IT-Universitetet igangsætter nu et initiativ, der skal få flere kvinder på it-uddannelserne, og det skydes i gang med en konference 29. maj. Men der er skår i min glæde, for hvorfor først nu?
IT-Universitetet (ITU), etableret i 1999, skulle jo være den nytænkende udfordrer af landets gamle universiteter, og det ansvar er løftet på visse områder, men ITU har lige så lidt som de gamle datalogiinstitutter evnet at tiltrække kvinder til hard-core fag - på ITU er det til faget software-engineering.
Danske kvinder står for et - i international sammenhæng - ekstremt fravalg af it- og ingeniørfag - forstå det, hvem der kan, områdets stigende betydning taget i betragtning.
Behov for masse og forskellighed
Jeg har selv brugt en stor del af de seenste 10 år på at råbe højt om problemet, inspireret af USA, hvor man for længst har erkendt, at det simpelthen ikke batter, hvis man kun tiltrækker det ene køn til it- og ingeniørarbejdet.
Der skal flere til - ikke blot for at nå den nødvendige masse, men også fordi der er behov for forskellig tilgang til den forskel, man kan og vil gøre på det vigtige felt, ikke mindst nu hvor robotterne og den kunstige intelligens får langt bredere anvendelse.
I USA er der sat handlinger bag ord.
Folk fra USA udgør da også eksperterne på ITU-konference i maj med titlen "Bridging the Gender Gap in IT".
Universitetet lægger op til at få etableret et dansk netværk af universitetsfolk, erhvervsfolk og embedsfolk, så de mange pæne ord, der er sagt i årtier om behovet for flere kvinder, omsider kan veksles til effektive handlinger.
Halvdelen på Harvey Mudd
På talerlisten ses en repræsentant for det højt rangerede Harvey Mudd College, der har opnået en tredobling i andelen af kvinder, som tager en bachelor i computer science, altså datalogi. I dag er omkring halvdelen af de studerende kvinder, mod et nationalt gennemsnit på 16 procent.
I USA vækker gennemsnittet på 16 procent stor bekymring, men tallet er ren luksus, hvis man sammenligner med Danmark, hvor andelen er på omkring det halve.
I 2016 påbegyndte i alt 32 kvinder datalogistudiet - knapt syv procent af det samlede optag. De seneste år har andelen ligget på mellem ni procent og knap syv procent, men endnu lavere andel er set.
Det står bedre til på ITU, hvad angår 2016-optag på software engineering, nemlig en andel på 11 procent (18 kvinder), men ser man på, hvor mange kvinder, der har fuldført en bachelor i faget i perioden 2009-2013 ligger det årlige tal på enten nul eller en, jævn før rapporten "Gender Distribution at ITU", udarbejdet af en studerende.
De bløde alternativer
ITU har en "blød" linje, Design & Kommunikation, hvor kvinder udgør majoriteten, og landets øvrige universiteter har også haft held med at krydre it med ord som design og kommunikation.
Problemet, som jeg hører, er bare, at aftagerne ikke ved, hvor højt eller lavt selve det it-tekniske er prioriteret, og at der er i forvejen et væld af mennesker uddannet inden for design og kommunikation.
Den lave interesse for det "hårde" har ikke altid været sådan.
Da jeg selv begyndte som programmør i 1966 samarbejdede jeg med en del kvinder, og de kom typisk fra matematikken. Og da der blev åbnet for datalogiuddannelsen i 1970 (DIKU's etablering) var kvindeandelen de første år på 25 procent.
I USA gik det også drastisk tilbage. Oprindelig spillede kvindelige matematikere en stor rolle i softwareudviklingen, og populariteten kunne ses, da universiteterne indførte faget Computer Science (datalogi). Interessen toppede i 1984, hvor 37 procent af dem, der tog afgangseksamen i datalogi, lå helt oppe på 37 procent.
Reklamerne for hjemmecomputeren
At interessen dalede derefter ses ofte forklaret med, at det er året, hvor hjemmecomputerne for alvor begyndte at blive markedsført, men reklamerne var altid prydet med fædre og sønner.
Der skete en branding af computere, som noget, der kun var af interesse for mandekønnet. En undersøgelse foretaget i 90'erne vist også, at forældre havde større tendens til at købe en hjemmecomputer til sønnen, selv hvor datteren faktisk var interesseret.
Den udvikling var medvirkende til, at mange unge mænd havde programmeret i en del år, mens de færrest kvinder havde. Det smittede af på søgningen til datalogi, og forskellen eksisterer den dag i dag, som dokumenteret blandt andet på Harvard University.
Artiklen fortsætter under grafen...
Barriere i stift universitetssystem
Spørgsmålet er, om Danmark kan lære af USA, for satsningen på den anden side af dammen tager visse steder højde for forskellen i programmeringserfaring, så dem, der ikke har rutinen, sikres en fase for sig selv, hvor de kan komme godt i gang.
