Artikel top billede

Danske it-iværksættere sælger firmaet til amerikansk it-virksomhed

Den dansk-stiftede Dropbox-konkurrent Soonr er blevet solgt til en amerikansk it-virksomhed.

Den danske it-iværksætter-virksomhed Soonr er blevet opkøbt for et ukendt beløb af det amerikanske it-firma Autotask, der laver cloud-baserede business management-løsninger.

Soonr har siden 2005 udviklet en Dropbox-lignende cloudløsning, der især henvender sig til erhvervskunder.

Ifølge Steve Ray Boye, der er teknologichef i Soonr og var med til at stifte virksomheden tilbage i 2005, har Autotask haft et ønske om at udvide sin produktportefølje med en fildelings og -synkroniseringstjeneste. 

"I den forbindelse snublede de over os. Vi er i den situation, at vi har været ekstremt stærke på teknologien, men meget svage på salg- og marketing. De har til gengæld haft en meget stærk salg- og marketingsafdeling, så det er et ret godt match," siger han.

Utålmodige investorer

Soonr har gennem årene modtaget investering fra store virksomheder som Intel, Cisco og investeringsfirmaet Highbar Partners, og ifølge Steve Ray Boye har investorerne gennem de seneste år været interesseret i at lave en exit.  

"Vores investorer var efterhånden blevet lidt lange i skægget. De ville da sikkert have været villige til at supporte os nogle år endnu, men det var et godt tidspunkt for alle parter. Virksomheden har eksisteret i 10 år nu, og det har været en lang rejse for os. Det er meget rart, at jeg nu ved, hvornår der kommer løn i næste måned. Sådan har det ikke altid været gennem de seneste år," siger han. 

Det lyder lidt som om, at der har været et pres for, at der skulle ske et salg? 

"Ja, gennem de seneste tre eller fire har år har der været et ønske om, at det var på tide, at der enten kom et salg eller en fusion," siger han.

Soonr har befundet sig i et marked med hård konkurrence, hvor konkurrenterne har heddet Dropbox, Microsoft, Google og Box. 

Her har Soonr forsøgt at differentiere sig ved at satse på erhvervssegmentet, men ikke desto mindre har det været en hård kamp mod konkurrenter med væsentligt flere midler tilrådighed.

"Hvis du kigger på vores konkurrenter, så har deres investorerer skudt 20 - 30 millioner dollars i dem, og det betyder, at de har haft mulighed for at eksekvere ting på et langt større plan, end vi har. Her har vores investorer været mere tilbageholdende og ikke haft samme ønske om at hoppe i med begge ben," siger han.

Ingen konsekvenser for danske ansatte

Soonr blev i 2005 stiftet af Steven Ray Boye, Lars Gunnersen og Martin Frid-Nielsen.

Steven Ray Boye og Lars Gunnersen fortsætter i virksomheden efter salget, mens Martin Frid-Nielsen stoppede i virksomheden sidste år. 

Soonr har hovedkontor i San José i USA, mens produktudviklingen er foregået i virksomhedens danske afdeling samt i en udviklingsafdeling i Slovakiet.

Ifølge Steve Ray Boye vil salget ikke have negative konsekvenser for Soonrs danske afdeling, hvor der i øjeblikket er 16-17 ansatte. 

"Vi fortsætter som før i Danmark, og vi vil formodentligt gradvis få tilført flere midler, fordi der er en forventning om, at vi fordobler antallet af brugere inden for det næste halve års tid," siger han.

Læs også:

Danske iværksættere satser stort i cloud-kamp mod Dropbox
 

Dansk it-udvandrer: Sådan er der i Silicon Valley




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren