Det fik stor opmærksomhed, da Apple i 2015 lancerede iPhone 6s og derme også den nye navigations-teknologi 3D Touch.
Med 3D Touch kan smartphonen ikke bare mærke, om brugeren trykker på skærmen - men også hvor hårdt og hvor længe, man trykker.
Perspektivet var, mente mange dengang, at det kunne åbne for helt nye navigationsmuligheder, og at 3D Touch ville kunne føje en ny dimension til navigationen på de touch-baserede iPhones.
Med 3D Touch kan man eksempelvis med et ekstra hårdt tryk på skærmen få adgang til flere muligheder, end en enkelt traditionelt tryk giver.
Læs også: Smartphone-markedet buldrer i helt ny retning - og det er ikke med Apple eller Samsung i front
Her et par år senere står det dog klart, at 3D Touch aldrig er blevet den banebrydende teknologi, som ikke mindst Apple selv lagde op til ved lanceringen.
Det fremgår i hvert fald af ny analyse om brugervenlighed på nutidens smartphones fra Nielsen Norman Group. Her fokuseres der blandt andetpå de bevægelser (gestures), man anvender på smartphones i dag:
“Desværre er det lidt et hønen og ægget problem med bevægelserne: De bliver ikke lette at lære, før de er standard inden for bevægelsernes ordbog og anvendes på tværs af apps og websider, og alle applikationer og websider anvender disse bevægelser konsistent.”
“Men samtidig er designere tvunget til at holde sig væk fra bevægelserne, fordi deres brugerbase har så lille et kendskab til dem,” lyder det i analysen fra Nielsen Norman Group.
Her er dommen over 3D Touch
Herefter fælder brugervenligheds-firmaet dommen over Apples 3D Touch her mere end to år efter, at løsningen blev lanceret:
“Apple har flere gange forsøgt at udvide bevægelses-ordforrådet (med introduktionen af 3D Touch til iPhone 6s) og for at overføre noget af alle de synlige elementer til bevægelser.”
“3D Touch var en lovende teknologi, men det benyttes fortsat relativt sjældent af applikationer,” skriver Nielsen Norman Group.
Læs også: Nu kommer post-app-æraen: Du skal tænke mobile løsninger på en helt ny måde
3D Touch har blandt andet givet brugerne problemer, fordi det er en funktion, der minder en del om 'lange pres', der også er en navigations-mulighed på en iPhone.
Derfor kan en bruger hurtigt ende med at aktivere redigerings-tilstanden, hvor man kan slette apps og gruppere dem i mapper - selvom det i virkeligheden bare var meningen at anvende 3D Touch-funktionen på en given app.
Det går fremad med brugervenligheden
Til gengæld fremhæves det i analysen, at den nye iPhone X, hvor hjem-knappen er forsvundet, har medført en mere effektivt udnyttelse af skærmen. Den løsning medfører dog så lidt af en læringskurve for alle de brugere, der er vant til at benytte netop hjem-knappen.
Nielsen Norman Group gør samtidig status over den generelle brugervenlighed på smartphones her mere end et årti efter, at den første iPhone blev lanceret af Apple og var med til at ændre hele industrien og måden, man designer mobile løsninger på.
“I dag tilbyder de fleste mobilsider og -applikationer en god brugeroplevelse.”
“Der er stadig de lejlighedsvise udfald, og at man ofrer brugervenligheden til fordel for æstetikken, men vi kan helt sikkert sige, at der er sket fremskridt i de seneste to år siden den sidste rapport.”
Læs også:
Nu kommer post-app-æraen: Du skal tænke mobile løsninger på en helt ny måde
Smartphone-markedet buldrer i helt ny retning - og det er ikke med Apple eller Samsung i front
App-udvikling er blevet langt lettere – men adgangen til back-end volder problemer
Mobile løsninger ændrer karakter: Nye teknologier får traditionelle apps til at glide i baggrunden