Artikel top billede

Efter flere års medvind til Microsofts Office 365: Nu melder IBM klart ud om fremtiden for Notes og Domino

IBM melder klart ud om fremtiden for Notes og Domino, der i de seneste år har haft det svært i kampen mod især Microsofts løsninger.

IBM's Domino og Notes lever og har det godt - og der er ingen planer om at udfase produkterne.

Sådan lyder den klare melding fra Ed Brill, vice president i afdelingen for IBM Collaboration Solutions, i et blogindlæg, efter at it-giganten netop har afholdt konferencen IBM Connect 2017.

"På IBM Connect 2017 var det vigtigt for os at understrege vores commitment til IBM Domino som en applikations- og mail-platform, der fortsætter med at være relevant og opdateret med moderne teknologier," skriver han.

læs også: Dansk top-virksomhed dropper Notes: Satser på cloud til 2.450 medarbejdere

Notes og Domino har efterhånden 30 år på bagen, men selvom ikke mindst Microsoft i de senere år har nuppet Notes-kunder, har IBM ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen.  

Forlænger supporten

Ed Brill fremhæver en række annonceringer fra IBM's side, der viser, at der stadig er en klar roadmap og dermed fremtid for Domino og Notes.

Det drejer sig blandt andet om udvidet support.

Notes/Domimo 9.0 blev sendt på markedet i 2013, og med IBM's normale support-model på fem år ville det betyde, at den almindelige kunne være ophørt i 2018.

"Men vi ved, hvor vigtige disse produkter er for jeres forretning, og vi fortsætter med at investere i funktionalitet."

"For IBM Notes/Domino 9.0 har vi annonceret, at produkt-supporten vil blive udvidet til mindst 2021 og den udvidede support til mindst 2024," skriver Ed Brill til kunderne.

Glem alt om en slutdato

Herefter kommer IBM-topchefen i blogindlægget med en ganske utvetydig melding, der nok skal ses i lyset af, at Microsofts Office 365 med både mail- og samarbejdsløsninger i de senere år har stjålet meget af rampelyset:

"Der er ikke planlagt "end of life" for Notes og Domino, og vi vil fortsætte med at opdatere tidslinjen for support baseret på fremtidige releases og krav fra markedet."

IBM har da også over de senere år leveret nye funktioner og teknologier til Notes/Domino - senest kom der en feature pack 8 til platformen i starten af marts.

"Med disse planer og spændende feature packs i pipelinen vil investeringer i Notes/Domino fortsætte med at gavne jeres organisationer i mange år frem," lyder beskeden videre fra Ed Brill og IBM.

Selvom IBM altså ikke lægger skjul på, at Domino/Notes er en platform, der vil blive investeret i i mange år frem, er det svært at ignorere, at IBM's løsning i de senere år har haft det svært ikke mindst i konkurrencen med Office 365 fra Microsoft.

Her i Danmark har talrige kommuner og store virksomheder skiftet fra IBM til Microsoft.

Der er dog stadig en del Domino/Notes-kunder både her i Danmark og ikke mindst på internationalt plan.

Læs også:

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 ansatte

Kæmpe Microsoft-opgradering i kommune: Skifter til Windows 10, Office 365, Outlook og Skype

Mød IBM's Verse: Email-løsningen der skal stoppe kaos i indbakken

It-direktør dropper Lotus Notes til 50.000 brugere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere