To kritiske huller i Explorer ? ingen lap

To sikkerhedshuller, som bliver betegnet som ekstremt kritiske, bliver i øjeblikket brugt til at installere spyware på internetbrugeres pc'er. Sikkerhedshullerne findes i den nyeste version af Microsofts Internet Explorer med alle opdateringer installeret. Microsoft har ikke lukket hullerne i de fejlrettelser, som selskabet udsendte i nat.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia advarer om to "ekstremt kritiske" sårbarheder i den nyeste version af Microsofts webbrowser Internet Explorer. Sikkerhedshullerne udnyttes allerede på internettet.

De to sårbarheder bruges til at installere software på pc'en, blot brugeren klikker på et link på en webside. Installationen sker uden advarsler til brugeren.

Det er ifølge Secunia kun Internet Explorer 6, som er ramt. Microsoft har ikke udsendt en fejlrettelse, selv om det rapporteres, at Service Pack 2 til Windows XP forhindrer, at hullerne kan udnyttes.

Udnyttes på internettet

Service Pack 2 til Windows XP er kun i beta-test og er derfor ikke tilgængelig for almindelige Windows-brugere. Derfor er brugerne ifølge Secunia sårbare, selv om de har en fuldt opdateret Windows-pc.

Brugeren skal lokkes til at klikke på et link på en hjemmeside eller i en e-mail, før sårbarhederne kan udnyttes.

De to sikkerhedshuller bliver brugt på internettet til at installere spyware i form af en trojansk hest og adware, som viser popup-reklamer til brugeren.

Sårbarhederne blev på den måde opdaget, da et såkaldt exploit, altså en udnyttelse af sårbarhederne, blev fundet på et websted.

Ingen rettelse fra Microsoft

Microsoft har i dag udsendt sine månedlige fejlrettelser til styresystemet Windows. De to sikkerhedshuller i Internet Explorer er der imidlertid ingen fejlrettelse til.

Den ene sårbarhed gør det muligt via et link på en webside at åbne filer, der ligger lokalt på pc'en. Det kan udnyttes til at gøre systemet sårbart for en hacker eller til at få systemet til at gå ned.

Den anden sårbarhed åbner for, at en hacker via et link kan omgå den indbyggede sikkerhed i Windows, som sætter grænser for, hvad programmer fra internettet må og ikke må.

Det betyder, at programmerne kan afvikles fra internettet med samme rettigheder, som hvis brugeren selv havde aktiveret programmet fra en cd-rom eller en fil på harddisken.

Dermed kan der installeres software på brugerens system, blot han klikker på et link på en webside. Vel at mærke uden advarsler om, hvad der sker.

Relevant link fra Computerworld Online Sikkerhed

Internet Explorer lokal ressource-tilgang og cross-zone scripting




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere