Artikel top billede

Google anklager Uber for at have hugget tusindvis af forretnings-hemmeligheder

Google beskylder en tidligere medarbejder for at have hugget op mod 14.000 fortrolige filer med forretningshemmeligheder fra selskabets selvkørende bilselskab Waymo. Filerne menes nu at være havnet hos Uber.

Googles selskab til selvkørende biler, Waymo, har sagsøgt konkurrenten Otto, som Uber købte i 2016 for knap fem milliarder kroner.

Waymo mener, at den tidligere Google-medarbejder Anthony Lewandowski seks uger før sin opsigelse tog op mod 14.000 fortrolige filer med sig, da han forlod det selvkørende Google-selskab for at stifte Otto.

De 14.000 filer fylder 9,7 gigabyte og indeholder ifølge Waymo alt fra forretningshemmeligheder som blueprints, designfiler og testdokumentation.

Det skriver Waymo på sin blog

En del af en større plan

Konkret beskylder Waymo det nykøbte Uber-selskab for blandt andet at have hugget filer vedrørende navigationssystemet LiDAR til afstandsbedømmelse i den selvkørende teknologi.

"Vi tror, at handlingerne har været en del af en tilrettelagt plan om at stjæle Waymos forretningshemmeligheder og intellektuelle rettigheder," lyder anklagen fra Waymo.

Samtidig hæver Waymo på sin blog, at Anthony Lewandowski få måneder før den massive fil-download sagde til en kollega, at han ville replikere Waymos teknologi hos en konkurrent.

Waymo er stiftet sidste år af Googles moderselskab Alphabet og er selskabets kommercielle forsøg på at lukrere på Googles årti lange satsning på selvkørende biler.

Det kan du læse mere om her: Google klar med nyt selskab: Nu skal teknologien til selvkørende biler sælges

Længe undervejs

Alphabet har i over flere år arbejdet sammen med Uber.

Det fremgår af Waymos blog, at selskabets beslutning om at sagsøge Uber er sket efter længere tids overvejelser.

"Men i betragtning af, at fakta om tyveri er overvældende, har vi ikke andet valg end at beskytte vores investering og udvikling af denne unikke teknologi," skriver Waymo på sin blog.

Uber forklarer ifølge BBC, at selskabet tager beskyldningerne meget alvorligt og nu gennemgår anklagerne grundigt.

Læs også:
Uber sender selvkørende biler på gaden, men afviser at gøre som Google og Tesla 

Google oplever overraskende effekt: Høj løn får medarbejderne til at flygte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere