Kommentar: Var du en af de mange, der spændt og med julelys i øjnene fulgte med, da Apple fornylig præsenterede selskabets nye iPhone 7 og glædede dig til at købe et eksemplar?
Så bør du måske tænke dig om en ekstra gang.
For Apple står centralt i et af verdenshistoriens største torskegilder: EU forlanger, at Apple betaler gigantiske 100 milliarder kroner retur i skat til Irland.
Det er 100 milliarder kroner, som Apple ifølge EU burde have betalt i skat for selskabets omfattende salg af produkter i Europa, men som Apple istedet har trukket ud af de europæiske markeder og placeret i selskabets i forvejen bugnende pengetank.
Grundlaget har været en særlig - og ret gammel - aftale med Irland om, at selskabet kun skulle betale 0,005 procent i skat i Irland, hvor Apple har placeret sit europæiske hovedkvarter i en konstruktion, hvorfra selskabet har faktureret en meget stor del af salget til hele EU.
De 0,005 procent svarer til 50 kroner i skat for hver indtjente million kroner. Resten er altså blevet sendt hjem til USA.
Den normalte irske selskabsskat ligger på 12,5 procent, men flere af de store amerikanske selskaber med europæisk hovedkvarter i Irland har anvendt en teknik, som bliver kaldt for 'double irish,' hvor selskaberne har udnyttet en særlig regel, der har betydet, at Irland ikke har opkrævet skat på indkomst fra datterselskaber af irske virksomheder.
Med modellen kan et selskab således oprette to irske datterselskaber, hvoraf det ene får adresse i typisk skattelyet Cayman Island, hvorfra opgaverne udlicensieres til det andet selskab, der så har adresse i Irland.
Her er fidusen, at det første selskab med de særlige irske regler ikke regnes for skattepligtigt.
Du kan læse mere om 'double irish'-modellen her.
Irland står last og brast
I den pågældende EU-sag har Irland - måske meget forventeligt - valgt at stå last og brast med Apple, hvis topchef Tim Cook samtidig har kaldt EU's krav for 'politisk lort' ('total political crap').
Irland huser jo også de europæiske hovedkvarterer for andre store it-selskaber som Google, Microsoft, Dell, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Oracle, Paypal, Twitter, Uber og Airbnb, og landet frygter, at disse selskaber vil overveje deres engagement i landet, hvis Irland skulle vælge at følge EU's beslutningen.
Ingen af dem er involveret i skattesager som den, Apple er rodet ind, men det må regnes for givet, at også de har lukrative skatteaftaler med Irland, da flere af dem fakturerer ud fra Irland til kunder overalt i Europa.
Det gælder Google, der ifølge de åbne skattelister fra danske Skat i 2014 eksempelvis blot betalte 3,3 millioner kroner i skat herhjemme, selv om selskabet egentlig omsætter for omkring to milliarder kroner. Det skyldes, at størstedelen af den danske omsætning faktureres fra Google Ireland Limited.
Oracle, IBM, CSC og Fujitsu betaler ligeledes nul kroner i selskabsskat i Danmark, har Skats liste vist.
Vi kan i skattelisten i øvrigt se, at Apple AB i Danmark betalte 11,48 millioner kroner i skat i 2014, og at Apple formelt i Danmark omsatte for 46,8 millioner kroner i 2014.
Vi er alle afhængige af skat
Skattesmækket til Apple rammer lukt ind i et centralt dilemma, som vi tidligere har skrevet om i disse spalter.
I velfungerende samfund skal vi alle betale skat. Ganske vist kan (og skal) vi diskutere fordeling, procenter, skattetryk og lignende, men skat skal vi betale.
Fordi vi i sidste ende alle drager nytte af den fælles kasse, der er med til (i forskelligt omfang) at sikre kvalitet indenfor sundhed, uddannelse, infrastruktur, pleje og pasning.
Flere af disse ting - eksempelvis uddannelse og sundhed - udgør samtidig en del af grundlaget for vækst og omsætning i alle virksomheder.
I simple vendinger er skatte-indbetalingerne altså med til at sikre, at virksomhederne har sunde og veluddannede medarbejdere, som gør, at de kan tjene penge, investere, udvikle - og udbetale gode lønninger til medarbejderne (som de så kan bruge til at købe eksempelvis iPhones til dem selv og familien).
For de store multinationale virksomheder gælder det imidlertid, at deres forståelse for denne kendsgerning varierer.
Som alle virksomheder er de sat i verden for at sørge for at skabe størst mulig værdi til ejerne, og da de opererer i globale sammenhænge - mens skattelovgivning i sagens natur altid er lokal - vil de altid kunne finde smuthuller.
Det har Apple udnyttet - ikke kun i Europa, men også i USA, hvor Apple er det selskab, der notorisk har flest penge placeret i skattely - nemlig 1,2 billioner kroner.
Det kan du læse mere om her: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely.
På den måde opererer de store selskaber på en måde uden for lands lov og ret, som vi kender det, da de store, globale sammenhænge for dem giver muligheder, som de enkelte lande - og endda EU - kan have svært ved at få bugt med med juridiske våben.
Til gengæld har alle virksomheder stor respekt for forbrugernes dom: De er sat i verden for at sælge varer, og vender forbrugerne ryggen til disse varer, vil de omgående ændre praksis.
Får en virksomheds gerninger eller kvalitet således kunderne til at vælge en anden leverandør, vil virksomheden sætte alle sejl for at rette ind.
Det kan du læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma.
Det må i forbindelse med det gigantiske skattesmæk til Apple give stof til eftertanke for os alle - både privatforbrugere, it-chefer og indkøbschefer i både virksomheder og (ikke mindst) det offentlige, hvor der er blevet investeret relativt store summer i iPad-tabletcomputere og iPhones.
Det offentlige system - kommuner, styrelser, ministerier, skoler, uddannelsesinstitutioner og meget andet - er jo som bekendt finansieret af den skat, som vi alle betaler.
Under alle omstændigher betyder efterregningen fra EU på 100 milliarder kroner, at vi alle - uanset om vi vil det eller ej - tager stilling, når vi vælger enten at købe eller ikke købe et produkt fra Apple i den kommende tid:
Synes vi, at det er ok, at Apple sniger sig uden om at betale skat i Europa? Eller synes vi, at det er så forkasteligt, at vi bør vælge et andet produkt?
Verdenshistoriens største indtjening
Apple sidder i dag med verdensrekorden for at være det mest indtjenende selskab nogensinde.
I fjerde kvartal 2014 tjente Apple 118 milliarder kroner, hvilket er mere, end noget selskab nogensinde har været i stand til.
Det er værd at bemærke, at det er 118 milliarder kroner efter skat.
Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.
I dag er selskabets indtjening faldet af forskellige årsager. Men Apple hører fortsat blandt de bedst indtjenende selskaber i verden. Altså efter skat.
Det betyder, at selskabet uden videre ville kunne betale skattesmækket. Og også fremover ville kunne betale 'rigtig' skat uden at det på nogen måde ville udgøre nogen trussel mod dets succes.
Men Apple vil ikke, det er 'total political crap.'
Hvor synes du, at grænsen går? Er det stadig i orden at købe Apples produkter?
Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma
Efter EU-skattesmæk til Apple på 100 milliarder kroner: Her er fem mulige udfald af sagen
Irland støtter Apple: Siger nej til EU's skattekrav mod Apple på 97 milliarder kroner
Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale - skal betale 97 milliarder kroner
Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen
USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder