørn vil, og de kommer til at opleve en vækst og deraf følgende luksustilværelse, som outlaw-folket kun kan drømme om.
25. maj, skriver Wired, er enten et afgørende punkt i historien a la Cubakrisen eller et afgørende punkt i historien a la Berlinmurens fald.
Men afgørende er det. Og jeg tror, at de regimer, der giver deres borgere mest kontrol over deres egne data, vinder.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.