Københavns Kommune vil gerne have lov at levere gratis Wi-Fi til alle borgere, turister og gæster. Men det synes telebranchen bestemt ikke om. Der er allerede et mobilt internet og en forretning, som dækker behovet, er argumentet. Det kan du læse mere om her og her.
Men hvor godt virker det mobile internet i København og omegn egentlig?
Det spiller simpelthen max. Så kort kan det siges. Jeg kan i hvert fald ikke pege på et eneste sted på min tur i fredags gennem centrum af København og nordpå mod Helsingør, hvor forbindelsen til nettet blev langsom eller ligefrem forsvandt.
Meget overraskende, for især turen nordpå med Kystbanen har tidligere været plaget af mobilhuller, især omkring Vedbæk og Rungsted.
Måske har jeg bare været lidt heldig med togturen nordpå, for da jeg kørte retur, smuttede forbindelsen faktisk meget kortvarigt fire gange: Ved Nivå, ved Rungsted og ved Vedbæk station og så i tunnelen mellem Nørreport og Vesterport.
Topkarakter trods alt
Alligevel vil jeg give det mobile internet en topkarakter, alt taget i betragtning. Som en glad Sonos-bruger kan jeg bevæge mig ud i virkeligheden og tage den sømløse oplevelse af adgang til alverdens musik alle vegne med mig, som streaming har vænnet mig til hjemme i privaten. Og samtidig kan jeg surfe løs, som var jeg koblet på mit eget Wi-Fi.
Anyway.
Jeg begyndte dagen i Sundby på Amager med at tænde for min Samsung Galaxy IIIS 4G - dog kun med et 3G-abonnement - og familiens Nexus 7 af første aftapning. Telefonen koblede jeg fra vores trådløse netværk, og siden sørgede TDC for at holde mig online, stort set så længe jeg bad om det. Fra 9.30 til 12.00 og igen fra 14.00 til 16.30.
I alt blev det til et dataforbrug på 148 mb, viser en efterfølgende opgørelse fra teleselskabet.
Jazz på hele vejen
Som det første startede jeg min TuneIn-app og fandt min yndlingsstation fra USA, jazzradio.com. Og den spillede lige siden.
Med smooth jazz i ørene gik jeg til Sundby Metrostation. På vejen købte jeg en billet med app'en mobilbilletter (som i parentes bemærket er knap så velfungerende - jeg var tæt på at få en bøde, fordi app'en i første omgang viste den indkøbte billet forkert på skærmen).
Efter ti minutter i Metroen nåede jeg til Kongens Nytorv ... stadig med masser af jazz i ørerne og fuld skrue på browseren. Og billet-app'en kørende.
Turisterne kan bare surfe løs
Turen op ad Strøget mod Rådhuspladsen, hvor forretningerne så småt var ved at åbne, gik tilsvarende uproblematisk. For at stresse båndbredden tog jeg nogle billeder med telefonen, som jeg uploadede til Dropbox, samtidig med at jeg hørte musik og surfede løs ... ingen problemer.
Heller ikke en tur ind i stormagasinet Illums' stueetage tog pippet fra forbindelsen.
Turisterne kan bare surfe løs
Men hvad gør turisterne så, hvis de ikke vil betale for dyr roaming, men stadig gerne vil udnytte deres smartphones til det yderste. Ikke det store problem, viser det sig. I hvert fald er der hjælp at hente hos teleselskaberne butikker.
Hos Telia på Nytorv fortæller Manar, at de hjælper masser af turister med at komme på på det mobile internet. Et simkort med adgang til en gigabyte koster 49 kroner, og tre gigabyte koster 99 kroner. Vel ikke nogen herregård for nogen turist, tænker jeg.
Jongleren med Sim-kort
Et problem er dog, at simkortet skal ind i telefonen og erstatte turistens eget - og så er turistens telefonnummer inaktivt, så længe han surfer. Et andet problem er, at løsningen ikke tilbydes til nanosimkort, som er den type, der bruges i Apple iPhone.
Men så må iPhone-ejeren bare bevæge sig sammen med mig længere op ad Strøget, hvor kaffestedet Baresso holder til. Her er der gratis Wi-Fi i rigelige mængder leveret af britiske The Cloud, som leverer tilsvarende tjenester mange steder i Europa og Skandinavien. Også ved skisportsstedet Trysil i Norge, for eksempel.
Gratis Wi-Fi for en kop kaffe eller en pils fås i øvrigt mange steder på min tur mod Rådhuspladsen.
På selve pladsen er der fortsat fuld smæk på netadgangen, og sådan fortsætter det ind på Hovedbanegården, ned i toget til Helsingør og hele vejen op til færgelejet, hvor jeg skal med færgen til Helsingborg for at prøve det gratis Wi-Fi-netværk, som kommunen der har etableret. Men det er en anden historie, som vi vender tilbage til.
Hvad skal vi dog med kommunalt Wi-Fi?
Tilbage står som nævnt et indtryk af et mobilt internet, som fungerer aldeles udmærket. Retfærdigvis skal det jo nævnes, at min tur ikke foregik midt i turistsæsonen, hvor presset på mobilnet og øvrige forbindelser må formodes at være maksimalt. Men på en almindelig fredag står det mobile internet distancen i København.
Set i det lys virker det omsonst, at netop Københavns Kommune vil etablere sit eget Wi-Fi-netværk. Borgerne i byen har adgang til et aldeles glimrende mobilt internet, og det samme har turister og gæster, uden at de bliver flået af høje roamingafgifter. De skal bare arbejde lidt for sagen.
Hvorfor ikke bare gøre som i Seoul?
Og det er måske kerneproblematikken. Det er bøvlet at skulle hive sit simkort ud og erstatte det med et med data-adgang. Det er irriterende, at man skal drikke en kop kaffe for at få lidt Wi-Fi. Hvorfor har teleselskaberne ikke bare etableret et Wi-Fi-net i hele byen inklusiv Metro og øvrige offentlige transportmidler, som man kan købe sig adgang til én gang for alle? Det fungerer glimrende i storbyer som Seoul.
Måske fordi hele diskussionen snart bliver ligegyldig. Svenske og norske turister, som vi jo har rigtig mange af i Danmark, har ikke sjældent gratis netadgang i hele norden inkluderet i deres - ret dyre - abonnementer. Samtidig er dataroamingpriserne inden for EU på vej ned, så hvad er problemet?
Hvis det handler om, at kommunalpolitikere i København af princip vil stille digital infrastruktruktur til rådighed for alle borgere på linje med veje og busforbindelser, forekommer det som en mere fremkommelig vej at tilbyde borgerne et internet-tillæg eller -fradrag på skattebilletten, og så lade resten være op til teleselskaberne eller andre udbydere af adgang til internettet. For infrastrukturen er der allerede.
