I 2005 var danske Martin Frid-Nielsen med til at stifte cloud-virksomhed Soonr, og i løbet af de følgende år rejste virksomheden op mod 50 millioner dollar i venturekapital.
Det var blandt andet venturekapitalfirmaet Highbar Partners og it-giganter som Intel og Cisco, der valgte at investere i Soonr.
"50 millioner dollar kan lyde af meget, når du sidder i Danmark. Men herovre er det ikke voldsomt," fortæller Martin Frid-Nielsen, da Computerworld fanger ham på en Skype-forbindelse.
Og Martin Frid-Nielsen taler med en vis erfaring.
Han er en af de danske veteraner i Silicon Valley, og det er nu knap 30 år siden, han drog til Amerika for at prøve lykken som programmør for den danske it-virksomhed Borland.
Læs også: Dansk Silicon Valley-veteran: "Hver morgen i bilen på vej på arbejde solgte jeg i den periode for en million kroner af mine medarbejder-aktier. Det var sgu meget fedt"
I dag bor han i Menlo Park i Silicon Valley lige syd for San Francisco. Det er her, Facebook har sit hovedkvarter, mens Googles berømte hovedkvarter Googleplex ligger i det nærliggende Mountain View.
Mellem Menlo Park og Mountain View finder vi Palo Alto, hvor det berømte universitet Stanford ligger, og det er også lige her, Sandhill Road tager sin begyndelse.
På Sandhill Road har de største venture-kapital-virksomheder hjemme, og det er her, mange iværksætter går og drømmer om at få et guldrandet møde.
Venture-kapital er ikke lykken
Men en stor venture-kapital-investering er langt fra altid lykken. Det har Martin Frid-Nielsen erfaret.
Selv om hans virksomhed Soonr fik tilført et beløb, der med den aktuelle dollarkurs svarer til 350 millioner kroner, var virksomheden alligevel ikke i stand til at tage kampen op med virksomheder som Box og Dropbox, der i de følgende år fik et gennembrud med lignende tjenester.
I stedet havde venture-pengene den konsekvens, at da Soonr i 2015 blev solgt til it-virksomheden Autotask, var gevinsten ganske mager og afspejlede ikke den arbejdsindsats, der gennem en 10-årig periode var blevet lagt i virksomheden.
Flere skal dele rovet
Når venture-kapital kommer ind, ryger en stor del af stifternes ejerandele ud. Dermed er der flere, der skal dele rovet ved et salg.
Samtidig har venturekapital-virksomhederne ofte en lang række særkrav, der skal sikre, at de får en investering hjem.
"Et standardvilkår er ofte, at de vil have deres penge tilbage én eller to gange, og først derefter begynder de at dele pengene med stifterne," siger Martin Frid-Nielsen.
I dag har Martin Frid-Nielsen derfor indset, at det i mange tilfælde er en fordel at etablere virksomheder, som ikke har behov for venture-kapital.
Kæmpe million-salg efter blot 14 måneder
Efter salget af Soonr har Martin Frid-Nielsen været med til at opbygge biotech-virksomheden Chita, der er en cloudplatform til opbevaring af medicinaldata.
Blot 14 måneder senere lykkedes det for ham og de øvrige stiftere at sælge Chita til it-virksomheden Medidata for en sum, der ifølge Martin Frid-Nielsen løber op i "hundredevis af millioner kroner".
Virksomheden blev opbygget uden venture capital. En metode, der med typisk Silicon Valley-lingo kaldes bootstrapping.
"Det er lidt hårdere at bootstrappe, men det giver dig mulighed for at lave noget interessant på relativ kort tid, hvis du kender området og ved lige præcis, hvad det er, du skal bygge, og hvilke problemstillinger der skal løses," siger han.
Men i mange tilfælde er der en forventning om, at tech-virksomheder skal skalere ekstremt hurtigt og skal nå at være blandt de første på markedet. Er det i de tilfælde ikke afgørende at have adgang til venture-kapital, når der er så store krav om hurtig vækst?
"Det er tværtimod min erfaring, at langt de fleste startups 'failer' på grund af timing. De kommer simpelthen for tidligt på markedet. Jeg mener, at det meget sjældent er en fordel at være first movers. Ofte er det dem, der kommer ind som nummer to eller tre, der ender med at vinde. Det var det, vi oplevede med Soonr. Her var markedet simpelthen ikke var klar til os, da vi startede, og det selskab, der endte med at vinde, var Dropbox, som blev lanceret senere end Soonr," siger han.
Danskere valfarter til Silicon Valley
San Francisco og Silicon Valley-området har nærmest en mytologisk status for unge med iværksætter-drømme.
De har set Silicon Valley på HBO eller The Social Network og drømmer om få deres første store ventureinvesting. En såkaldt "a-runde".
Martin Frid-Nielsen oplever, at danske iværksættere ofte kommer til Californien med relativt beskedne forventninger til den kapital, de ønsker at rejse: "Vi skal bare have en investering på én million dollars," lyder ønsket ofte i følge Martin Frid-Nielsen.
Læs også: 21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: "En del investorer har allerede taget kontakt"
Men de tager fejl, hvis de tror, at det er lettere at få honoreret deres ønsker, fordi de er beskedne.
Tværtimod. Venturekapital-virksomhederne er sultne, og de er ofte kun interesseret i virksomheder, der har store ambitioner og dermed også et stort kapitalbehov.
"Det med at give en million dollars ud af gangen matcher ikke deres forretningsmodel. De har brug for at sætte flere penge i spil. Deres model er, at ud af 20 investeringer er det formodentligt kun én af dem, der bliver til noget. Til gengæld får de deres penge mange gange igen. Og det er naturligvis meget sjovere for dem at få jackpot på en investering på fem eller 50 millioner dollars, end en investering på én million dollars," siger han.
Martin Frid-Nielsen forklarer, at der i Silicon Valley i disse år bliver talt om, at der er et såkaldt "A-round crunch" på vej.
Det vil sige, at det er blevet utroligt svært at få en a-runde. Ikke nok med at du skal fremvise et produkt, du skal også ofte kunne fremvise en årlig omsætning på omkring fem millioner dollars eller knap 35 millioner kroner.
"Jeg kender ikke nogen, der i dag kan rejse penge alene på en ide. Det er sådan noget, der kun kan lade sig gøre, hvis du eksempelvis har haft en super succes-fuld karriere hos Facebook eller Google," siger han.
Kræver enormt benarbejde
At få tilført venturekapital er derfor et kæmpe arbejde, og som iværksætter skal du forvente, at du kommer til at bruge mange ressourcer på det.
Ressourcer, som du i stedet for kunne have brugt på dit produkt.
"Du vil få mange nej'er, og du vil opleve en periode, hvor du måske får et nej fra 50 forskellige investorer. Det tager lang tid og kræver et enormt benarbejde. I den periode tager du hele tiden til møder, og der er hele tiden et pitch, der skal arbejdes med," siger han og tilføjer:
"Derfor mener jeg, at den største risiko ved at tage mod venture-kapital er den tid, som du bruger på det, og som i stedet kunne være brugt på noget andet. Sammenlign det med, at du i stedet bruger din tid på at bootstrappe og arbejde med din ide," siger han.
Martin Frid-Nielsen advarer desuden unge iværksætter om, at de risikerer at miste kontrol med virksomheden, når der kommer venture-kapital ind.
"Når du tager mod venturekapital, er det ligesom at blive gift. Der kommer nogle helt nye mennesker ind i dit liv, som du skal dele alt med og være ansvarlige overfor. Og jeg vil sige, at du som CEO især er sårbar. Et venturekapital-firma kan ikke gøre så meget, når du først har fået pengene, men en af de ting, de kan gøre, er at fyre CEO'en, og det ser man tit. Ofte kender de én, som de mener, er mere erfaren og vil gøre det bedre," siger han.
Læs også: Danske top-investorer: Sådan får du os til at trække pengene op ad lommen
Lettere sagt end gjort
Derfor kan det ifølge Martin Frid-Nielsen give god mening at bootstrappe, lige som han selv har gjort med biotech-virksomheden Chita.
Selv om han anerkender, at det er lettere sagt end gjort:
"Det er jo helt rigtigt, at de fleste ideer kræver penge," siger han.
Unge iværksættere, der er fattige på kapital og erfaring, kan dog ifølge Martin Frid-Nielsen med fordel tage imod en mindre investering fra en såkaldt business angel.
Det vil sige en mere erfaren iværksætter, der investerer små beløb i virksomheder i en tidlig fase, og som samtidig bidrager med råd og vejledning.
"I den situation er det vigtigt, at du sørger for at få rådgivning af nogen med mere erfaring. Du skal måske give dem et par enkelte procent af virksomheden, men det er alt," siger han.
Få jer nogle kunder
Derudover anbefaler han, at man tester ideen. Gerne på nogle kunder.
"Det er meget let at blive forelsket i sine egne ideer, men det er vigtigt at komme ud i den virkelige verden og afprøve den på andre," lyder hans afsluttende råd.
Læs også:
På tur med Thorborg i en Uber-bil gennem København: Vi mødte fire høj-aktuelle it-iværksættere
Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd