35 meter nede i et hul i Halmtorvet nær Københavns Hovedbanegård står it-chef Martin Lauritsen iført hvid hjelm, gul refleksjakke og sorte sikkerhedssko og lufter sit syn på den kommende EU-persondataforordning.
"Det ville være fedt, hvis persondataforordningen bare var kommet et halvt år senere," siger han med henvisning til EU-persondatalovgivningen, der træder i kraft i maj 2018.
For et halvt år senere - i udgangen af 2018 - er Martin Lauritsens arbejde som it-chef hos Copenhagen Metro Team færdigt.
Dermed ville den tunge EU-lovgivning med medarbejdernes CPR-numre og kontooplysninger til udbetaling af løn ikke være hans bord længere.
Hernede i hullet virker EU og alle persondataregler dog ret langt væk.
Efter en dags kedeligt regnvejr over hovedstaden lugter her af våd jord og varmt metal fra svejsninger.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og andre pinger har tidligere på dagen har været forbi for at se Copenhagen Metro Teams to store boremaskiner bane sig vej gennem den sidste forhindring i at forbinde Københavns Metros Cityrings 15,5 kilometer tunnelrør med hinanden.
Projektet med Metroens Cityring til en værdi af godt 21 milliarder kroner bliver af Metroselskabet - ikke uden vis stolthed - kaldt det største anlægsarbejde i København, siden Kong Christian den Fjerde byggede Christianshavn på sandbanker mellem Sjælland og Amager i 1600-tallet.
Historiens vingesus i hullet
Selvom it-chef Martin Lauritsen står med historiens vingesus over sig i hullet ved hovedbanegården, er han på mange måder en helt almindelig it-chef på en helt ualmindelig arbejdsplads, der også skal have styr på EU-lovgivningen.
"Jeg tror generelt ikke, at vi er så anderledes end mange andre it-afdelinger. Men det giver selvfølgelig nogle andre rutiner, når vi skal rundt og servicere så mange byggepladser med folk fra hele Europa, "siger Martin Lauritsen til Computerworld godt 35 meter nede i den københavnske undergrund.
Han har en fortid som uddannet farvehandler og er siden selvlært it-konsulent hos blandt andre Københavns Kommune.
Så omstillingsparathed har været et grundvilkår for den 48-årige it-chef fra begyndelsen af it-karrieren, der tog sin begyndelse i slutlingen af 1990'erne.
Hvert minut koster penge
Ikke færre end 22 Metro-byggepladser til de 17 kommende Cityring-stationer rundt omkring i København skal Martin Lauritsen og hans lille it-afdeling på i alt tre personer holde i luften på it-fronten.
De sørger blandt andet for, at tunge AutoCAD-tegninger kan komme fra arkitekterne i Copenhagen Metro Teams hovedkvarter i Ørestaden ud til knap 50 printere og 150 bærbare computere på byggepladserne via 50 Mbit-fiberforbindelser.
"Ind i mellem skal vi være kreative i en fart, fordi hver dag, hver time og hvert minut koster mange penge. Så nytter det altså ikke noget, at vi først skal have et grundkursus i at bygge it-infrastruktur," siger Martin Lauritsen nede i hullet, der en dag bliver til Københavns Hovedbanegårds Metrostation.
Det sker, når Copenhagen Metro Team er færdig med gravearbejdet og opbygningen af stationer, så det om godt to års tid kan overdrage det hele til kunden, som er Metroselskabet ejet af Københavns og Frederiksberg Kommune samt den danske stat.
"Hele vores it-infrastruktur er jo bygget op fra bunden, og alt - inklusiv mig selv - forsvinder jo, når vi er færdige med projektet i slutningen af 2018, hvorefter der kører en masse tog-tests frem mod åbningen af Cityringen i midten af 2019," siger Martin Lauritsen.
En radio skratter på italiensk et sted i baggrunden, og minder os om, at vi befinder os på en international arbejdsplads midt i hjertet og under huden i København.
Leasing, koordinering og internet
Martin Lauritsen startede som it-chef for Copenhagen Metro Team i sommeren 2011 efter kort betænkningstid. Jobbet lød simpelthen for spændende til at sige nej, forklarer han.
"Jeg startede it-afdelingen alene op. Da vi et halvt år senere skulle flytte til nye lokaler fik hjælp af en konsulent fra Atea i nogle måneder. I takt med, at der kom flere byggepladser til og kompleksiteten steg, har jeg fået flere medarbejdere i afdelingen," forklarer han om begyndelsen på Metrobyggeriet for knap seks år siden.
