USA og EU indgår aftale om GPS og Galileo

USA og EU er blevet enige om en fælles teknisk standard for satellitbaseret navigation. Dermed har EU sikret sig en vigtig brik til sit eget system af navigationssatellitter Galileo, som bliver kompatibelt med Global Positioning System, GPS, der kontrolleres af det amerikanske forsvar.

EU's kommercielle system af navigationssatellitter, Galileo, er kommet et skridt nærmere, efter EU og USA har indgået en aftale, som fastlægger de tekniske standarder.

USA har allerede et fungerende system af militære navigationssatellitter, kaldet Global Positioning System eller GPS, som landet delvist har åbnet til kommercielt brug.

Kræfter inden for EU har dog presset på for at udvikle et europæisk system, som kan sikre de virksomheder og andre brugere, der er afhængige af systemet.

Amerikanerne har nemlig dels begrænset præcisionen af stedbestemmelsen for ikke-militære brugere og dels reserveret retten til at spærre for adgangen i krigstid.

GPS bruges i dag til så forskellige formål som byggeprojekter, bjergvandreture og navigationssystemer i biler.

Med aftalen har EU sikret, at Galileo bliver teknisk kompatibelt med det amerikanske system, hvilket bliver set som en afgørende faktor for at sikre brugere til systemet.

Galileo-systemet vil efter EU's nuværende planer komme til at bestå af 30 satellitter og skal være klar i 2008. Udover investeringer fra private virksomheder har EU og den europæiske rumfartsorganisation ESA afsat 8,1 milliarder kroner til projektets indledende fase.

EU forventer, at markedet for satellitbaseret navigationsudstyr vil runde 2,2 billioner kroner om året i 2020. Til den tid håber EU, at 98 procent af udstyret vil være kompatibelt med Galileo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere