100 dage.
Det er den tidshorisont, som de ansatte arbejder med hos Leo Innovation Lab, der er den danske medicinalgigant Leo Pharmas digitale spydspids.
Leo Innovation Lab er placeret i den nu hedengangne storbank Bikubens tidligere hovedsæde i Silkegade i det indre København.
Knap 18 km fra Leo Pharmas hovedkontor i Ballerup, hvor knap 1.600 ud af koncernens 5.000 ansatte har deres arbejdsplads.
Læs også: Dataindsamling skal ruste dansk medicinalfirma til konkurrencen fra tech-giganter
Ude i hovedkontoret er en stor del af de ansatte farmaceuter, kemikere og medicin-uddannede.
Hos Leo Innovation Lab er der til gengæld kun lige omkring 90 ansatte, og her er langt hovedparten softwareudviklere. Med andre ord befinder vi os altså ikke i en medicinalvirksomhed, men i et health-tech-startup. Det er i hvert fald selvforståelsen i Silkegade.
Derfor er arbejdsformen også markant anderledes, end i moderskibet i Ballerup.
Fra 10 år ti 100 dage
I medicinalindustrien kan det tage helt op til 10 år at udvikle et nyt lægemiddel, men hos Leo Innovation Lab arbejdes der efter metoder, som kendes fra tech- og startup-verdenen.
Her hentes der blandt andet inspiration fra Eric Rieses management-klassisker The Lean Startup.
Derfor regnes udviklingstiden hos Leo Innovation Lab heller ikke i år men i dage.
Et team på 3-5 personer får en tidshorisont på blot 100 dage til at skabe et såkaldt minimum viable product. Det vil sige et produkt, der kun er udstyret med de mest væsentligt kernefunktioner og ikke andet.
”Vi arbejder langt, langt mere iterativt, end man gør i medicinalindustrien. Vi ændrer eksempelvis vores produkter på daglig basis, mens de hos moderselskabet ændrer på produktet hvert tredje eller fjerde år,” siger Kristian Schrøder Hart-Hansen, der er administrerende direktør i Leo Innovation Lab.
Månedlige ide-møder
Kristian Schrøder Hart-Hansen fortæller, at der bliver afholdt et månedligt ide-møde, hvor de ideer, der er værd at arbejde videre med, bliver udvalgt og vurderet af et panel.
“Det er ikke et fast panel, der vurderer ideerne på møderne. Medlemmer af panelet afhænger i stedet af, hvem der er tilstede på kontoret eller der har tid til at linke op,” siger han.
Kristian Schrøder Hart-Hansen forklarer, at der kun er én regel i forhold til sammensætningen af panelet, og det er, at han ikke selv må være med. Det skyldes, at der er en risiko for, at direktørens synspunkter kan smitte af på de resterende medlemmer af panelet.
Hvis ideen får grønt lys, får medarbejderne med ideen mellem tre og fem uger til at udarbejde en case og et mock-up, og herefter får medarbejderen 100 dage til udvikle et produkt, der er så stærkt, at det kan gå videre til inkubations-fasen og til sidst accellerations-fasen.
”Det er først, hvis ideen når frem til de sidst to faser, at jeg for alvor bliver involveret. For det er her, det for alvor kommer til at koste penge,” forklarer Kristian Schrøder Hart-Hansen.
Farvel til KPI'er
Leo Innovation Lab er blevet sat i verden for at fremtidssikre Leo-koncernen. Derfor er Leo Innovation Lab heller underlagt traditionelle KPI’er.
”Det her er et eksplorativt projekt,” siger Kristian Schrøder Hart-Hansen og forklarer, at det også påvirker den måde, enhedens værdiskabelse bliver vurderet:
”Vi skal levere værdi, men den værdi kommer i form af data og måske i form af videresalg af fremtidige virksomheder, der bliver skabt herinde,” siger han.
Fail-fast-doktrinen er fremherskende i startup-verdenen i disse år og vinder i stigende grad også indpas i flere og flere corporate-virksomheder.
Ifølge denne tankegang er innovationsprocessen afhængig af, at du som virksomhed hurtigt kan afprøve nye koncepter og hurtigt kassere dem, hvis du ikke har succes med dem
Men inden for jeres felt kan det have væsentligt større konsekvenser, hvis man begår en fejl.
Hvis en app som Vivino forveksler to vine, er det ikke en katastrofe, men det kan have store konsekvenser, hvis en app fejldiagnosticerer eller overser en sygdom. Hvordan påvirker det måden, som I arbejder på?
“Det er en vigtig pointe, og jeg tror, at der er mange startups og investorer, som ikke altid er klar over det, når de kaster sig ud i health-tech-området. Det er et område, hvor der i lighed med fintech-området findes nogle meget specielle og ofte meget hårde reguleringer. Det har vi takket være vores baggrund i medicinalindustrien stor viden om, og derfor laver vi også kliniske studier på alt, vi laver."
"Derudover har vi ekstremt meget fokus på datasikkerhed. Vi har en fuldstændig adskillelse af sundhedsdata og personhenførbare data,” siger Kristian Schrøder Hart-Hansen.
Derudover påpeger Kristian Hart-Hansen også, at de i test-faserne ofte rekrutterer deres brugerne i samarbejde med lægerne.
Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X"