Artikel top billede

Ny persondataforordning fra EU er en gylden forretningsmulighed: Milliarder på spil for it-branchen

EU's kommende persondataforordning kan blive en fuldfed forretning for it-branchen. Læs her, hvor milliarderne skal tjenes.

Om godt et års tid - den 25. maj 2018 - træder EU's nye persondataregler i kraft, hvor et brud reglerne kan koste op mod fire procent af en virksomheds globale omsætning.

Længe har advokatbranchen været i vælten som de toneangivende eksperter på området med at få dataflow, sikkerhed og forretning til at spille sammen.

Men også it-branchen har kronede dage i slipstrømmen på EU's persondataforordning.

Læs også: Undgå EU-bøder for brud på persondata-reglerne: Her ligger sikkerhedsansvaret i din virksomhed

Ifølge it-analysehuset IDC vokser omsætningen for sikkerheds- og storageprodukter relateret til EU-persondataforordningen fra én milliard dollar i 2016 til 3,5 milliarder dollar i 2019.

Det skriver Computerworlds svenske søstermagasin Computer Sweden.

Markedet eksploderer

I danske kroner og øre er der ifølge IDC en omsætning i de næste tre år på i alt over 60 milliarder kroner, der er at hente på de kommende EU-regler.

"EU-persondataforordningen kommer til at ændre spillereglerne for virksomheder, der har persondata om EU-borgere."

"Vi forventer et stort boost for sikkerheds- og storageprodukter, der kan understøtte virksomhederne i et efterleve de nye regler," siger IDC's sikkerhedsanalytiker Duncan Brown til Computer Sweden.

Han forklarer, at alene i implementeringsåret 2018 forventes omsætningen i slipstrømmen på EU-persondataforordningen at ramme 23 milliarder kroner.

Det svenske analyseselskab Consid bekræfter IDC-vurderingerne på de store træk.

"Dette her eksploderer, og det handler om meget store pengesummer. Alene i Sverige ryger markedet op i milliardbeløb," forklarer administrerende dirktør i Consid, Peter Hellgren, til Computer Sweden.

Andre analysevirksomheder er mere forsigtige foran spåkuglen, da de eksempelvis ikke mener, at EU-persondataforordningen ligefrem skaber sit eget marked.

Læs også:
SAP: EU's kommende persondata-forordning kan blive meget skadelig

Systemer og procedurer skal testes nu: Kan du fjerne persondata fra jeres backup?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere