Computerfejl lammer flytrafik

En edb-fejl i det kontrolcenter, som styrer flytrafikken i det britiske luftrum, betød, at de fleste flyafgange i Storbritannien blev aflyst torsdag morgen. Det britiske kontrolcenter, som har kostet knap tre milliarder kroner, blev forsinket næsten fem år inden åbningen i 2002 på grund af problemer med it-systemerne.

En computerfejl betød torsdag morgen, at flytrafikken i store dele af Storbritannien stod stille, og tusindvis af passagerer strandede i lufthavnene.

Alene i Heathrow-lufthavnen ved London, som er en af Europas travleste, blev alle fly holdt på jorden i over en time, før trafikken kunne genoptages, skriver CNN's onlinetjeneste.

En computerfejl i det nationale kontrolcenter, som styrer flytrafikken i det britiske luftrum, var skyld i afbrydelsen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters skulle kontrolcenterets computere igen fungere normalt.

- Alle systemer er oppe igen. Det var et problem med det system, som håndterer oplysningerne om flyene. Vi undersøger sagen nu, men det var ikke sabotage, siger Adrian Yalland, talsmand for National Air Traffic Services, til Reuters.

Kontrolcenter forsinket fem år

Det er altså endnu ikke offentliggjort, præcis hvilken fejl der var skyld i, at flyvelederne var nødt til at holde flyene på jorden, men ifølge CNN er det ikke første gang, det nationale britiske kontrolcenter har it-problemer.

Centeret, som har kostet knap tre milliarder kroner, blev først åbnet efter fem års forsinkelse i 2002, netop på grund af problemer med it-systemerne.

Flyvelederne havde vanskeligt ved at aflæse data om flyenes højde, hastighed og destination korrekt fra skærmene, så de i mindst ét tilfælde fik byttet om på eksempelvis Glasgow i Skotland og Cardiff i Wales, skriver CNN.

Ifølge BBC var der i torsdagens tilfælde ikke problemer med de systemer, som holder flyene adskilt i luften og dermed ingen trussel mod sikkerheden.

- Vi holdt flyene på jorden, fordi det blot ville forværre problemerne, hvis vi fik flere fly i luften, end dem, der allerede var, siger Adrian Yalland fra National Air Traffic Services til BBC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere