Artikel top billede

Arkivfoto: Jens Hasse/Chili foto (Foto: JH Jens Hasse)

Her er årsagen: Fejlramt router standsede tog-trafikken på hele Sjælland

En router gik fredag formiddag ned hos BaneDanmark, hvilket betød, at samtlige tog på Sjælland holdt stille i flere timer.

Siden fredag formiddag har DSB's tog holdt stille på Sjælland, og de begyndte først ved middagstid så småt at rulle igen.

DSB er dog ikke direkte impliceret i nedbruddet, som har ramt tusindvis af rejsende op til weekenden.

For det store tog-koks skyldtes en fejl på en BaneDanmark-router, der er placeret ved Kalvebod Brygge i København, fortæller BaneDanmark til Computerworld.

"Alarmen gik lidt i klokken 10:00, og så fik vi sendt en tekniker afsted. Teknikeren fik lokaliseret den fejlramte router. Herefter blev en ny router konfigureret. Det tog noget tid, og så var vi oppe at køre igen lige over middag," forklarer teknisk direktør i BaneDanmark, Søren Boysen, til Computerworld.

Han forklarer, at BaneDanmark sendte folk ud på de stationer, hvor opgaver som signal- og sporskifte normalt er fjernstyret fra København, mens redningsaktionen stod på.

"Det gjorde vi, så vi kunne få lidt gang i driften igen, når nu fjernstyringen på vores transmissionsnet er nede," siger Søren Boysen.

Hvordan kan fejlen ske?
Endnu er det uvist, hvad der var skyld i, at den centrale router hos BaneDanmark gik i sort.

"Det skal vi naturligvis have undersøgt," forklarer Søren Boysen til Computerworld.

Han fortæller, at dele af transmissionsnettet er redundant, mens andre dele ikke er det.

Computerworld vil gerne vide, hvorfor hele netværksmiljøet ikke er redundant, så BaneDanmark, DSB og ikke mindst passagerne kan skånes for it-bøvl på skinnerne. 

"Konfigurationerne i routerne bliver hele tiden ændret med små fejlretninger på det fysiske transportnet. Vi er dog i gang med at finde ud af, om vi kan køre med spejlede routere," lyder det fra BaneDanmarks tekniske direktør.

Husk at stå af og på i Roskilde
Selv om togdriften langsomt er ved at være oppe i omdrejninger igen stort set alle steder, oplyser DSB til Computerworld, at togpassagerne på Sjælland resten af dagen skal forvente færre tog på skinnerne, færre siddepladser samt flere forsinkelser.

S-togene i Københavnsområdet har ikke været omfattet af nedbruddet, mens der i skrivende stund stadig er visse udfordringer på distancen mellem København og Kalundborg.

Derfor er der indsat togbusser mellem Roskilde og Kalundborg.

Ligeledes er der også problemer med tog til og fra Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. DSB opfordrer alle passagerer til og fra lufthavnen til at tage metroen.

DSB oplyser på sin hjemmeside blandt andet, at alle berørt af forsinkelserne er omfattet af Rejsetidsgarantifonden, som du kan læse mere om her.

Dette er ikke første gang, at en fejlramt router har stoppet hele togtrafikken på Sjælland, hvilket du kan læse mere om her: Ødelagt router fik DSB-tog til at holde stille.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere