Første virus til 64-bit-Windows opdaget

Antivirusfirmaer har opdaget den første virus, som inficerer 64-bit-systemer. Der er tale om en simpel og relativt ufarlig virus, som kan inficere 64-bit-programmer, der kører under 64-bit-versionen af Windows XP. Vel at mærke udelukkende den version, som understøtter Intels Itanium-processorer.

Den første virus til 64-bit-systemer har set dagens lys. Selv om der eksisterer adskillige styresystemer, som arbejder med 64 bit, så går denne virus direkte efter 64-bit-versionen af virusprogrammørernes favoritsystem: Windows.

Der er tale om en meget simpel virus, som mest er en demonstration af, at det kan lade sig gøre at skrive virus til 64-bit-systemer, vurderer antivirusfirmaet Symantec.

- Det er ikke overraskende, at vi finder sådan en virus. Vi har altid set, at der er nogen, som med det samme forsøger at angribe en ny teknologi. Det så vi også, da 32 bit kom frem, siger sikkerhedschef Oliver Friedrichs fra Symantec til nyhedstjenesten Zdnet.

Virussen har fået navnet W64/Rugrat, hvor W64 signalerer, at der er tale om en virus til Windows XP 64-bit.

Rugrat er en virus, det vil sige, at den formerer sig ved at indlejre kopier af sig selv i andre filer. I dette tilfælde eksekverbare programfiler som for eksempel EXE-filer.

Virussen virker kun på 64-bit-versionen af Windows XP og kan også kun inficere 64-bit-programfiler. Den fungerer dog også på 32-bit-systemer, som med særlig software understøtter 64 bit.

Rugrat er skrevet i assemblerkode specifikt til den 64-bit-Windows XP, som understøtter Intels Itanium-processorer. Det betyder, at virussen ikke kan afvikles på den version af Windows XP, der er udviklet til AMD's x86-64-processorer, som benytter en anden arkitektur.

Windows XP 64 bit til AMD's Opteron og AMD64-processorer er dog fortsat kun i testfasen, mens Itanium-versionen sælges sammen med Itanium-arbejdsstationer fra en række leverandører.

At virussen er skrevet i et relativt kompliceret assembler-programmeringssprog gør, at Symantec vurderer, at der ikke vil dukke mange efterligninger op lige med det samme, da det kræver en vis teknisk indsigt, skriver Zdnet.

Antivirusfirmaer om Rugrat:

Symantec

Kaspersky Labs

McAfee/NAI




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere