For en 28-årig amerikansk mand svarer det, at være af ”conservative” observans hos it-giganten Google til at være homoseksuel i 1950’erne.
Det er årtiet, hvor den homoseksuelle matematiker Allan Turing, der knækkede tyskernes koder under Anden Verdenskrig, begik selvmord.
Retsvæsenet havde året før givet ham valget mellem fængsel eller kemisk kastraktion, og han var frataget sine statsopgaver med fokus på kryptografi.
1950’erne var også årtiet, hvor homoseksuelle i USA blev sat i fængsel, fyret og udskammet, hvis de da ikke blev forsøgt ”omvendt” via særprægede metoder.
Den 28-årige James Damore har i medier båret en hvid t-shirt med påskriften Goolag, præcist trykt i Google-typografi og farver.
Gulag var Sovjetstyrets frygtede arbejdslejre, hvor 14 millioner mennesker blev indespærret, heriblandt systemkritikere som Alexandr Solzhenitsyn, og hvor mange arbejdede sig til døde.
Hvem hvisker ham disse helt groteske sammenligninger i øret. Eller er det den unge mand selv, der mangler proportionssans?
Berømt grundet fyring
James Damores Twitter-profil hedder @Fired4Truth.
Han er blevet berømt, fordi han blev fyret fra sin post som softwareingeniør i Google, hvor han havde været ansat siden 2013.
Fyringen fulgte en 10 siders lang tekst med kritik af Googles diversitetsprogram og koncernens ”ideologiske ekkorum” – en tekst, der lækkede til omverdenen (Originalen kan ses i artikel hos Motherboard. Han har senere udsendt let ændrede versioner.)
Damores egen baggrund finder vi i faget 'systematic biology,' hvor det gælder matematiske modeller og computermodeller af biologiske komponenter. Så vidt vides er mennesker/køn ikke, hvad han har arbejdet med.
Manden mere end antyder, at Google er videnskabsbenægter, når det gælder kvinder og minoriteter, fordi virksomheden er venstreorienteret – ”left leaning.”
Derfor er diversitetsprogrammet, der skal få flere kvinder, sorte og andre minoriteter i udviklingsskaren og i ledelsen, forfejlet.
Men Google vil ikke høre, og arbejdsmiljøet for dem, der er uenige i prioriteringerne, er forfærdeligt, mener han.
Forkerte personlighedstræk
James Damores argumentation rider på ryggen af en vis forskning om køn og biologi generelt set med henvisning til blandt andet Wikipedia.
Om kvinder fremhæver han for eksempel, at personlige træk, der betegnes som ”neurotism” (bekymring, for stor følsomhed, tendens til angst, stress m.v.) og agreeableness (venlighed, tillidsfuldhed, hjælpsomhed) gør dem mindre egnede til ledelse og systemudvikling end mænd.
Ifølge ham ligger mænds styrke i personlige træk som åbenhed over for nye erfaringer, lige som han nævner konkurrencelyst og ”self sufficiency” – selvtillid, selvtilstrækkelighed.
Den unge mand lægger desuden stor vægt på, at mænds biologi ifølge forskningen gør, at de interesserer sig for ”ting,” mens kvinder interesserer sig for ”mennesker.”
It-systemer ser i hans definition ud til at være isoleret til ”ting,” og ifølge ham skyldes kvinders fravalg af tech-branchen i høj grad biologien.
James Damore har dog givet udtryk for, at de kvindelige udviklere hos Google er ”outliers” – undtagelserne - og lige så velegnede til systemudvikling som mændene. Kvinderne udgør 20 procent af systemudviklerne.
Overliggeren sænket i rekruttering
Hans frygt for, at Google vil rekruttere mindre egnede gør tilsyneladende, at han lægger vægten på kvinder som population – kvinders generelle træk.
Han antyder (uden nogen form for dokumentation), at Google går efter en 50/50 kønsfordeling og betegner en sådan ligelig fordeling som ”bad for business."
Ifølge ham diskriminerer Google mænd - også via diversitetsprogrammerne.
Han har nævnt, at nogle mænd hos Google også kan være ramt af det, han betegner som kvindelige personlighedstræk, så de behøver også at lære at tackle dem.
Endelig slår han i sit notat, men endnu mere i de efterfølgende interviews, på, at de konservativt indstillede systemudviklere hos Google lider under det ”ideologiske ekkorum."
De tør ikke ”træde ud af skabet,” fordi de ved, at de vil blive diskrimineret. De frygter for deres karriere.
Skadet arbejdsmiljø
Damore blev fyret med begrundelsen, at han skadede arbejdsmiljøet hos Google med sine kønsstereotyper.
Men han mener selv, at begrundelsen bare er ”PR”. Spin. Google har bare givet efter for et eksternt pres af hensyn til sit image.
Manden hyldes i højreorienterede kredse inklusive deres medier som en helt – som manden, der vover at fortælle sandheden om kvinder, og hvorfor øget diversitet er et blindspor.
Han er en helt, der satte sandheden så højt, at det kostede ham en fyring. Alt-right bevægelsen har tilmed bebudet en demonstration mod Google.
Stor harme i Danmark
Herhjemme møder han og hans synspunkter stor opbakning i de medierne, der har kigget nærmere på sagen, og overskrifter taler et sigende sprog.
I Berlingske lyder den således: ”Danske forskere bakker fyret ansat op. Googles kønssyn bygger på ideologisk forskning”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Samme holdning går igen i manchetten (under-overskriften), i indledningen og i de første interviews, der er med idrætshistorikeren, professor Hans Bonde samt Henrik Høgh-Olesen, der er professor i evolutionær psykologi.
Begge fremhæver biologiens betydning og antyder at kønsforskere, der siger noget andet, bare ikke kan håndtere bundetheden af biologi.
De vil se mennesket som helt ”fri”.
Informations artikel bærer overskriften: ”Kvinders biologi passer dårligt til jobbet som softwareingeniør. Eller hvad?”.
Manchet og det indledende interview gik i retning af, at kvinders biologi er et problem i relation til it-udvikling, mens Mads Nielsen, leder af Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, drager fakta frem, der sætter spørgsmålstegn ved biologi som hovedforklaring.
I Weekendavisen (OBS. midlertidig link) lyder overskrift på artiklen om fyringen ”Vi binder os på mund og ånd”, sandsynligvis inspireret af P.H.s revyvise fra 1940 ”Man binder os på mund og hånd”, hvor budskabet mellem linjerne gælder tyskernes undertrykkelse af danskerne.
Lone Frank blåstempler
Artiklen er skrevet af videnskabsjournalisten, ph.d. i neurobiologi, Lone Frank, og hun blåstempler Damores brug af videnskab.
Ifølge Lone Frank skyldes kritik af hans skrift bare ”en simpel, men udbredt ideologisk bias”.
Der synes altså i danske medier, som i dansk højrefløjspolitik, at være en stor accept af biologi som forklaringsmodel.
Og de er ikke ene om det.
I Canada ses for eksempel en videnskabsjournalist med samme baggrund som Lone Frank, der er enig.
At Fox News og Breitbart News også er det, er en selvfølge, men også i New York Times ses accept.
Det er fra den tilknyttede, konservative opinionsskribent, David Brooks, der tilmed anbefaler Googles administrerende direktør Sundar Pichai at opsige sit job grundet fyringen.
Jovist, der er masser af kritikere af Googles fyring og diversitetsønske også i USA.
Tendentiøst udvalg
I andre kredse i USA – ikke mindst medier, der ikke er blanke på viden om køn og tech som de brede danske medier er - kritiseres James Damore derimod for at omgås de videnskabelige beviser lemfældigt og for at trække dem længere, end de kan holde og for cherry picking. Han vælger tendentiøst.
Læs for eksempel Economist, der bringer brevet, som Google-stifteren Larry Page ifølge mediet burde have skrevet til James Damore.
Læs Wired, hvor der ses nærmere på holdbarheden af Damores videnskabelige beviser og udvalget af dem. Læs The Verges gennemgang, Vox’s eller Recode’s.
Recode, der blev stiftet af to journalister med Wall Street Journal på CV’et, var vist tidligst ude med sin gennemgang, og overskriften var: ”We have studied gender and STEM for 25 years. The Science doesn’t support the Google Memo.” (STEM lig Science, Technology, Engineering, Mathematics).
Den i mine lægmandsøjne mest solide (og lange) gennemgang kommer fra en ph.d.-studerende ved University of Texas, Erin Giglio, der har en bachelor i psykologi og genetik, og nu har fokus på evolutionær biologi og adfærd.
Giglio har været helt tilbage til de videnskabelig publikationer, og det falder sjældent ud til Damores fordel.
Forsker: Damore overdriver
Jeg vil ikke her repetere alt, hvad de kritiske skribenter skriver, for det bør læses i rette sammenhæng, men dog et pluk fra Wired, der kontaktede psykologen David Schmitt.
Han er en af forskerne bag James Damores ”beviser” i form af kønnede personlighedstræk.
Wired skriver:
”The first-order criticism here is easy: Damore oversells the difference cited in the paper. As Schmitt tells WIRED via email, “These sex differences in neuroticism are not very large, with biological sex perhaps accounting for only 10 percent of the variance.” The other 90 percent, in other words, are the result of individual variation, environment, and upbringing. Citat slut.
Damore ”oversælger” altså hans forskning.
Biologien tæller måske kun for 10 procent af ”neurotism” – det personligheds træk, der ifølge Damore gør det svært for kvinder at klare et ”high stress”-job som systemudvikler.
Ex-Googler: Damore fatter for lidt
En tidligere Google-systemingeniør, Yonatan Zunder, der sprang til en start up-virksomhed, blev citeret bredt for følgende om Damores notat:
(1) Despite speaking very authoritatively, the author does not appear to understand gender.
(2) Perhaps more interestingly, the author does not appear to understand engineering.
(3) And most seriously, the author does not appear to understand the consequences of what he wrote, either for others or himself.
Vedrørende punkt 2 – at Damore ikke forstår engineering - uddyber Zunder ved at fortælle, at grundlæggende set handler systemudvikling om samarbejde. Han skriver:
”Essentially, engineering is all about cooperation, collaboration, and empathy for both your colleagues and your customers. If someone told you that engineering was a field where you could get away with not dealing with people or feelings, then I’m very sorry to tell you that you have been lied to. Solitary work is something that only happens at the most junior levels, and even then it’s only possible because someone senior to you — most likely your manager — has been putting in long hours to build up the social structures in your group that let you focus on code.
All of these traits which the manifesto described as “female” are the core traits which make someone successful at engineering. Anyone can learn how to write code; hell, by the time someone reaches L7 or so, it’s expected that they have an essentially complete mastery of technique.”
Citat slut.
Alt for lidt hensyn til andre
Bortset fra hans påstand om, at enhver kan lære at kode, udtrykker han i høj grad min egen holdning til systemudvikling (om end der kan gøre sig andet gældende, når det gælder visse hard core algoritmer).
Det handler om samarbejde, om at kunne lytte både til kolleger og kunder.
Der er alt for meget, der er udviklet indefra-og-ud, og det gælder både dem, der stiller kravene, og dem, der udvikler.
Alt for meget udvikles uden nok tanker for, at det også gerne skulle være en gevinst for mennesket, der skal anvende systemet.
Der udvikles også ”løsninger, der søger problem” – noget, der syntes vældig smart i udviklerens eget hoved, men som ikke er det, i hvert fald ikke for ret mange andre.
Ligesom der udvikles løsninger, der vitterligt er behov for, men som viser sig for komplicerede i brug til at slå bredt an.
Googles eget produkt, Google + er et af dem.
Ypperlig softwareingeniørkunst, beregnet for alle, men det er endt med at være for google’rne selv og få andre.
En større diversitet i kredsen, der udvikler, og der bestemmer, hvad der skal udvikles, vil oftest være en fordel. Også mod at ”smitte” for eksempel kunstig intelligens med sine køns- og racebias, og det er set i søgemaskiner, oversættelser, software-bots og andre steder.
Grovere kønsdebat
Kønsdebatten vedrørende tech er desværre blevet betændt, men jeg var selv programmør i en anden tidsalder.
Det var på fuldtid fra 1966 til 1973, hvor jeg påbegyndte journaliststudiet, delvist finansieret af fortsat it-arbejde.
Jeg erindrer ikke blandt udviklerne noget clash mellem køn.
Vi var en bredt sammensat skare, alle uden formelle uddannelser på området, andet end de kurser, man fik hos it-leverandørerne selv.
Der fandtes ikke andre ”EDB-kurser” i starten. Datalogien kom først til på universitetsniveau i 1970.
Jeg erindrer mælkemanden, der udviklede sig til en solid programmør.
Jeg erindrer en anden mand, der blev en gudsbenådet troubleshooter og troldmand ud i at få kodet, så programmet fyldte minimalt og kørte lynhurtigt.
Jeg erindrer desuden to superskarpe kvinder, en på min arbejdsplads og en hos en kunde – der begge var en fryd af arbejde sammen med.
Måske var det grundet pionerånden, at de mandlige udviklere på min arbejdsplads ikke så skævt til os kvinder.
Måske var det, fordi kvaliteten af kode den gang var enklere at gennemskue.
Måske var det, fordi tidsånden var en helt anden end i dag, hvor grove angreb på både kvinder og minoriteter er blevet stuerene, og hvor biologi sparkes i hovedet på både kvinder og indvandrere.
Kundens hævn
Selvfølgelig oplevede jeg sexisme, men det var i omverdenen.
En chef hos en kunde i Lyngby, som jeg var udstationeret hos for at udvikle deres bogholderisystem, forsøgte for eksempel jævnligt at komme i bukserne på mig, når de øvrige ansatte var gået.
Hans hævn, fordi det trods hans ihærdige indsat ikke lykkedes, var – efter jeg havde afleveret systemet færdigtestet til tiden – at klage til min arbejdsplads.
Han klagede over mine mødetider, da de havde været ”demoraliserende for firmaets ansatte”.
Manden havde selv nikket ja til tiderne, da det var min betingelse for at acceptere en alt for kort tid til udviklingsarbejdet.
Der var også kunder, der – når jeg havde et mandligt ”føl” med ud på en opgave - opfattede ham som bossen, men alt det løste sig altid hurtigt, og sådanne foreteelser kendes også uden for techbranchen.
Så ja, for mig var det en lykkelig tid i ”nørdland”, og den medvirkede til, at jeg har brugt mange år til at få andre kvinder interesseret. Men i dag?
Grumt mønster – bør jeg undskylde?
Når jeg læser Google-kritikernes lange tekst oven på, at jeg i længere tid har læst artikler om en slem sexisme i techbranchens højborg, Silicon Valley, bekymres jeg.
Jeg har også set spor af tendensen herhjemme, ikke mindst i kommentarspor.
Jeg ved desuden, at der lige nu er en kvindelig it-ekspert, der undlader at skrive om Damore-sagen af frygt at få en vognfuld skidtspande i hovedet.
Det er sket før, de få gange hun har skrevet om køn, og hun er ikke masochist.
Galgenhumoristisk får jeg trang til at fyre en masse undskyldninger afsted: Undskyld, kvinde. Undskyld mit mangeårige pres for at få dig til at interessere dig mere for it-udvikling og ingeniørarbejde.
Undskyld, at jeg ikke respekterede din uvillighed til at arbejde med andet end mennesker og kultur. Undskyld, at jeg ikke tænkte nok i din biologi, din uegnethed.
Undskyld også it-selskaber og it-afdelinger.
Tænk, at jeg ville prakke jer mennesker på, som er for følsomme og så gerne vil accepteres, at de er alt for venlige. I er bedre rustet med mænd, der strutter af selvtillid.
Og undskyld til Gyldendal.
Jeg burde aldrig have presset jer til i 2009 at udgive bogen, der skulle lede flere kvinder i retning af datalogi og ingeniørfag. Undskyld for bogen ”Lykkelig i nørdland.
Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, som påvirker pigernes studievalg”.
Undskyld oveni, at den ikke var fyldt til randen med biologi, men fortrinsvis den forkerte forskning om årsager til fravalg, og ikke mindst de ubevidste fordomme hos forældre, pigerne selv, uddannelsessystemet og medierne.
Selvopfyldende bias i relation til, hvad piger kan og tør, hævdede bogen.
Men selvfølgelig undskylder jeg ikke en skid.
Jeg vil stadig til enhver tid mene, at flere dygtige kvinder på it-området er en gevinst for alle, inklusive de mandlige udviklere.
Forkert anbefaling?
Men. Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt det er moralsk rigtigt for mig at lokke flere kvinder til at gå i den retning, hvis arbejdsmiljøet går den gale vej.
Jeg har jo også i et medie set antydet, at netop tech-miljøet kan være mere giftigt, end hvad der ses i andre mandsdominerede brancher.
Det er ellers en god retning af gå, også for en kvinde, for man kan sammen med andre gøre en enorm forskel.
Det er heller ikke at kimse af, at man kan få den magt, der ligger i at være blandt de for få, der kan noget meget, meget eftertragtet.
Ej heller er det at kimse af at få en høj løn, der nu en gang gør livet lidt lettere, end hvis man er afhængig af et skaffedyrs indtægt, eller hvis man kratter på døren som nummer 450 i køen, når et forlag slår et vikariat op.
Og skilsmisse rammer hver anden.
Positive, dygtige stiftere
Jeg kender stiftere af succesrige yngre danske it-selskaber, der af hele hjertet ønsker større diversitet for at det skal gå selskabet endnu bedre.
Men jeg hører også masser af, hvad jeg vil kalde skåltaler vedrørende værdien af diversitet.
Pæne ord, der passer til det Corporate Social Responsibility-image, man ønsker sig, men som ikke reflekteres i handling.
Så der er ingen konsensus, og der er modstand. Lige som hos Google-kritikeren, James Damore.
Han giver som nævnt udtryk for, at Googles interesse i øget diversitet har meget at gøre med at firmaet er venstreorienteret.
Selskabet ignorerer videnskaben – er ”blind” hvad angår IQ og kønsforskelle, altså er på gal grund, hvad angår diversitetsstrategierne, i hvert fald hvad angår kvinder.
Problemer, han ser i relation til diversiteten, hvad gælder sorte og andre minoriteter, går han slet ikke i detaljer med, om end nogle medier mener at se velfriserede stikpiller.
Men ledelsen af Google er altså ikke begavet nok, hjernevasket af politisk korrekthed på venstrefløjen, inklusive aversion mod ”conservatives”.
Mange enige hos Google
Teksten derom havde han oprindeligt lagt ud på det interne net, idet Google opfordrer til at de ansatte ytrer sig frit og deler synspunkter. Og ifølge Damore erklærede mange sig enige med ham.
Over for Business Insider oplyser Damore tilmed, at et af hans formål var, at ”empower” kvinder, gøre dem stærkere, ved at fjerne stereotypen om kvinder som ofre.
Han tilkendegav, at nogle Google-kvinder da også havde takket ham, og det er jeg sikker på er sandt. Kvinder er forskellige, og nogen observerer ingen benspænd.
Damore mener ikke, at han blev fyret for at have skadet arbejdsmiljøet med sine kønsstereotyper, men blot fordi Google ville tækkes en venstreorienteret omverden.
”Hemmeligt” møde
Ifølge Damore gør diversitetsprogrammerne mere skade end gavn, og han var blevet forfærdet over, hvad han hørte på et tophemmeligt diversitetsmøde.
Det viste sig ikke at være hemmeligt. Det forudsatte blot, at man tilmeldte sig forinden.
Hvad han blev forfærdet over, har han ikke dokumenteret, så der foreligger kun Googles officielle diversitetsmateriale på nettet. Noget, som ingen har taget anstød af, så vidt jeg kan se.
Google lægger ifølge ham vægten for bias – på ikke mindst de ubevidste fordomme. Google tror for meget på, at det er ”sociale konstruktioner”, der stiller sig i vejen for diversitet.
James Damore selv går fuldt ud ind for diversitet. ”I value diversity and inclusion”, indleder han med, og budskabet gentages mange gange af ham, og citeres af dem, der erklærer ham for at være offer, som bevis for, at han vitterligt går ind for diversitet.
Jeg elsker kvinder, men..
Mig får det til at tænke på alle de gange, jeg hører udsagn som ”Jeg elsker kvinder, men…”, og ”jeg har skam ikke noget mod muslimer, men…”
Det ledsages altid af en grov kritik rettet mod hunkønsvæsener henholdsvis muslimer.
Længden af hans tekst reflekterer for mig, at det kræver mange ord at forsyne halvtomme tønder med det lag af bladguld, der betager de enige, og blænder dem, som ikke er vant til at gennemskue retorikken i den mere trænede del af kvindenedgørelsen.
Løj om ph.d.
Men som nævnt synes holdningen herhjemme, at være mere positiv end i USA.
Så positiv, at ingen af medierne har nævnt, at den 28-årige Damore på LinkedIn smykkede sig med falske fjer på uddannelsesfronten, en ph.d. Den har han ikke.
Det var ellers en sikker vej til kritisk omtale herhjemme. Inger Støjberg, Stein Bagger og Asger Jensby f.eks. kan tale med om det. Museumsdirektør Anna Castberg blev fyret af samme årsag.
Ingen brede danske medier synes heller at have nævnt hans syrede sammenligning mellem Google og Gulag.
Arbejdspladsen er ellers berømt for høje lønninger, bonusser, luksuriøs sundhedsforsikring og ekstremt mange andre frynsegoder, inklusive at alle dagens måltider er gratis, fra morgenmad til aftensmad. Og intet forhindrer folk, der ikke kan lide lugten i bageriet, i at skride.
Forkert fyring
Burde Google have haft højt nok til loftet til at beholde en dygtig mand, selv om han beskylder ledelsen for det ene og det andet?
Skulle Google have beholdt en mand, som ikke ser mange positive træk hos kvinder i relation til systemudvikling og ledelse?
En mand som pryder sig med en ph.d. han ikke har, som det sidenhen har vist sig, vælger at se ligheder mellem Google og Gulag samt 1950’ernes forfølgelse af homoseksuelle?
Der er dem, der siger ja. Det var forkert at fyre manden.
Individuel ytringsfrihed går foran alt, inklusive den mulige effekt af det sagte på arbejdsmiljøet. Der er også dem, der ser politisk forfølgelse i fyringen, for ”manden taler jo sandt”.
Jeg hører ikke blandt dem, men havde han været helt uundværlig, et geni, så måske ”ja” til at fyringen var forkert (jovist, jeg er dobbeltmoralsk).
Google kunne have sat ham i sit eget lille aflukke, hvor han kunne arbejde på projekter, der ikke fordrede samarbejde - hvis sådanne findes.
At sammensætte et team blot efter politisk overbevisning – den holder ikke.
Afskedigelser over langt mindre
Men hobevis af folk er fyret for langt, langt mindre. Ikke mindst gummibetegnelsen ”samarbejdsvanskeligheder” har de fleste vel hørt om.
Den har jeg selv prøvet, og det var i forbindelse med en strid om formålet med et usability lab, et center til test af brugervenlighed, som jeg med den administrerende direktørs støtte havde skaffet til huse hos KMD trods en vis modstand i direktionen.
Jeg ”vandt”, men prisen for at en vicedirektør ikke skulle miste ansigt, var min fyring. Men o.k.
Jeg er ikke den smidigste, da jeg ikke er overbevist om, at visdom nødvendigvis følger en fin titel.
Jeg har imidlertid også oplevet, hvorledes et arbejdsmiljø var tæt på at blive ødelagt, fordi der ikke i tide blev grebet ind mod en, der mente, at han var klogere end andre, ikke mindst kvinder.
En kvinde nåede at flygte fra arbejdspladsen, og jeg var selv på nippet, inden han blev fyret, efter han også på et tidspunkt var så dum at lange ud efter chefen.
Men skaden var sket. Chefen havde ikke lyttet i tide. Vores tillid til chefens dømmekraft var ridset.
Arbejdsmiljøet hos Google
Prøv at tænke på arbejdsmiljøet hos Google.
Damore har fortalt, at mange andre hos Google er enige med ham i, at Google af diversitetshensyn vil sænke overliggeren, så firmaet ikke længere nødvendigvis ansætter de bedste.
Kvinden, der netop er ansat i Team A – hvilke tanker har de andre i teamet.
Var hun vitterligt bedste ansøger, eller bare ansat grundet sit køn?
Den sorte systemudvikler, der ansættes om to måneder i Team B? Og hvad med hende, der skulle samarbejde på et system med Damore eller interviewes af ham til en ledig stilling? Trygt?
Forskellig kvindebiologi?
Vedrørende biologi, er det på sin plads at huske, at i Indien er andelen af kvinder, der læser bachelor i computer science på over 40 procent, og noget lignende synes at gælde i Mexico.
I Malaysia, Kina, Japan og Sydkorea er kvinder også godt repræsenteret.
I midten af 1980’erne var over en tredjedel af dem, der læste datalogi i USA, kvinder, og herhjemme var der 25 procent kvinder, da landets første datalogiske institut blev oprettet i 1970 på Københavns Universitet.
I det seneste tiår har tallet for kvindelige datalogistuderende herhjemme ligget på seks-ni procent, og p.t. ligger det i USA på 16 procent.
Der er masser af ting, der gør sig gældende, og de kan læses via nogle af de medier, jeg allerede har givet links til.
Uddannelsesvalg i OECD
Det handler om helvedes meget, inklusive et lands økonomi.
Det fremgik af to sociologiprofessorers kig i 2015 på uddannelsesvalg i OECD.
Konklusionen var: Jo rigere et land er, jo mere frit valg, der er på uddannelseshylderne, og jo mere der tales om selvrealisering, jo mere vælger kvinder kvindestereotypiske uddannelser, der ofte leder til relativt lav løn.
Det tæller garanteret også, hvor stort sikkerhedsnet, der er spændt ud under folk i de pågældende lande, og det handler om historie. I Sverige er der for eksempel mere tradition for højteknologi end i Danmark - og dermed status og nysgerrighed.
Danmark ligger desværre meget lavt, hvad angår kvinders interesse for datalogi og softwareudvikling – måske lavere end noget andet vestligt land.
Kommer der meget mere omtale af, at det egner kvinder sig bare ikke til, så skal det nok forblive sådan.
I forvejen har danske medier sunget for flittigt med på sangen om, at piger er dummere end drenge, selv det ikke stemmer, jævnfør størstedelen af IQ-forskningen.
Damores fremtid
Fremtiden for Google og for den unge mand, James Damore?
Jeg er sikker på, at Google får kigget nærmere på sine diversitetskurser, så der for eksempel åbnes for mænd med personlighedstræk, der minder om kvinders.
Vedrørende den med, at ansatte er bange for at springe ud som ”conservative”… mon ikke de fleste har gjort det som følge af Damore-sagen? Ellers må Google hjælpe dem. Gøre dem trygge.
Damore har jo eftertragtet ekspertise, men han kan få svært ved at få et lignende job hos de andre toneangivende tech-firmaer.
Populært er det sjældent med nogen, der offentligt nedgør en arbejdsgiver, nogen, der bruger groteske overdrivelser om arbejdspladsforhold, nogen som - i en tid, hvor diversitet står i høj kurs i tech-firmaer - argumenterer mod, hvad der gøres.
Men mon ikke han allerede har fået en del gode jobtilbud fra arbejdspladser, der giver ham ret? Julian Assange har også allerede tilbudt ham et job.
I et interview fortæller Damore dog, at udviklerkarrieren udskiftes med en karriere, der går på at fortælle folk mere om disse ting, og der er garanteret aftagere af både foredrag og klummer.
Lige for står dog en beslutning om, hvorvidt han skal deltage i demonstrationen arrangeret af alt-right rettet mod Google.
”Jeg er ikke alt-right”, siger han til CNN. ”Jeg er centrist”.
PS: Bogen ”Lykkelig i nørdland”, der rummer henvisninger til forskning ikke mindst i ubevidste bias, der spænder ben, kan downloades gratis hos Gyldendal. Send en mail til business@Gyldendal.dk. Jeg kan desuden anbefale bogen ”Bridging the Gender Gap”, udgivet på Oxford University Presse, medforfattet af Dr. Lynn Roseberry, tidligere CBS. Et helt kapitel er viet til et kritisk syn på forskningen i køn.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
En opfordring fra redaktionen: Når debatten handler om køn kan tonen i kommentarfeltet hurtigt blive unødig barsk.
Vi opfordrer derfor til en debat i en ordentlig tone - og henviser i øvrigt til vores generelle debatregler. Overtrædelse vil medføre sletning og i yderste fald permanent udelukkelse. Vi har et af nettets bedste kommentarspor - lad os holde fast i det.