Ud fra hvad jeg har læst, ligger de ganske pænt på niveau med de erfarne efter den fase.
Men USA har også en anden, ret så afgørende fordel, nemlig et mindre siloopdelt college- og universitetssystem.
De unge kan græsse rundt, inden de vælger at specialisere sig, om inden for humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, naturvidenskab eller tekniske videnskaber.
I Danmark kan de unge ikke "græsse" på tværs af fakulteter, før det endelige valg (om end RUC er mindre siloopdelt end de øvrige).
En introduktion til datalogi (og såmænd også til psykologi) burde er ellers være relevant for næsten alle studieretninger i dag, og arbejdes der nok med at gøre it-kurset interessant for begge køn, er chancen større for, at kvinder vælger datalogien som speciale. Som det er sket på de amerikanske universiteter og colleges, der har sat ind.
The Beauty and Joy of Computing
Berkeley-universitetet i Californien er blandt dem, der tidligst så potentialet i et bedre introduktionskurset, og i 2014 oversteg antallet af kvindelige studerende på kurset de mandlige.
Berkeley havde ikke alene arbejdet med indholdet, men også med titlen, der skiftede fra navnet "CS39N" til "The Beauty and Joy of Computing" inspireret af en tale, holdt af en kvindelig forsker hos IBM.
En af personerne, der skabte succesen for Berkeley, Dan Garcia, udtrykte behovet for en ændring af titel og indhold således:
"Beauty, joy, passion and awe—all of us in computer science see and feel these things in computing. But we're making a terrible first impression. Traditional introductory courses are syntax heavy, and students struggle as they slog through the details of Java programming. Where's the joy and creativity in that?"
Kvinders foretrukne på Stanford
På Stanford University, der fodrer Silicon Valley med højtuddannede, er der også succes. I 2015 blev Computer Science for første gang det foretrukne studium for kvindelige bachelorstuderende.
I øvrigt ses i USA et overordnet diversitets-initiativ, der omfatter i alt 15 universiteter, og det har navnet Braid Initiative (Building, Recruiting and Inclusion for Diversity).
Bag initiativet står blandt andet rektoren på Harvey Mudd College. En Braid-repræsentant deltager i øvrigt i ITU-konferencen i maj.
Nærmest lykkelige kvinder i nørdland
I Danmark har vi som nævnt nøjedes med masser af ord om behovet for øget diversitet suppleret med en del småinitiativer rettet mod piger i gymnasiet, men intet har battet.
Ej heller mit eget forsøg med bogen "Lykkelig i nørdland - Hvem bygger fremtiden" - en bog, ikke blot dokumenterede de danske kvinders ekstreme fravalg af it- og ingeniørfag, årsag og konsekvenser, men som også portrætterede 12 kvinder, der var svært tilfredse ved at være gået imod strømmen.
Bogen, som flere havde bidraget til, udkom i 2009, og var rettet mod pigernes forældre og lærere, idet alle data tyder på, at pigerne selv allerede i 15-årsalderen er tabt for de "hårde fag".
Håbet var at inspirere pigernes omverden til at tage tidligt fat, men bogsalget viste en særdeles beskeden interesse. (Bogen lever dog stadig, nu til gratis download takket være velvilje fra Gyldendal Business. Kode til download kan fås via mail til business snabela gyldendal.dk).
Også for få mænd
Men der er ikke kun tale om et problem i relation til danske kvinder, for det kniber gevaldigt med interessen også blandt de unge mænd.
De udgør i international sammenhæng for få på datalogi og ingeniørfag, og både i OECD- og i EU-sammenhæng er flere gange påpeget, at Danmark får problemer grundet en "underproduktion" af kandidater inden for tekniske videnskaber (og naturvidenskaber). At dømme efter klagesangene fra erhvervslivet er skaden for længst sket, og der er ingen lysning i sigte.
Mange firmaer har som bekendt outsourcet it-arbejdet til andre lande, og det er ikke blot sket for at spare. Manglen på kompetence herhjemme spiller også en rolle.
Især softwarefirmaer forsøger så på at "importere" dataloger og andre højtuddannede på feltet, men en del politiske initiativer har gjort dette vanskeligere. Oveni lægger sig spørgsmålet om ledsagende familie kan trives med at skille sig ud fra blege Danmark.
Sigende er, at tre af de ganske få virkelig succesrige danske softwarevirksomheder, Tradeshift, Unity Technologies og Sitecore, alle valgte at bruge nogle ord på de politiske initiativer, da de talte på IT-Branchens årsmøde tidligere i marts.
Sigende er også, at væksten i softwarefirmaer med danske rødder typisk er størst udenfor landets grænser - der, hvor ekspertisen findes.
Dette var del I af en serie. I del II gælder det spørgsmålet "Hvad skal vi med kvinder....".