"Fra starten af handlede det om at turde tage beslutninger, for jeg var kun lige startet, før folk efterlyste servere, og vi skulle have dimensioneret SAN'et i hovedkvarteret til at rumme alle arkitekttegningerne," siger Martin Lauritsen om nogle af de indledende opgaver.
I dag fremhæver han, at de største udfordringer har været at sammensætte den rette indkøbsliste og leasing-liste, hvor eksempelvis 95 procent af al hardwaren er købt eller leaset hos Atea.
Listen består blandt andet af servere, UPS-strømforbindelser, printere på byggepladserne, adgangskontrolsystemer til metro-tunnelerne og routere til at binde alle medarbejderne sammen med over internettet. Dertil har han skullet stå for køb af de hårdføre mobiltelefoner, der kan tåle lidt af hvert.
Martin Lauritsen sidder i løbet af en arbejdsuge halvdelen af tiden på sin pind i hovedkvarteret i Ørestaden, er rundt på flere byggepladser og så til en del koordineringsmøder med it-leverandørerne.
"Alt, hvad jeg skal have etableret og sørget for af udstyr, er som oftest leaset på tre- til femårige aftaler, så her mod slutningen skal jeg have godt styr på leverandør-aftalerne, som skal times til at løbe ud på det rigtige tidspunkt," forklarer Martin Lauritsen.
"Jeg kan jo heller ikke bare sige, at vi skal have en internetforbindelse til en adresse, da vi jo består af byggepladser. Så her må jeg jo etablere forbindelser der, hvor det giver bedst mening i forhold til placering af mandskabsskure og TDC-knudepunkter. Eller etablere radiosignaler, der kan skabe internetforbindelser mellem de forskellige byggepladser," siger han.
(artiklen fortsætter efter billedet)
Sikkerhed frem for alt
Udover leasingaftaler, indkøb, koordinering og den daglige it-drift af alle hovedstadens metrobyggepladser kommer hele sikkerhedslaget ovenpå.
For Martin Lauritsen skal eksempelvis sørge for, at printerne ude på byggepladserne er sikret mod, at en udefrakommende industrispion sætter et USB-stik i en printer og malker den for arkitekttegninger.
Samtidig har han sørget for DNS-overvågning, beskyttelse af pc'erne med antivirus-software og andre sikkerhedstiltag, så hverken hackere eller hærværksfolk kan forhindre it-infrastrukturen i at køre på skinner.
"Vi udvikler ikke særligt meget, selv om vi da godt kan programmere et script hist og her, men der er meget udstyr, der skal konfigureres og gøres sikkert. Det er ekstremt vigtigt i et projekt som dette," forklarer it-chefen fra Copenhagen Metro Team til Computerworld.
Også på en lang række andre områder er sikkerhed alfa og omega, da Martin Lauritsen og hans kolleger hver dag bevæger sig rundt i miljøer med tonstunge boremaskiner langt nede under hovedstadens asfalt.
Blandt andet står han også for driften af byggepladsernes adgangskontrolsystem sammen med system-leverandøren, hvor Metrobyggeriets vagter sørger for at få skannet alle borebisser og besøgende ind og ud, når de kommer og forlader byggepladserne.
På den måde kan Copenhagen Metro Team altid holde øje med, hvor mange folk, der er nede på de kommende Metro-stationer og inde i selve tunnelrørene i tilfælde af en evakueringssituation, som der heldigvis ikke har været brug for.
Ringen slutter
Udover støjklager fra naboerne til metrobyggerierne fortæller Martin Lauritsen, at projektet stort set har kørt snorlige fra begyndelsen.
Han har selv personligt kun få gange oplevet, at en fiberforbindelse er blevet kørt eller gravet over, så han på kort tid skulle have etableret en erstatning.
"Når den slags sker, bliver jeg ringet op på alle tider af døgnet, og det er vist kun sket tre eller fire gange på seks år," siger han til Computerworld.
Nu ser han frem til, at ringen slutter lige så godt, som projektet har kørt i de senere år. Også selvom det betyder, at han i det sidste halve år skal sætte sig grundigt ind i EU's kommende persondataforordning.
"Dette her projekt giver en vis stolthed, når jeg om få år kan køre i metroen med min familie og sige, at dette her har jeg været med til at bygge," siger Martin Lauritsen, inden vi kravler opad hullet og ud i den københavnske vinterregn igen.
Læs også:
Gigantisk dansk it-projekt ramt af problemer: Bliver forsinket i to år
Danske elbils-iværksættere vil samarbejde med DSB: Alle privatbiler skal sparkes ud af København