Softwarefejl lagde globalt servernetværk ned

En softwarefejl betød, at en lang række servere gik ned hos Akamai, der distribuerer data for nogle af verdens største firmaer. Selskabet lever blandt andet af at kunne levere kapacitet til websites, der udsættes for oversvømmelsesangreb, og Akamai afviser selv at være blevet offer for et hackerangreb.

Datadistributionsfirmaet Akamai, som lever af at levere kapacitet til blandt andet websites under ekstreme spidsbelastninger, blev mandag selv ramt af et af de nedbrud, som selskabet normalt afhjælper hos kunderne.

I første omgang gik rygterne på, at der var tale om et oversvømmelsesangreb (DDoS), men det afviser Akamai. I stedet var der ifølge selskabet tale om en softwarefejl, som fik serverne til at gå ned i en periode.

Ifølge en talsmand for Akamai lå fejlen i den software til styring af indhold (CMS), som en række kunder benytter til at opdatere indholdet af de tjenester, de har liggende hos Akamai.

Selve nedbruddet varede ifølge selskabet halvanden time, men efterdønningerne for flere af de websteder, som selskabet leverer kapacitet til, varede ifølge internetovervågningsselskabet Netcraft godt otte timer.

De ramte selskaber tæller en række af verdens største firmaer, mellem dem General Motors og Coca-Cola.

Akamai har ifølge Netcraft mellem 12.000 og 15.000 server fordelt i datacentre over hele kloden. Selskabet har blandt andet afhjulpet oversvømmelsesangreb mod Microsoft i august 2003, da internetormen Blaster brugte inficerede pc'er til at lægge pres på softwaregigantens egne webservere.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere